Nio er navnet på de vrede vogtere, der typisk befinder sig ved indgangen til buddhistiske templer, hvor de optræder i par, så man som besøgende skal gå imellem dem. Der er tale om manifestationer af bodhisattvaerne Vajrapani eller Mahasthamaprapta, og disse har normalt deres egen separate bygning i form af den såkaldt port, der giver adgang til tempelgrunden - af hvilken grund denne kaldes for Niomon i Japan, idet "mon" er det japanske ord for "port".
Formålet med de to vogtere er at skræmme ondskaben på flugt, og derfor befinder de sig altså ved indgangen til et tempel, ligesom deres udtryk er frygtindgydende. Nio er sådan set den buddhistiske udgave af komainu, hvilket er de løveagtige statuer, der findes ved helligdomme tilknyttet shintoismen, hvor deres formål er det samme, og derfor optræder komainu ligeledes i par, ligesom deres udseende er gjort skræmmende, så ondskaben kan blive drevet væk fra den hellige grund.
Præcis som med komainu, så har den ene Nio-statue munden åben, hvilket skal symbolisere den første lyd i alfabetet Devanāgarī, der udtales som et A, mens den anden statue har munden lukket, hvilket skal symbolisere den sidste lyd i alfabetet, der udtales som HUM. Tilsammen repræsenterer statuerne således begyndelsen og enden - altså liv og død, idet det er opfattelsen, at mennesker siger A-lyden, når de kommer til verden, og forlader den ved at artikulere HUM-lyden. I Todaiji-templet i Nara finder man desuden en statue, der er en kombination af de to kaldet Shukongoshin.