Sataro Fukiage var en japansk seriemorder, der var aktiv i store dele af Japan i begyndelsen af 1900-tallet, hvor han i løbet af 17 år tog livet af mindst 7 piger og unge kvinder. Han blev i en tidlig alder besat af sex, hvilket kom til at præge ham som voksen, hvor han forgreb sig på både piger og kvinder. I 1906 begik han sit officielt første drab, da han som 17-årig dræbte en 11-årig pige i Kyoto, og selvom han blev fanget og idømt livsvarigt fængsel for sin forbrydelse, så blev han alligevel benådet i 1922, hvorefter han fortsatte med at begå drab. Dette førte til, at han i 1924 igen blev anholdt og sigtet for at stå bag tre drab i Gunma- og Nagano-præfekturet, men Sataro tilstod imidlertid at have slået hele 13 piger og kvinder ihjel. Dette troede politiet dog ikke på, og senere erkendte Sataro da også, at det rigtige tal var 6 ofre: 4 piger under 15 og 2 andre over 15. I retten blev han alligevel kun dømt for at have stået bag drabene på en 11-årig pige, en 12-årig pige samt en 15-årig pige fra juni til august 1923, men dette var også nok til, at han denne gang blev idømt dødsstraf.
Ryuun Oyone var en japansk seriemorder, der var aktiv i begyndelsen af 1900-tallet, hvor han blev kendt som nonnedræberen, fordi han havde for vane at udse sig buddhistiske nonner som ofre, selvom han generelt gik efter både mænd og kvinder i alle aldre. Ryuun Oyone havde endda selv været overpræst, da han i stedet endte ud som kriminel, idet han begyndte at ernære sig ved at stjæle og i den forbindelse tog livet af 7 personer rundt omkring i Japan i perioden fra 1905 til 1915, hvoraf fem af disse var buddhistiske nonner. I 1915 blev han så pågrebet og senere dømt til døden.
Futoshi Matsunaga og Junko Ogata var et par, der fra 1996 til 1998 stod bag syv menneskers død i byen Kitakyushu, hvor de to havde købt flere lejligheder, efter at de i 1992 havde taget flugten fra deres hjemby, da Futoshis firma gik konkurs som følge af økonomisk svindel. De var dog ikke traditionelle seriemordere, idet Futoshi simpelthen manipulerede folk til at tage livet af hinanden, hvoraf størstedelen af ofrene var Junkos egen familie, som hun også var med til at dræbe. Man inkluderede hende derfor også som en gerningsperson, da hun og Futoshi blev anholdt, men hun slap dog med livsvarigt fængsel, hvorimod Futoshi blev dømt til døden.
Yoshio Kodaira var en japansk seriemorder, der stod bag otte menneskers død, hvoraf det ene af ofrene endda var hans egen svigerfar, der officielt set var hans første offer, som han dræbte i 1932, for hvilket Yoshio blev idømt 15 års fængsel. I 1940 blev han dog løsladt, så han kunne tage del i Japans krigsførelse. Under og efter Anden Verdenskrig fortsatte Yoshio så med at begå drab frem til 1946, hvor han blev anholdt og sigtet for at have stået bag drabene på hele 10 kvinder. Under retssagen trak han dog tre af sine tilståelser tilbage, og han blev derfor kun dømt for at have slået syv kvinder ihjel, for hvilket han blev dømt til døden.
Kiyoshi Okubo var en japansk seriemorder, der fra den 31. marts til den 10. maj 1971 begik 8 drab på kvinder i alderen fra 16 til 21 år, som han samlede op i sin bil i Gunma-præfekturet nord for Tokyo. Kiyoshi havde en lang historik med voldtægter, og det var dette, der førte ham til at begå drab i forsøget på at undgå at blive anmeldt og anholdt for de seksuelle overgreb, som han udførte, inden han slog sine ofre ihjel. Efterhånden som flere kvinder forsvandt, kunne man i sidste ende knytte dem til Kiyoshi Okubo, der blev pågrebet og retsforfulgt for de otte drab, hvilket resulterede i, at han blev dømt til døden.
