Yukigassen er professionel sneboldkamp, der i 1987 blev opfundet i byen Sobetsu på Hokkaido. Yukigassen spilles af to hold med syv spillere på hver, der får hver deres banehalvdel på en bane, der måler 10 meter i bredden og 36 meter i længden. På denne er i alt seks mure – tre på hver banehalvdel (og nu og da også en enkelt i midten), hvor det er muligt for spillerne at søge i dækning, mens de beskyder hinanden med snebolde. Fra start har hvert hold 90 forudproducerede snebolde, men det er også muligt at forme nye undervejs, hvis man løber tør. En kamp spilles á tre runder på 3 minutter, og det hold, som vinder to af disse runder, vinder dermed også kampen. Dette gøres ved, at hvert hold har et flag, som modstanderholdet skal forsøge at erobre, uden at blive ramt af snebolde undervejs.
Kyotei betyder direkte oversat “bådræs”, og det er lige præcis, hvad der er tale om, for kyotei er nemlig en væddeløbssport, hvor man i motorbåde sejler i ring på menneskeskabte søer, hvor det handler om at være den første til at passere målstregen. En omgang er på 600 meter, og for at vinde løbet skal man sejle tre omgange – altså en distance på 1800 meter, og eftersom bådene kan nå en topfart på 80 km/t, er løbet afgjort på ganske få minutter. Kyotei er derfor kendetegnet ved at være en intens sportsgren og samtidig en farlig en, idet over 30 japanere gennem tiden har mistet livet under de årlige løb, som har fundet sted, side sporten blev introduceret i 1952. Siden 2010 har kyotei også været kendt som Boat Race i forsøget på at internationalisere sportsgrenen og udbrede kendskabet til den i udlandet.
Aikidido er en type kampsport, der dyrkes som tilegnelsen af forsvarsteknikker, som man via gentagende øvelse bliver i stand til at mestre. Formålet med aikido er at forsvare sig selv mod en modstander og nedlægge eller overmande denne ved hjælp af kaste- og låseteknikker, men i stedet for at anvende muskelkraft benytter man modstanderens bevægelser eller energi imod vedkommende. Aikido blev grundlagt af Morihei Ueshiba, der uden for Japan er kendt som O-sensei (den store lærer), og der er med tiden blevet udviklet forskellige teknikker (kata) og stilarter, som man kan lære at mestre, så man kan stige i graderne i det såkaldte kyu-dan-system, hvor man tilegner sig det sorte bælte efter at have bestået det grundlæggende træningsforløb.
Gateball blev opfundet i 1947 og er et spil, der minder om kroket, idet det spilles med brug af lignende køller, som benyttes til at banke bolde rundt på en bane, hvor disse skal passere igennem buer og til sidst ramme en stolpe for at få point. Forskellen er bare, at gateball er en holdsport, hvor to hold konkurrerer mod hinanden på tid, hvor det handler om at score så mange point som muligt på tid. En spiller modtager et point, hver gang vedkommende slår en bold igennem en bue, mens man får to point for at ramme målstolpen efter disse. Det vindende hold er det hold med flest point, når tiden er løbet ud. De to hold kan dog højest bestå af 5 spillere på hvert, så man i alt kan være ti spillere, hvilket derfor også er det maksimale antal bolde, der kan være på banen, der officielt har en størrelse på 20 x 15 meter.
Jiu-jitsu er en traditionel japansk kampkunst, der stammer fra den feudale tidsalder, hvor den blev udviklet som en metode til at besejre en modstander i nærkamp med de bare næver – primært som en nødløsning, hvis man havde mistet sit eget våben, så man derfor skulle være i stand til at kunne forsvare sig over for en væbnet modstander. Jiu-jitsu er faktisk en vestlig stavemåde af det japanske ord ju-jutsu, der kan oversættes til “den milde teknik”, fordi jiu-jitsu bygger på princippet om at udnytte modstanderens kraft, størrelse og bevægelse imod vedkommende selv i stedet for at anvende rå styrke og muskelkraft. I modsætning til eksempelvis aikido lærer man at stå over for en ægte modstander, der ikke er villig til at underkaste sig.
