
Telephone club - typisk forkortet til terekura - er et sted, hvor mænd kan betale for at leje en bås med en telefon, som en fremmed kvinde vil ringe til, så man enten kan snakke med hende eller dyrke telefonsex i private rammer. Telephone clubs begyndte at blive udbredt i 1980'erne, hvor det blev en populær måde for mænd at få tilfredsstillet deres lyster, samtidig med at kvinder kunne tjene penge uden at bekende sig til prostitution. Telephone clubs ville derfor hyre kvinder til at ringe ind via annoncer, så de kunne tale med en tilfældig mand, og disse kvinder kunne derfor sagtens være gift, idet de blot skulle lytte til manden, snakke med ham eller spille med på hans fantasier.
Telephone clubs blev imidlertid også benyttet som en telefondating-service, hvor mænd kunne finde en prostitueret, de var villig til at mødes med, så en mand kunne sagtens modtage mange opkald fra kvinder, indtil han fandt frem til en, som lød interessant. En telefonbås blev nemlig lejet på timebasis, så enten kunne man altså bruge denne time på at finde sex, eller man kunne derimod dyrke telefonsex. Ydelserne varierede fra sted til sted, så i nogle telephone clubs var det altså ikke garanteret, at man kunne mødes med den kvinde, man talte med. Andre steder var dedikeret til bestemte fetisher, så man var sikker på at kunne tale med nogen, der kunne stimulere ens fantasier.
Når tiden var gået, kunne man vælge at betale for en time ekstra, hvilket kvinden i den anden ende af røret endda kunne opfordre til, hvis hun modtog betaling for bare at snakke, eftersom hun dermed havde økonomisk interesse i, at opkaldet varede så længe som muligt. Af den grund gjorde kvinder også meget ud af at holde samtalen i gang ved at lade som om, at de var interesseret i de mænd, de talte med, selvom det for det meste var skuespil. Selvom telephone clubs først og fremmest var en service henvendt mænd, så fik kvinder altså også noget ud af denne, idet de kunne udnytte mændene ved at forføre dem på afstand.
Med udbredelsen af mobiltelefoner begyndte telephone clubs at blive mindre populære efter årtusindeskiftet, og i dag er der kun få af dem tilbage. Grundet behov for anonymitet og privatliv er der dog stadig nogle mænd, som anvender telephone clubs, men for at få adgang til disse skal man dog være fyldt 18 år, og der er derfor et tilknyttet personale, som sikrer sig, at kunderne er myndige. Dette kan ikke altid garanteres med de kvinder, som ringer ind, så der har været mange sager med mindreårige, som har ringet ind til telephone clubs for at finde mænd, som de kunne dyrke sex med mod betaling, hvilket særligt var et problem i 1990'erne, eftersom der dengang ikke blev ført ID-kontrol, hvilket siden da er blevet indført.
Der er også blevet indført begrænsninger for åbningstider, så telephone clubs ikke længere må have åbent om natten. Før da blev de eksempelvis benyttet til overnatning af hjemløse og folk, der bare havde brug for et billigt sted at sove, idet prisen for en telefonbås var billigere end et hotelværelse.