Tempura

TempuraTempura er ikke en madret som sådan, men derimod betegnelsen for friturestegt mad, der typisk inkluderer grøntsager, fisk, skaldyr og sågar æg, som er blevet dyppet i en flydende dej, inden de tilberedes i opvarmet olie med en temperatur på omkring 170 grader. Disse enkeltstående anretninger kan have deres egne navne såsom ebi furai, der er det japanske ord for friturestegte rejer – den mest populære ret inden for tempura. Dejen skal have en helt særlig konsistens, og derfor anvendes en speciel type tempuramel. Når dejen frituresteges vil den blive sprød, mens indholdet vil blive blødt og nemt at tygge. Selvom der er tale om forholdsvis små portioner, så nydes tempura som et samlet måltid som hovedret for sig selv eller som en sideanretning til for eksempel nudler eller ris. Det er også populært at inkludere tempura i den japanske madpakke kaldet obento. Ellers skal tempura nydes straks efter tilberedning og serveres normalt med en sauce kaldet tentsuyu.

Konceptet med at friturestege mad har længe været anvendt i Japan, men i 1500-tallet inkorporerede man dej som en del af tilberedningen med udgangspunkt i portugisisk madlavning. De små anretninger var en nem måde for katolikker at komme igennem de fire tamperdage, der inden for katolicismen betød, at man dengang skulle faste i en periode ved påbegyndelsen af hvert kvartal. Da de kristne missionærer kom til Japan, bragte de både denne type madlavning med sig, samt den latinske betegnelse for tamperdagene – quattuor temporum, hvorfra ordet tempura siges at stamme fra.

Total Page Visits: 515 - Today Page Visits: 1