På denne dag besøgte jeg:
Tokyo:
- Paladsparken i Tokyo
Tilbage til Tokyo
Dette var min sidste hele dag i Japan, idet jeg skulle med et fly hjem fra Narita Lufthavn den næste morgen. Jeg befandt mig dog stadig i Osaka, så denne dag skulle derfor gå med at rejse tilbage til Tokyo, hvor ferien var startet for en uge siden. Hér kunne jeg således nå at gøre et stop på min tur frem til mit sidste hotel, som jeg havde udset mig i Narita tæt på lufthavnen. Da mit rail pass udløb på denne dag, skulle jeg nemlig have brugt penge på transport dagen efter, men jeg valgte heldigvis i et hotel, der stillede en gratis shuttlebus til rådighed, så jeg ikke behøvede at bekymre mig om de ekstra udgifter.
Jeg havde trods alt ikke så mange penge tilbage, så jeg havde heller ikke råd til at foretage mig noget i Tokyo, hvor jeg derfor havde tænkt mig at besøge nogle gratis seværdigheder.
Efter at være tjekket ud fra mit hotel i Osaka, tog jeg med shinkansen til Tokyo, hvilket varede omkring 2½ time, og det øsregnede på hele vejen. Også da jeg ankom til Tokyo stod, det ned i stænger, så det var slet ikke vejr til at tage på sightseeing. Af den valgte jeg at tage en tur forbi Tokyos Paladspark, da den meget praktisk ligger lige ved siden af Tokyo Station.
Det praktiske ved regnvejr er, at der er færre folk i gaderne, så selvom det ellers var søndag, så var paladsparken næsten mennesketom, og den var faktisk ret flot, eftersom det våde stenunderlag gav en genspejlende effekt, samtidig med at det var varmt, så regnen fordampede og indhyllede stedet i dis. De omkringliggende bygninger er høje, men de må faktisk ikke være højere, fordi man ikke vil have, at folk skal kunne kigge ind i kejserfamiliens private haver.
Modsat Amalienborg, så er kejserpaladset i Japan nemlig spærret af for offentligheden, så man ikke kan nærme sig det, men udelukkende betragte dele af det på afstand i form af nogle administrative bygninger. Det er dog blevet opført på samme grund, hvor Edo-borgen engang lå, så der er trods alt mange andre strukturer at betragte i den enorme park, hvor det også er populært at beundre synet af kirsebærtræer. De var dog ikke helt så betagende i uvejret, der fortsatte med samme styrke og ikke lod til at stilne af, selvom det ellers var ved at blive eftermiddag.
Jeg havde heldigvis min paraply, men da jeg bar rundt på min bagage, var jeg efterhånden ved at blive træt - også fordi at jeg havde tilbragt en uge i et nyt land og en anderledes kultur, så jeg besluttede mig for, at denne rejse nu var overstået, da jeg med tiden begav mig tilbage til stationen.
Ferien slutter i Narita
Fra Tokyo station tog et lokaltog til Narita lufthavn, hvorfra jeg kunne tage en shuttlebus direkte til mit hotel, hvor jeg tjekkede ind tidligt på aftenen og tilbragte resten af dagen. Hotellet lå ret afsides, så der var ikke meget at se i området, men der var dog udsigt til bambusskove og bjerge, så jeg i ro og fred kunne forberede mig på den lange hjemtur og samtidig bearbejde de mange indtryk, jeg var blevet beriget med i løbet af den seneste uge. Selvom jeg havde været mange steder og købt en del, så havde jeg dog stadig en lille smule penge tilbage, som jeg brugte i lufthavnen dagen efter, hvor man også kunne donere penge til ofrene for Tohoku-jordskælvet og tsunamien i 2011.
Jeg var jo egentlig taget til Japan for at se, om landet var lige så fantastisk, som jeg havde forestillet mig, og jeg skulle helt sikkert tilbage igen næste år, hvor jeg netop udså mig de tsunamiramte områder som et af mine mål. Japan var endnu bedre, end jeg havde drømt om. Hvad der havde været en håbløs længsel udviklede sig til en forelskelse, som jeg aldrig er kommet mig over siden, og de kulturelle oplevelser i Europa kan slet ikke sammenlignes med dem, jeg har fået i Japan. Så trods det omskiftelige vejr havde det alt i alt været en god og mindeværdig ferie, men jeg savnede dog også mine to hunde, som jeg første gang havde været væk fra og derfor glædede mig til at komme hjem og se igen.
Højdepunktet på denne ferie var mit besøg ved Fushimi Inari Taisha, der blev et af mine yndlingssteder, men jeg mindes også min tur til Nikko og Himeji-borgen. Det, jeg kom til at savne mest ved Japan, var den venlige betjening i butikkerne samt de lave priser. Noget andet er hele transportsystemet, der fungerer perfekt. Stationerne er rene og sikre. Personalet viser respekt og er hjælpsomme. Passagerer er høflige og viser hensyn - de taler for eksempel ikke i mobil eller hører høj musik, så da jeg vendte tilbage til Danmark, var det straks adfærden i offentlig transport, der fik mig til at længes tilbage til Japan.
Noget andet, jeg elskede ved Japan, var, at folk ikke ryger, imens de går på gaden eller befinder sig på tæt befolkede steder, så man derfor ikke bliver udsat for passiv rygning. Der er godt nok rygersektioner i shinkansen og rygerværelser på hoteller, men når folk er udenfor står de afsides og får en cigaret og skodder den i en pung, som de pakker i lommen. Salgsautomater overalt og døgnåbne butikker er også noget, man kan savne herhjemme, når man kommer sent hjem og bare godt kunne bruge noget at gnave i på vejen. Og så er japansk natur bare guddommelig og alsidig i kontrast til Danmarks flade og ensformige landskaber, der primært bare består af marker.
Dagens højdepunkt: Paladsparken i Tokyo
Dagens gode minde: Da jeg første gang så en togvogn, der kun var forbeholdt kvinder
Dagens forbrug på seværdigheder: 0 yen