Horyuji-templet

Horyuji-templetHoryuji er et buddhistisk tempel, der befinder sig i byen Nara. Sammen med Hokkiji-templet nogle kilometer væk blev det i 1993 optaget på UNESCOs liste over verdensarv, hvilket blandt andet skyldes, at templets pagode er en af verdens ældste bygninger af træ med en grundpille, der kan dateres tilbage til omkring år 594. Pagoden er på 5 etager og måler 32 meter i højden, og så siges den tilmed at indeholde en af Buddhas knogler. Modsat normale pagoder, så er det ikke meningen, at man skal gå ind i den, men tværtimod beundre den udefra.

Horyuji-templet blev ligesom Hokkiji-templet grundlagt af Prins Shotoku. Det første tempel stod færdigt i 607, men brændte ifølge historiebøgerne ned i 670. Et nyt tempel stod færdigt i begyndelsen af 700-tallet, og dette er efterfølgende blevet renoveret flere gange gennem tiden. Tempelgrundene indeholder flere ældre bygninger samt nationalskatte, der primært består af buddhistiske effekter.

Den nærmeste station er Horyuji station, der befinder sig cirka 1,5 kilometer væk. På gåben vil det tage omkring 25 minutter at komme frem til templet derfra.

 

Total Page Visits: 234 - Today Page Visits: 1