I Japan har man offentlige opbevaringsskabe kendt som coin lockers, hvor man mod betaling kan låse ting inde i en begrænset periode. Men i 1970'erne blev disse skabe imidlertid benyttet til noget helt andet, da det blev populært at efterlade nyfødte babyer i disse, eftersom det japanske sundhedssystem ikke var indrettet til at tage sig af uønskede børn, idet man typisk opfordrede familiemedlemmer til at påtage sig ansvaret. I desperation så mange mødre derfor ingen anden udvej end at overdrage babyerne til det offentlige ved simpelthen at efterlade dem i offentligheden, og eftersom kvinderne var overbeviste om, at børnene hurtigt ville blive fundet i et opbevaringsskab, blev det et udbredt problem, at man fandt efterladte børn i disse. Men i flere tilfælde blev børnene desværre ikke fundet i tide, og de døde derfor af kvælning, hedeslag eller sult. Fundet af døde børn i opbevaringsskabe gjorde det således også svært at konkludere, om de i forvejen havde været døde, da de blev efterladt, men i mange tilfælde blev børn trods alt fundet med en personlig ejendel eller seddel, der indikerede, at de var blevet efterladt i live.
Der kan være forskellige grunde til, at kvinder vælger at efterlade deres børn, men i efterkrigstiden var Japan fortsat et stærkt konservativt samfund, hvor det var ildeset at få børn uden for ægteskabet, hvilket altså ville ødelægge kvinders sociale status, så de kunne få svært ved at blive gift senere hen. Da det samtidig var forbudt at få foretaget en abort, var der mange ugifte kvinder, som var nødsaget til at udstå en graviditet, hvis uheldet var ude, og da det ville være besværligt for dem at leve en tilværelse som enlige mødre, var der altså mange, som valgte at skille sig af med barnet straks efter fødslen var overstået - muligvis også for at give det en god opvækst. Men da det var stigmatiserende at få børn uden for ægteskabet, var det ikke alle kvinder, som turde benytte sig af mulighederne for at overdrage små børn til de sociale myndigheder, hvilket eventuelt kunne ske ved at kontakte et børnehjem, hvor man ville blive registreret, så frygten for at blive dømt eller set ned på af andre, er givetvis forklaringen på, at nogen tog den nemme løsning og efterlod børnene i det offentlige rum.
Kvinder kan være blevet gravide af forskellige årsager. Nogen havde måske haft en affære med en gift mand, andre var måske prostituerede, og det kan også sagtens være, at børn blev efterladt, fordi de var handikappede, eller måske var der tilmed tale om børn, som blev efterladt af deres fædre, fordi deres mødre var døde under fødslen. Uanset hvad så var børnene af den ene eller anden grund uønskede, og eftersom der findes opbevaringsskabe overalt i Japan, blev dette en praktisk måde for folk at efterlade deres børn og samtidig bevare deres anonymitet og dermed også sociale status. I visse tilfælde fandt man frem til den person, der havde efterladt spædbarnet, og der var i langt de fleste tilfælde tale om enlige mødre, som ikke kunne overskue at tage vare på et barn alene. Straffen for at efterlade børn kan i Japan føre til en fængselsstraf.
Man blev for alvor opmærksom på de såkaldte coin locker babies i 1971, hvor flere døde spædbørn blev fundet i opbevaringsskabe, og efter at dette blev omtalt i medierne opstod der en udbredt trend, der eskalerede i 1973, hvor man registrerede hele 46 spædbørn efterladt i opbevaringsskabe - særligt ved stationer i storbyerne, hvor disse ofte blev benyttet. Problemet var jo, at skabene sagtens kunne åbnes, når de var ulåst, men de stod samtidig lukket, så man ikke kunne se, om det var noget i dem, så det var altså først, når nogen tilfældigvis åbnede dem, at man fandt frem til en baby, og i nogle tilfælde skete dette desværre ikke i tide. Faktisk stod efterladte babyer i opbevaringsskabe for omkring 5 % af børnedødeligheden i Japan, i perioden hvor fænomenet var mest udbredt.
Installationen af overvågningskameraer og vagter gjorde det med tiden sværere for folk efter efterlade babyer i opbevaringsskabe, og fænomenet døde efterhånden ud i 1990'erne, hvor man satte øget fokus på velfærd, hvilket inkluderede en accept af, at myndighederne burde tage imod eller sågar tvangsfjerne børn, hvis deres trivsel ikke kunne sikres. Det er også blevet muligt at efterlade sine børn ved at omgå loven, idet det i 2006 blev muligt at overdrage spædbørn til hospitaler via såkaldte babysluser. Via disse kommer børnene nemlig i myndighedernes varetægt, så de bliver i teorien ikke efterladt, men derimod overdraget.