

Om stedet
Tsukiji Hongan-ji er et buddhistisk tempel beliggende i Tokyo. hvor det blev opført i Asakusa-bydelen i 1617. Templet brændte dog ned under en bybrand i 1657, hvorefter det blev genopført på sin nuværende placering i Tsukiji-bydelen, som derfor har lagt navn til templet. Dette blev imidlertid ødelagt under Kanto-jordskælvet i 1923, hvorefter de nuværende bygninger blev opført i 1930'erne med inspiration fra indisk arkitektur.
Tsukiji Hongan-ji er derfor kendetegnet ved at være et unikt tempel opført i beton med dekorationer af marmor, så det til forveksling ligner en museumsbygning, og eftersom det klarede sig igennem Anden Verdenskrig, er det også et af Tokyos ældre bygningsværker, hvilket er grunden til, at hovedbygningen har fået status som kulturskat. Indvendigt er denne imidlertid meget moderne, og grundet dens størrelse er Tsukiji Hongan-ji blandt andet kendt for at være stedet, hvor mange kendte mennesker bliver stedt til hvile - heriblandt musikeren Hideto Matsumoto - bedre kendt som Hide, der begik selvmord i 1998. 50.000 mennesker menes at være mødt op til hans begravelse, hvor mere end 50 mennesker måtte indlægges grundet helbredsproblemer, og en kvinde forsøgte sågar at tage sit eget liv ved at skære sig i håndleddene.
Find vej
Tsukiji Hongan-ji ligger 100 meter fra Tsukiji station.