Kamigamo-helligdommen, hvis officielle navn er Kamo-wakeikazuchi-helligdommen, er en shinto-helligdom beliggende i det nordlige Kyoto. Den blev oprindeligt grundlagt i 678 og er dermed en af Japans ældste shinto-helligdomme. Sammen med Shimogamo-helligdommen nogle kilometer sydpå kaldes de to helligdomme tilsammen for Kamo-helligdommene. Kamigamo-helligdommen er blandt andet kendt for sin orangefarvede port, men består også af 34 andre bygninger, der alle er rekonstruktioner og restaurationer af de oprindelige strukturer, som i århundreder har befundet sig på den næsten 700.000 kvadratmeter store grund, hvor der også er plads til, at naturen kan udfolde sig.
Shimogamo-helligdommen, hvis officielle navn er Kamo-mioya-helligdommen, er en shinto-helligdom beliggende i det nordlige Kyoto. Den blev oprindeligt grundlagt i den 6. århundrede og dermed Kyotos ældste shinto-helligdom og samtidig en af Japans ældste. Sammen med Kamigamo-helligdommen nogle kilometer nordpå kaldes de to helligdomme tilsammen for Kamo-helligdommene. Det menes, at Shimogamo-helligdommen blev grundlagt 100 år før Kamigamo-helligdommen, men bygningerne på de to grunde blev opført i samme periode. De nuværende strukturer er dog rekonstruktioner og restaurationer af de originale bygninger. Shimogamo-helligdommen ligger på en enorm grund og består af flere bygninger med en tilhørende ældgammel skov, der fylder omkring 120.000 kvadratmeter, hvor nogle af træerne skulle være mere end 600 år gamle.
Hirano-helligdommen er en shinto-helligdom beliggende i Kyoto, hvor den blev grundlagt i 794, da Kejseren flyttede til Kyoto, hvorved byen blev gjort til Japans nye hovedstad. Dengang havde Hirano-helligdommen stærke relationer til kejserfamilien, og der var tale om en af de vigtigste helligdomme i Japan helt frem til slutningen på Anden verdenskrig, hvor religion og stat blev adskilt via lov. Allerede i 985 lagde Hirano-helligdommen grund til en årlig fejring af kirsebærtræernes blomstring, og den dag i dag er helligdommen stadig et af de mest populære steder i Kyoto, hvor folk kommer for at nyde hanami, eftersom der findes omkring 400 kirsebærtræer på grunden. Den årligt tilbagevendende festival har status som den ældste i Kyoto, og denne har gjort, at Hirano-helligdommen mest af alt minder om en lille park, selvom den dog også består af nogle bygninger, der endda stammer fra begyndelsen af 1600-tallet.
Kifune-helligdommen ligger i den lille landsby Kibune, der fungerer som en del af afslutningen på den nordlige forgrening af jernbanen fra Kyoto by. Kibune blev grundlagt med etableringen af Kifune-helligdommen, der ifølge legenden blev bygget, efter en gudinde rejste i båd via floderne fra Osaka og stødte på grund, der hvor Kibune i dag ligger. Hvornår Kifune-helligdommen egentlig blev grundlagt er uvist, men den er dog dedikeret til guden for vand og regn, hvilket er grunden til, at man historisk set har foretaget bønner hér, når landet har været ramt af tørkeperioder såvel som oversvømmelser. Ifølge sagnet tog Kejseren til Kifune-helligdommen og ofrede en sort hest, når han bad om regn, og en hvid hest, når han bad om tørt vejr. Med tiden blev hestene erstattet af afbildninger på træ, hvilket efter sigende førte til udviklingen af ema-plader, hvor japanere i dag skriver ønsker ved shinto-helligdomme. Ema betyder derfor “hestebillede”.
Fushimi-borgen er en moderne rekonstruktion af den oprindelige borg, der blev opført mellem 1592 og 1594 som et residens for Toyotomi Hideyoshi. Der var altså ikke tale om et decideret fort, der havde til hensigt at holde fjender ude. Desværre blev borgen ødelagt af et jordskælv kun to år efter den stod færdig. Borgen blev dog hurtigt genopbygget, men da Tokugawa-shogunatet overtog magten i Japan, blev den revet ned, og dele af den blev genbrugt i templer og borge rundt omkring i landet. Borgen blev først genopbygget i beton i 1964, da den blev opført som et museum, der lå i en forlystelsespark kaldet Castle Land, men forlystelsesparken lukkede ned og er siden blevet fjernet. Borgen står nu som det eneste med en tilhørende have, men det er ikke længere muligt at komme ind i den og se de udstillede effekter, da sikkerheden ikke efterlever de japanske regler for jordskælvssikring.