Kyudo er traditionel japansk bueskydning, der i Vesten også er kendt som zenbueskydning, fordi man kombinerer træning af krop og sind og derigennem forsøger at opnå en spirituel tilstand i stil med den buddhistiske erkendelsesteori. Det primære formål med kyudo er som med almindelig bueskydning at ramme et mål med brug af en pil, som skydes afsted med en bue. Men det er selve træningen og processen, der er essensen af kyudo, hvor man via bueskydning tilegner sig en grad af selvindsigt ved at reflektere over sin udvikling og resultatet af denne. At ramme plet med pilen er således en bogstavelig såvel som symbolsk handling, og hvis man rammer ved siden af, kan det være et udtryk for, at ens tanker er koncentreret om fremtiden (målet) og ikke nutiden (sigtet), så kyudo er på en måde en slags træning i at finde ståsted i tilværelsen.
Kendo er en japansk form for kampsport, der kan dateres tilbage til 1600-tallet, hvor etableringen af Tokugawa-shogunatet førte til en national fredstid, således at brugen af sværd som sådan blev overflødig. Det samme gjorde samuraier, der dog stadig besad deres status som krigere, så for at vedligeholde deres teknikker eller tilmed udvikle disse, opstod der skoler, hvor man kunne gennemgå træning, hvorved kendo opstod som en kategori inden for kenjutsu, der er den overordnede betegnelse for fægtekunsten. Kendo betyder direkte oversat “sværdets vej”, men man anvender dog ikke et sværd men derimod en bambusattrap kaldet shinai. I kendo lærer man fægteteknikker under selve træningen, mens man i en duel skal anvende disse til enten at parere sin modstander eller pådrage vedkommende et hug.
Judo er en moderne kampsport, der opstod i slutningen af 1800-tallet med udgangspunkt i kampkunsten jiu-jitsu. Judo betyder direkte oversat “den milde vej”, fordi man frem for at slås imod en modstander lærer at nedlægge og overmande denne med brug af kaste- og låseteknikker, så man dermed passiviserer vedkommende på ikke-voldelig vis. Slag og spark er derfor ikke tilladt i judo, der til tider kan minde om brydning. Grundessensen af judo er dog, at man med en minimal indsats opnår en maksimal effektivitet, så ligesom med andre former for kampsport er formålet med judo ikke blot at træne kroppen, men også sindet, så man dermed får opbygget karakter. Judo er derfor også kendetegnet ved at have etikette, fællesånd og mental balance integreret i træningen.
Sumobrydning er en type kampsport, der er kendetegnet ved, at udøverne er store i størrelse og halvnøgne, idet de kun er iført et lændeklæde med et massivt bælte kaldet mawashi. Dette er således også den eneste form for beklædning, som modstanderen kan hive i under en brydekamp, der som regel kun varer ganske få sekunder, eftersom formålet i sumobrydning er at tvinge sin modstander ud af ringen, men hvis man inde i denne rører gulvet med andet end sine fodsåler, vil man ligeledes tabe kampen, der altså i al sin enkelthed går ud på at holde sig oprejst inden for den cirkelformede ring kendt som dohyo, der har en diameter på 4,55 meter. Sumobrydning er dog ikke opdelt i vægtklasser, så det er generelt en fordel at være fysisk stor, så sumobrydere derfor er kendetegnet ved at være overvægtige.
Karate er en moderne kampsport, som i sin tid opstod på Okinawa-øerne, hvor ma blev inspireret af kinesisk kampkunst til at videreudvikle kampteknikker, så man kunne forsvare sig med de bare næver frem for med brugen af våben. Ordet karate betyder nemlig direkte oversat “tom hånd”, idet man lærer at forsvare sig ved hjælp af slag, spark og blokeringer udført med krop og sind i fuld kontrol. Karate handler dog ikke blot om at slå eller sparke, men om at mestre disciplin, præcision og respekt – man søger med minimal kraft at opnå maksimal virkning, og ligesom med andre typer af kampsport bygger karate derfor på filosofien om, at fysisk styrke og mental balance går hånd i hånd. Der findes flere hovedretninger inden for karate, der adskiller sig i stil og teknik, men alle følger samme grundprincipper om balance, respekt og selvbeherskelse.