Den 4. marts 1952 blev Hokkaido ramt af et jordskælv, hvis epicenter befandt sig under havets overflade cirka 50 kilometer fra østkysten, og rystelserne igangsatte derfor også en tsunami, der nåede en højde på 6,5 meter, da denne ramte landet. Så for første gang blev Japans nye tsunami-varslingssystem taget i brug under en stor og dødelig tsunami. Dagen før havde man tilfældigvis afholdt en øvelse under mindedagen for Sanriku-jordskælvet i 1933, hvor en tsunami dræbte over 1000 mennesker. Jordskælvet havde dog en styrke på 8,2 på momentmagnitude-skalaen, så dette alene førte til store ødelæggelser på land, hvor hundredvis af bygninger styrtede sammen, da de på dette tidspunkt var lavet af træ, hvilket betød, at der efterfølgende opstod brande i ruinerne. Klokken var dog 10.22, da jordskælvet begyndte, og mange kunne derfor søge i dækning eller forlade deres huse, så det endelige dødstal blev begrænset til 33, mens næsten 300 blev såret.
I alt 815 huse blev jævnet med jorden, hvoraf 91 af disse blev ødelagt af tsunamien, der samtidig førte til oversvømmelser, så over 1.500 hjem blev ubeboelige - enten som følge af vandskader eller ødelæggelser efter jordskælvet. 451 både tog desuden skade, idet disse lå til kaj ved havnene, da tsunamien ramte disse.