
Morinji er et buddhistisk tempel beliggende i Gunma-præfekturet, hvor det blev grundlagt i 1426. I dag er en enkelt port fra 1468 den ældste bygning på grunden, mens de resterende bygninger blev opført senere, hvilket inkluderer noget så unikt som en stråtækt hovedport fra 1694. Templet er imidlertid mest kendt for sine mange statuer af bake-danuki, hvilket er en yokai baseret på mårhunde, der på japansk kaldes for tanuki, hvoraf 21 af disse statuer befinder sig på række ved passagen, der fører frem til templet.
Morinji optræder nemlig i en populær japansk fabel om en tekande, der viser sig at være en bake-danuki i forklædning, og ved templet kan man tilmed se en statue, der skal forestille denne tekande, som templet desuden endnu siges at være i besiddelse af.
Morinji ligger en halv kilometer fra Morinji-Mae station.
