Fedmeloven

FedmelovenI 2008 kunne medier i hele verden berette, at man i Japan havde implementeret en ny lov, der gjorde det ulovligt at være overvægtig, hvilket siden har gjort det til en udbredt opfattelse på internettet af, at det i Japan er forbudt at være fed. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet Japan er et demokratisk land, hvor folk har lov til at leve, som de vil, hvilket også inkluderer, at de må have den vægt, de har lyst til. Sandheden er, at man i 2008 indførte en ny lov, der havde til formål at forebygge overvægt i Japan, hvilket blev gjort ved at indføre en regel om, at voksne mellem 40 og 76 hvert år skal have foretaget et lægetjek, hvor de blandt andet får deres livvidde målt. I Japan opfatter man nemlig mavens størrelse for at være en indikator for overvægt, og hvis denne måler over 90 cm. hos kvinder og 85 cm. hos mænd, så bryder de ikke loven – de bliver tværtimod registreret som værende overvægtige, hvilket bevirker, at de bliver tilbudt et konsultationsforløb, så de kan tabe sig med det formål at blive normalvægtige.

Det er imidlertid ikke alle japanere, der får foretaget deres årlige lægetjek, og kun en meget lille procentdel af de overvægtige tager imod anbefalingerne fra lægerne, da det netop er anbefalinger og ikke krav, og en meget mindre del fuldfører et slankeforløb. Langt de fleste overvægtige japanere ønsker altså ikke at tabe sig, selvom de får rådgivning til det, og Japan er da heller ikke i farezonen, når det gælder overvægt, eftersom det er det OECD-land med færrest overvægtige indbyggere, da under 5 % af befolkningen har et BMI-tal på over 30. Generelt er japanerne altså gode til at holde sig i form og undgå at tage for meget på, men dette er ikke, fordi det er forbudt, men fordi det er et samfundsideal, som mange forsøger at efterleve. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at den såkaldte fedmelov fra 2008 også inkluderede offentlige virksomheder, der blev bedt om at måle deres ansattes livvidde, og hvis for mange overskred grænsen, ville dette føre til økonomiske sanktioner såsom nedsættelse af sygesikringen. Af den grund har mange japanere generelt set følt sig forpligtiget til at holde den slanke figur af hensyn til fællesskabet, og på mange arbejdspladser er træning da også en fælles aktivitet, så det at røre sig bliver en kollektiv aktivitet.

At blive tyk er kort sagt en frygt, der grunder i ens tilknytning til fællesskabet, eftersom man som individ ikke vil være skyld i, at hele ens virksomhed bliver straffet. Derfor er det altså ikke for helbreddets skyld, at mange japanere undlader at tage på, men det er heller ikke, fordi det er forbudt. Der er flere millioner japanere, der er overvægtige, og nogle af disse er endda svært overvægtige, så det er ikke korrekt, når nogen påstår, at det er forbudt at være tyk i Japan – det er bare et problem, som staten aktivt forsøger at forebygge.

Total Page Visits: 206 - Today Page Visits: 1