Yasaka-helligdommen var før i tiden kendt som Gion-helligdommen, idet den ligger i Gion-distriktet i Kyoto. Helligdommen blev grundlagt i 656, og i 869 opstod det, der nu om dage er Japans mest populære festival (Gion-festivalen), hér, da man under en epidemi valgte at føre helligdommens kami rundt i byens gader i en transportabel helligdom kaldet mikoshi. I dag består Yasaka-helligdommen af flere forskellige bygninger, og disse er blandt andet kendt for deres mange papirlanterner, som bliver tændt om aftenen og derfor også gør helligdommen et besøg værd, efter mørket er faldet på. Frem til slutningen af 1800-tallet var den nærliggende Maruyama Park desuden en del af Yasaka-helligdommen, men denne blev i stedet gjort til Kyotos første offentlige park.
Higashi Honganji er er den østlige del af to buddhistiske tempelkomplekser i det centrale Kyoto – den anden er den vestlige del kaldet Nishi Honganji. Oprindeligt var der kun et tempel, som hed Honganji. Dette blev grundlagt i 1591 af Toyotomi Hideyoshi, men i 1602 valgte Tokugawa Ieyasu at opdele templet i to ved at bygge Higashi Honganji nogle hundrede meter mod øst, hvilket førte til, at man med tiden begyndte at kalde det originale Honganji-tempel for Nishi Honganji. Dette er i dag hovedsæde for shin-buddhismen og hovedbygningen er den største struktur af træ i Kyoto og samtidig en af de største i verden. Dog er der ikke tale om den oprindelige bygning, der blev opført i 1604, for denne brændte ned fire gange, før den senest blev genopbygget i 1895. Mange af templets andre bygninger er af nyere dato, idet de blev opført i starten af 1900-tallet – hvilket blandt andet gælder for templets hovedport, der ligger lige ud til en trafikeret vej.
Nishi Honganji er er den vestlige del af to buddhistiske tempelkomplekser i det centrale Kyoto – den anden er den østlige del kaldet Higashi Honganji. Mange af de originale bygninger blev ødelagt af en brand i 1617, og man benyttede rester af den nyligt nedrevne Fushimi-borg til genopbygningen. Blandt andet templets karamon-port, der kan dateres tilbage til før templets grundlæggelse, hvilket gør den mere end 400 år gammel. Det siges, at tempeltræet, der står på grunden, er lige så gammelt. De resterende bygninger blev opført fra 1620 til 1760. Nogle sektioner af templet er lukket af for offentligheden, der kun får adgang til disse i bestemte perioder. Det drejer sig for eksempel om Japans ældste Noh-scene og pavillonen Hiunkaku, der er en af Kyotos tre bedste pavilloner sammen med Kinkakuji og Ginkakuji.
Arashiyama er et distrikt i det vestlige Kyoto, hvor man blandt andet finder en række templer og haver, men området er nok mest kendt for sine bambuslunde, der står som små skove i bybilledet. Besøgende har mulighed for at begive sig igennem de mange rader af bambusrør, idet der er blevet anlagt stier – hvor der desuden er spærret af, så man ikke kan bevæge sig ind blandt bambusrørene de fleste steder. Når man går rundt blandt bambusrørene, vil de nogle steder stå så tæt, at de skygger for lyset, hvilket giver en tusmørkeagtig stemning, da temperaturen samtidig er lavere, eftersom de høje planter blokerer for solens stråler. Arashiyama er en populær destination for både lokale og udenlandske turister, så der kan i perioder være tæt pakket med mennesker, da stisystemet er meget snævert.
Fushimi Inari Taisha er en shintohelligdom beliggende ved og på bjerget Inari i Kyoto, som blev grundlagt i år 711. Der er tale om hovedhelligdommen dedikeret til guden Inari, der blandt andet er guden for ris, te og ræve. Af samme grund er der særligt mange rævestatuer ved Fushimi Inari Taisha, da de anses for at være Inaris budbringere, men stedet er dog mest kendt for sine tusinder af orange torii-porte i alle størrelser – særligt de store af slagsen, der nogle steder danner et tunnellignende netværk på det 4 kilometer lange stisystem, som besøgende har mulighed for at begive sig igennem, når de i forbindelse med et besøg ved helligdommen kan bestige det 233 meter høje Inari-bjerg, hvor et utal af monumenter befinder sig. Ved foden af bjerget finder man helligdommens mange bygninger, der ligeledes er malet i orange farver. Stedet er frit tilgængeligt døgnet rundt året rundt og er et særligt eftertragtet sted for japanere i nytårsdagene, hvor der kommer millioner af mennesker.