Habushu

Habushu er en type slangevin, der produceres på Okinawa-øerne, og det er, som navnet antyder, en alkoholisk drik baseret på anvendelsen af slanger. Til dette anvender man Okinawa-udgaven af sake, kaldet awamori, der er destilleret spiritus, som man tilsætter honning og urter, så den får en gullig farve. Herefter tilsættes en eller flere hele slanger af arten Protobothrops flavoviridis, hvis lokale navn er habu, hvilket er en giftslange, som lever på øgruppen. Denne kan enten blive tvunget ned i beholderen med alkohol, hvor den vil drukne, men det er mere udbredt, at man i stedet dræber slangen først, og derefter fjerner dens indvolde og syr den til.

Efterfølgende vil man lægge slangen i ætanol i en måneds tid for at bevare den, inden man herpå vil placere den i en beholder med alkohol i 40 dage og til sidst hælde en eller flere slanger i en flaske eller krukke med awamori. Denne vil som regel blive solgt eller serveret med en eller flere døde slanger i sig, og alkoholen er desuden med til at nedbryde giften i slangen, så habushu som udgangspunkt er ufarligt at drikke, men der er altid en risiko for, at visse giftstoffer er blevet bevaret - mængden vil dog være så minimal, at de vil blive nedbrudt i kroppen. Grunden til at man fjerner indvoldene i slangerne er desuden, fordi habushu har en ubehagelig lugt, og denne skulle efter sigende være stærkere i den type habushu, hvor slangerne er blevet druknet med deres indmad intakt, eftersom denne vil blive opløst i alkoholen.

Slangevin er en drik, der er udbredt i store dele af sydøstasien, hvor drikken siges at have helbredende effekter og tilmed kan gavne potensen, så det drikkes altså mest som en slags medicin eller kosttilskud. Der er nemlig ingen videnskabelige belæg for slangevins virkning, og grunden til at man stadig vælger at drukne slanger og dermed udfører dyremishandling, skyldes også en gammel overbevisning om, at friske slanger giver et bedre resultat. Alkoholprocenten i habushu ligger typisk mellem 20 og 40 % og den hører således til kategorien af spiritis, så den kun drikkes i små mængder. 

Total Page Visits: 1585 - Today Page Visits: 1