Gen Sekine var en kendt hundeopdrætter, som ejede en kennel i byen Konan i Saitama-præfekturet, som han styrede sammen med sin kone, Hiroko Kazama. De to deltog blandt andet i hundekonkurrencer, hvor de vandt flere præmier, ligesom de stod bag udbredelsen af husky-racen, da Japan oplevede et kæledyrsboom i 1980'erne, hvor mange derfor valgte at starte som opdrættere. En af disse personer var Gen Sekine, der i 1982 åbnede Afrika Kennel, inden han året efter giftede sig med den 26-årige Hiroko, som allerede havde en søn fra et tidligere ægteskab, da hun fik en datter med den 41-årige Gen.
Gen og Hiroko endte med at blive kendte skikkelser i det japanske opdrættermiljø, og de optrådte derfor også i hundemagasiner. Dog var Gen voldelig over for Hiroko, som i 1992 valgte at blive skilt fra sin mand, der indvilligede i dette ved at lade Hirokos mor købe Afrika Kennel, da denne var ramt af økonomiske problemer. Hirokos mor overdrog herefter kennelen til Hiroko, der således var ejer af denne, selvom Gen fik lov at varetage driften, men han flyttede ikke desto mindre fra familien, da han slog sig ned hos en af sine ansatte ved navn Eiko Yamazaki, som boede i bjergene nær Konan.
For at komme de økonomiske problemer til livs begyndte Gen at snyde sine kunder, hvilket inkluderede den 39-årige Akio Kawasaki, der købte to hunde for 11 millioner yen med det formål at avle på dem. Dog var tæven for gammel, og så stak den tilmed af, så Akio valgte at forlange sine penge tilbage. Desværre havde Gen brugt de fleste af pengene, og han kunne derfor kun returnere halvdelen af dem, så for at undgå at forværre sin gæld besluttede han sig for at tage livet af Akio, hvilket blev gjort den 20. april 1993, hvor manden var på besøg i kennelen, da han hér fik serveret en drik, som var blevet forgiftet med stryknin. Og da han således døde en smertefuld død, blev Eiko tvunget til at tage del i at skaffe liget af vejen, da dette blev parteret og brændt for til sidst at blive kastet i en flod.
Folk var på mystisk vis forsvundet omkring Gen Sekine siden 1980'erne, så da Akio forsvandt efter at have været på besøg hos hans kennel, blev han naturligvis mistænkt for at stå bag. Dog var der ingen spor, som kunne fælde Gen, som dermed fik mulighed for at slå til igen, da han den 21. juli 1993 tog livet af to andre personer - denne gang det 51-årige yakuza-medlem Yasunobu Endo og hans chauffør - den 21-årige Susumu Wakui. Akios efterladte blev nemlig ved med at mistænke Gen for at stå bag hans forsvinding, så for at lukke munden på dem besluttede Gen sig for at hyre Yasunobu, der imidlertid fandt ud af, at Gen rent faktisk havde slået Akio ihjel. Så han vendte sig i stedet mod Gen og afpressede ham ved at true ham med at fortælle sandheden. Og det var dette, der fik Gen til at tage livet af Yasunobu og Susumu, hvilket blev gjort på samme måde som med Akio. Dog var det ikke kun Eiko, der denne gang tog del i forbrydelsen, eftersom Hiroko ligeledes deltog i parteringen af de to lig, før stumperne af disse blev kastet i en flod.
Den 26. august 1993 tog Gen Sekine så livet af en fjerde person, hvilket var hans egen elskerinde. Den 54-årige Mitsue Sekiguchi var nemlig blevet overtalt til at indskyde et stort kontantbeløb i Afrika Kennel, men da Gen indså, at han ikke kunne betale hende tilbage, besluttede han sig for at dræbe Mitsue, som også fik tilbudt en drik indeholdende stryknin, så hun mistede livet. Hendes lig blev efterfølgende parteret hjemme hos Eiko, hvorefter resterne blev smidt i en flod, og fire mennesker var dermed blevet slået ihjel i løbet af fire måneder. Men disse havde dog det tilfælles, at de havde en relation til Gen Sekine, der i forvejen var mistænkt for at have stået bag Akios forsvinding. Men han var også mistænkt for at have stået bag endnu flere forsvindinger helt tilbage fra 1980'erne, så da medierne begyndte at dække sagen, valgte en tidligere ansat at stå frem og fortælle, hvordan han i 1984 havde hjulpet Gen Sekine med at skille sig af med ligene efter to personer, som han dengang havde slået ihjel.
Problemet var bare, at han ikke havde efterladt sig nogen spor, så politiet valgte i stedet at kalde den 38-årige Eiko Yamazaki til afhøring, hvilket resulterede i, at han hurtigt krøb til bekendelse og indrømmede, at Gen havde taget livet af fire mennesker, og at han var blevet truet med at blive slået ihjel, hvis ikke han havde assisteret ham i forbrydelserne. Den 53-årige Gen Sekine og 37-årge Hiroko Kazama blev efterfølgende anholdt, da fundet af knoglestumper gjorde det muligt at bevise, at drabene havde fundet sted, men hvem af de to, der havde stået bag dem, fik man ikke besvaret via Eikos vidneudsagn, fordi han kun havde hjulpet med at skille ligene af vejen, så Gen og Hiroko valgte derfor at skyde skylden på hinanden. Selvom Gen Sekine blev anset for at være den hovedskyldige, så blev Hiroko Kazama derimod betragtet som hans medsammensvorne, der aktivt havde deltaget i planlægningen og udførelsen af drabene, og de blev derfor begge dømt til døden, mens Eiko slap med en dom på 3 års fængsel, hvorefter han udgav en bog med sin personlige beretning, der lå til grund for domsafsigelserne.
Gen Sekine døde i fængslet i 2017 i en alder af 75 år, og det er aldrig blevet opklaret, hvor mange personers død, han rent faktisk stod bag, fordi han parterede sine ofre til småstykker og skilte sig af med stumperne i naturen. Ifølge Gen havde han begået sit første drab som teenager, og han påstod selv, at han var skyld i 30 menneskers død, hvor særligt to mænds forsvinding i 1984 menes at være knyttet til ham grundet den føromtalte vidneforklaring, ligesom de begge havde en relation til Gen Sekine. De to mænd anses derfor også for at være blandt hans ofre, men uden spor i sagen var det bare ikke muligt at sigte og retsforfølge Gen for andet end de fire drab begået i 1993, som han ifølge ham selv begik, netop fordi at politiet ikke havde opdaget hans tidligere drab. Hiroko begyndte angiveligt at tage del i hans forbrydelser for at kunne bevare ejerskabet af Afrika Kennel og dermed også sin prestige inden for det japanske opdrættermiljø. Hirokos søn endte med at overtage kennelen, der imidlertid gik konkurs grundet dens dårlige omdømme som følge af de fire drabssager.