Ræve kaldes på japansk for kitsune, men det er også betegnelsen for en type yokai, der populært set kaldes for ræveånder, da de optræder som normale ræve, som dog besidder overnaturlige egenskaber, idet de blandt andet er i stand til at besætte mennesker eller ændre form ved eksempelvis at forklæde sig som mennesker, så de kan begå sig iblandt dem. Grundet kitsunes mange evner er ræve historisk set blevet tillagt en spirituel betydning i Japan, hvor de sågar anses for at være gudinden Inaris budbringere, og derfor er det netop rævestatuer, som vogter over Inari-helligdomme, mens Inari selv nu og da portrætteres som en ræv.
Selvom kitsune betragtes som guddommelige beskyttere, så kan de dog også være snedige, og de kan derfor opdeles i to kategorier: zenko, som er de gode ræve, og yako eller nogitsune, som er de vilde ræve. Det er de vilde ræve, som besætter mennesker, hvilket er et fænomen kaldet kitsunetsuki, hvor rævene typisk udser sig kvinder som ofre, som de besætter ved at kravle ind under deres fingernegle eller bryster. Rævene kan da leve som et helt almindeligt menneske uden at udgive sig for at være et, men de kan imidlertid også fordrives fra deres offer, hvis det mistænkes, at vedkommende er besat.
Hvis man møder en ræv i naturen, kan man dette altså både være en almindelig ræv eller en kitsune, der udgiver sig for at være en almindelig ræv. Hvis der er tale om en kitsune, kan denne så enten være godsindet eller ondsindet, så den kan både fungere som en budbringer og hjælper, eller den kan snyde folk ved at lede dem på afveje. En kitsune kan eksempelvis lede en mand frem til en kvinde i nød, som i virkeligheden er kitsune selv, der herefter vil forføre manden med det formål at blive hans kone, så den kan indtage hans tilværelse og spolere denne. Såkaldte rævekoner er derfor et hyppigst element i japanske myter, hvor kitsune også er kendt for at fremkalde spirituelle lys kaldet kitsunebi, som folk har observeret i naturen, hvilket er blevet tolket som tilstedeværelsen af en eller flere kitsune.
Formålet med at efterligne eller besætte mennesker er som oftest at skabe kaos eller bedrage folk, og derfor udser en kitsune sig typisk kvinder, så de kan forføre og såre mænd af høj status. Af den grund er kvinder også blevet tillagt negative værdier, fordi det oftest er dem, der viser sig at være en ræv i forklædning. En af de mest populære historier omhandler eksempelvis en nihalet kitsune, der flygtede fra Kina til Japan, og hér udgav sig for at være Kejser Konoes kurtisane ved navn Tamamo-no-Mae. Hun blev dog afsløret, da kejseren blev syg i hendes selskab, og hun blev derfor fordrevet og overvundet af kejserens hær i Nasu, hvor hun antog form som en sten kendt som Sessho-seki, som efter sigende dræbte alle, som kom i nærheden af den.
Myter som denne har været med til at give opfattelsen af, at de vilde ræve er drilske og manipulerende, så kitsune er eksempelvis en hyppigt anvendt skikkelse i traditionelt noh-teater, hvor vigtige roller kan vise sig at være en ræv i forklædning. Hvide rævemasker er derfor også blevet populære i Japan, hvor de kan være et symbol for, at man netop bærer en maske - altså at ens sande identitet eller personlighed er et mysterium, og såkaldte rævetræk er samtidig med et lusket karaktertræk i populærkulturelle medier. Selvom kitsune typisk portrætteres som almindelige ræve, så er de nemlig kendetegnet ved ofte at være hvide, og jo ældre de bliver, desto mere magtfulde bliver de, samtidig med at antallet af haler stiger hver 100 år, så de til sidst har ni af slagsen, når de fylder 1000. En nihalet ræv er derfor den ældste og mest magtfulde af alle kitsune, og på japansk er en sådan kendt som Kyubi no Kitsune.
Legenden om nihalede ræve stammer dog fra Kina, idet disse optræder i flere asiatiske lande, og det er muligvis også herfra, ræve har fået tillagt overnaturlige egenskaber, hvilket har ført til historier om kitsune, der er en af de mest populære og udbredte typer af yokai, netop fordi de optræder som et almindeligt dyr, der tit kommer i kontakt med mennesker. Før i tiden er besynderlig adfærd og psykiske sygdomme derfor ofte blevet betragtet som et tegn på, at man har været besat af en kitsune, og selv nu om dage er der folk, som tror på, at mentale problemer eller personlighedsforandringer kan være en besættelse, som kræver en rituel uddrivelse. Det var eksempelvis sådan, at sektlederen Sachiko Eto i 1994 og 1995 tog livet af seks af sine følgere, da hun påstod, at de var besatte af "en ond ræv". Omvendt kan folk med psykiske evner påstå, at de har tilegnet sig disse, fordi de er besat af en kitsune.