Sarutahiko Okami

Sarutahiko Okami

Sarutahiko Okami er en gud inden for shintoismen, hvor han anses for at være lederen af de jordiske guder kendt som Kunitsukami. Da solguden Amaterasus barnebarn, Ninigi, forsøgte at forlade Himlen for at betæde Jorden, blev han derfor bremset på vejen af Sarutahiko Okami, som nægtede ham at passere. Men Ninigi var dog i selskab med guden Ame-no-Uzume, der fik ham overtalt til at lade Ninigi komme forbi, da hun forførte ham ved at fremvise sine bryster. Senere blev de to gift og stiftede familie, men Sarutahiko Okami mistede dog livet, da han en dag sad og fiskede ved en flod, hvor han blev bidt af en enorm musling, hvis vægt trak ham ned i vandet, hvor han med sine tre sidste åndedrag formåede at skabe tre nye guder.

Japanske guder bliver ofte portrætteret som mennesker, og det samme gælder Sarutahiko Okami, der dog er en af de mere karakteristiske af slagsen, idet hans udseende er beskrevet i de gamle myter, hvor det forklares, at han er høj, har en lang næse, store øjne og et rynket ansigt. Dette er derfor også de træk, der som regel benyttes til at skildre Sarutahiko Okami, der blandt andet er guden for styrke, og derfor æres han som regel i kampsport

Total Page Visits: 54 - Today Page Visits: 1