Shinsen er den japanske betegnelse for ofring af fødevarer eller drikkevarer til guderne. Da mennesket har brug for begge dele til at overleve, har det at ofre mad og drikke derfor været en måde, hvorved man kunne udvise taknemmelighed eller ydmyghed over for guderne ved at give noget, man selv havde brug for, før penge blev intruceret, så det nu er mere almindeligt at ofre mønter, hvilket er en praksis kendt som saisen. Med tiden blev det så også en skik at ofre mad og drikke til afdøde - enten på deres gravsted, ved en helligdom eller ved et hjemmealter, fordi de tidligere har været mennesker og dengang havde brug for næring, hvilket man mener, at de derfor også har brug for i åndeverdenen. Det er dog ikke den fysiske mad og drikke, som guderne og ånderne indtager, men derimod den spirituelle energi fra disse.
Ofring af fødevarer til guderne bunder i de japanske høstfestivaler, hvor man takkede guderne for årets høst ved netop at fejre denne og hylde guderne med afholdelsen af festivaler, og under disse gav man altså en del af høsten til guderne, så de også kunne få del i den. Efter at guderne havde modtaget maden, blev denne dog senere tilberedt og spist af mennesker, fordi man mente, at den blev præget af en spirituel energi, så man ved at indtage denne blev knyttet tættere til guderne. Ofringer til guderne blev således delt mellem guderne og mennesker, hvorved denne adskiller sig fra ofringer til de afdøde, idet det er ildeset at spise noget, som de afdøde har modtaget. Madofringer til de afdøde får derfor typisk lov at blive stående i et par dage, før man smider dem ud, når man formoder, at ånderne er blevet mætte. Det er også mere almindeligt at ofre tilberedt mad til de afdøde, mens guderne modtager utilberedt mad.
Under selve ofringen, må man ikke "forurene" maden, så guderne eller ånderne risikerer at indtage en del af de levende, og derfor må man ikke ånde på maden, ligesom denne skal være fri for kropsvæsker. Under den rituelle ofring til guderne gennemgår maden desuden en spirituel rensning foretaget af en shinto-præst, hvilket indebærer, at han ikke må spise kød i dagene op til ofringen, da han ved at indtage resterne af levende væsner kan forurene sin egen krop med ånden fra disse. Ofring af kød er derfor heller ikke almindeligt - kun fisk. Herudover er det som regel ris og grøntsager, man ofrer, fordi dette historisk set har været de mest almindelige fødevarer i Japan. Inden for drikkevarer har det altid været udbredt at ofre sake, hvilket man også gør nu om dage, hvor det dog er mere normalt at ofre andre former for drikkelse til de afdøde. Rundt omkring i Japan kan man derfor støde på uåbnede dåser og flasker med alt fra øl til vand, som er blevet efterladt ved gravpladser, ulykkessteder og mindesmærker, så ånderne altid har noget at slukke tørsten med. Ofringer af fødevarer foregår traditionelt på små bakker kaldet sanpo, hvor der placeres tallerkener med mad, mens sake hældes i en særlig beholder kaldet heishi, og vand i en beholder kaldet mizutama.