Tomioka Hachiman-helligdommen

Tomioka Hachiman-helligdommenTomioka Hachiman-helligdommen er den største helligdom i Tokyo, som er dedikeret til Hachiman, der blandt andet er guden for krig. Helligdommen ligger i Koto-distriktet, hvor den blev grundlagt i 1627, og i 1684 begyndte man at afholde de første sumo-turneringer ved helligdommen, der således anses for at være sportens fødested. I slutningen af 1800-tallet blev Tomioka Hachiman-helligdommen udpeget som en af Tokyos ti største helligdomme, men den blev dog ødelagt som følge af bombetogter under Anden Verdenskrig. Allerede året efter krigens afslutning blev den dog genopbygget, og de nuværende bygninger er derfor moderne rekonstruktioner, der er kendetegnet ved sit røde træværk og grønne tag. I dag er Tomioka Hachiman-helligdommen blandt andet kendt for at lægge grund til en af Tokyos største festivaler, men i 2017 blev den dog kendt i alverdens medier af en helt anden årsag, da den blev gerningsstedet i en mordsag, hvor den tidligere hovedpræst – Shigenaga Tomioka – mødte op og dræbte sin søster, Nagako, der havde overtaget embedet fra ham i 2010. Shigenaga stak efterfølgende sin kone ihjel, før han til sidst valgte at begå selvmord på grunden.

Tomioka Hachiman-helligdommen ligger få hundrede meter fra undergrundsstationen Monzen-Nakacho station, mens den nærmeste togstation er Etchujima station cirka en kilometer borte.

Tomioka Hachiman-helligdommen181total visits,1visits today