Kiyotaka Katsuta var en japansk seriemorder, der fra 1972 til 1982 tog livet af mindst 8 mennesker i og omkring Kansai-regionen, hvor han både boede og til dagligt var beskæftiget som brandmand. Om natten kørte Kiyotaka derimod rundt i landet, hvor han enten berøvede folk på gaden eller gik på rov i private hjem, hvor han ikke blot stjal ejendele, men ligeledes myrdede beboerne, hvis det viste sig, at de var hjemme. Det var sådan, han begyndte at tage livet af kvinder, før han gik videre til at dræbe mænd med brug af skydevåben, som han stjal. Eksempelvis påkørte han en politibetjent og stjal hans tjenestepistol, som han benyttede til at dræbe en mand i 1982. Året efter forsøgte han så at begå et røveri med pistolen, men han blev dog overmandet og anholdt, og det viste sig da, at man havde fået fingrene i en seriemorder. Kiyotaka Katsuta blev efterfølgende dømt til døden for at have stået bag drabene på 8 mennesker, selvom han påstod, at han i virkeligheden havde slået 22 personer ihjel.
Genzo Kurita var en japansk seriemorder, der nåede at dræbe 8 mennesker fra 1948 til 1952. De 8 drab er delt op i fire forskellige sager, idet han først dræbte to af sine veninder i 1948, hvorefter han påbegyndte en karriere som kriminel, da han begyndte at begå hjemmerøverier og i den forbindelse slog en kvinde ihjel i 1951. Samme år dræbte han en mor og to af hendes børn ved at kaste dem ud fra en klippe, og i 1952 dræbte han så to kvinder under endnu et hjemmerøveri. Genzo Kurita blev dømt til døden for de to sidste drab, og efter at have erkendt, at han stod bag yderligere 6 drab, modtog han som den første i Japan endnu en dødsdom i 1953.
I løbet af et år blev 9 personer dræbt i byen Hamamatsu, hvor en seriemorder huserede ved at invadere bygninger, hvor han dræbte tilfældige mennesker med brug af en kniv. De første drab fandt sted i 1941, hvor i alt fire personer blev stukket ihjel i to geishahuse med få dages mellemrum, og senere samme måned blev mand dræbt i sit eget hjem. Året efter blev fire personer så dræbt i en massakre, og man kom herefter på sporet af gerningsmanden, der viste sig at være den døve Seisaku Nakamura, der faktisk var lillebror til et af ofrene. Han følte sig nemlig dårligt behandlet og socialt udstødt grundet sit handikap, og derfor lod han sin vrede komme til udtryk ved at tage livet af andre, hvilket kostede ham en dødsdom.
Takahiro Shiraishi er også kendt som Twitter-morderen, fordi han lokkede sine ofre i døden via Twitter, hvor han indgik selvmordpagter med selvmordstruede personer. På den måde fik Takahiro lokket i alt otte kvinder hjem til sin lejlighed i byen Zama, hvor han dog ikke havde i sinde at begå selvmord. Han led nemlig af somnofili og kunne derfor kun dyrke sex med kvinder, som enten sov eller var bevidstløse, men for at undgå at blive anmeldt for overgreb valgte han at dræbe sine ofre, der også inkluderede en enkelt mand. Ha nåede dermed at tage livet af ni personer, før hans forbrydelse blev afsløret, da politiet mødte op ved hans hjem og fandt kølebokse indeholdende parterede ligdele. En af Japans værste seriemordere blev dermed afsløret, og Takahiro Shiraishi blev herefter dømt til døden.
Sokichi Furutani – også kendt som Sokichi Furuya – blev en af Japans værste seriemordere, da han i løbet af 44 dage tog livet af otte mænd i slutningen af 1965, hvor han dræbte dem i forbindelse med hjemmerøverier. Men faktisk havde han allerede to liv på samvittigheden, for i 1951 havde han nemlig dræbt to mænd under hjemmerøverier, som han begik sammen med den 19-årige Noboru Sakamoto, der som den eneste blev pågrebet. Han blev derfor også sigtet og dømt til døden for de to drab, som det senere viste sig, at Sokichi havde udført, hvilket han indrømmede efter sin anholdelse i 1965. Han blev dog kun sigtet og dømt for at have stået bag drabene på otte mænd, for hvilket han blev dømt til døden.