Yoshimizu-helligdommen

Yoshimizu-helligdommenYoshimizu-helligdommen er beliggende på Yoshino-bjerget i byen med samme navn i Nara-præfekturet. Da stedet blev grundlagt i 700-tallet, var der oprindeligt tale om et tempel dedikeret til religionen shugendo, der er en blanding af buddhismen og shintoismen, men i slutningen af 1800-tallet blev det bestemt via lov, at flere religioner ikke måtte praktiseres samme sted, så mens shugendo blev forbudt, blev Yoshimizu-templet omdannet til en helligdom, hvor man nu dyrker shintoismen. I det 13. århundrede fungerede stedet tilmed som et midlertidigt palads, da Kejser Go-Daigo etablerede et konkurrerende kejserstyre i Yoshino med Yoshimizu-helligdommen som sin base, og idag er helligdommen derfor dedikeret til ham. Helligdommen fungerer desuden som et museum, hvor man finder forskellige historie effekter, og så blev den sammen med Yoshino-bjerget optaget på UNESCO’s liste over verdensarv i 2004.

Eftersom Yoshimizu-helligdommen ligger på Yoshino-bjerget, så er man nødt til at vandre dertil, hvilket blandt andet kan gøres fra Yoshino by eller den svævebane, der kan føre folk frem til bjerget derfra. Fra enden af denne er der 20 minutters gang til helligdommen.

Total Page Visits: 342 - Today Page Visits: 1