Japans mest berømte drabssag startede som en kidnapning i byen Misato i Saitama-præfekturet, hvor den 17-årige Junko Furuta var på vej hjem fra arbejde den 25. november 1988, da hun tilfældigvis blev spottet af den 18-årige Hiroshi Miyano og 15-årige Shinji Minato, der var på udkig efter en kvinde, som de kunne berøve og voldtage. Da de fik øje på Junko, der kom cyklende i mørket, udpegede de hende derfor som offer for deres skumle plan, som blev sat i værk, da Shinji påkørte hende med sin knallert, så hun dermed faldt af cyklen og blev hjulpet op af Hiroshi, der spillede rollen som et tililende vidne, alt imens Shinji stak af fra stedet. På den måde fik Hiroshi tilegnet sig pigens tillid, så hun villigt valgte at gå med ham, da han foreslog at følge hende hjem. Men i stedet førte han hende med til et nærliggende pakhus, hvor han afslørede sine sande intentioner, da han hér truede med at slå hende ihjel, hvis hun ikke adlød hans ordrer.
Således blev Junko tvunget videre til et hotel, hvor Hiroshi voldtog hende og desuden ringede til Shinji og to andre venner - den 17-årige Jo Ogura og 16-årige Yasushi Watanabe, og fortalte dem, hvad der foregik. De fire mødtes herefter i en park, før de tog hjem til Shinjis forældres hus i Adachi-distriktet i Tokyo og hér voldtog Junko på skift, uden at hun turde gøre modstand. De fire drenge fortalte nemlig, at de var medlemmer af den japanske mafia, og at de ville sørge for, at hendes familie blev slået ihjel, hvis hun forsøgte at flygte, for de havde allerede sørget for at tømme hendes pung og stjæle hendes ID-kort, så de derfor vidste, hvor hun boede. På den måde overtalte de også Junko til at ringe til sine forældre og bilde dem ind, at hun var stukket af hjemmefra, og at hverken de eller politiet skulle lede efter hende. For de fire teenagedrenge besluttede sig simpelthen for at beholde Junko Furuta som deres personlige sexslave, og dermed begyndte et flere uger langt mareridt for den 17-årige pige, der desværre allerede havde set sin familie for sidste gang.
Det var et faktum, at Hiroshi Miyano rent faktisk havde forbindelser til mafiaen, og derfor var Shinjis forældre så bange for ham, at de heller intet turde gøre, da de blev opmærksomme på, hvad der foregik på førstesalen i deres hus, hvor Shinjis 10 kvadratmeter store værelse befandt sig. Faktisk var der omkring 100 individer, der til sidst vidste, at Junko blev holdt fanget på dette, fordi de fire drenge pralede om det til deres venner og tilmed inviterede flere af dem til at komme forbi og voldtage eller på anden vis forulempe pigen, der dagligt blev udsat for overgreb. Ingen af drengene gik i skole, og de opholdt sig derfor for det meste hos Shinji, hvor de hang ud og fik tiden til at gå ved at ryge og drikke, mens de underholdt sig med Junko ved at voldtage hende eller tæske hende, når de fik lyst, så hun nærmest ikke blev set som andet end et levende møbel.
Junko forsøgte flere gange at flygte og ringe efter hjælp, men det lykkedes hende aldrig at slippe væk fra huset i Adachi, fordi hun blev overvåget konstant og ført direkte tilbage til Shinjis værelse, hvis hun formåede at bevæge sig udenfor, hvilket altid medførte en form for afstraffelse. Selv da hans mor forsøgte at assistere Junko, blev hun tæsket af sin egen søn, så hun ikke længere turde nærme sig hans værelse, mens hun herfra lod som om, at Junko slet ikke befandt sig i hendes hjem. Men en dag blev Junko dog endelig ført udenfor af Hiroshi, og hun troede dermed, at hun endelig ville blive sat fri, indtil det dog viste sig, at hun blev ledt frem til en telefonboks, så hun kunne ringe til sine forældre. Hiroshi havde nemlig fundet ud af, at de have meldt hende savnet, så han tvang Junko til at kontakte dem, så hun kunne fortælle, at hun havde det godt, så efterlysningen af hende kunne blive trukket tilbage.
Dette blev samtidig det sidste livstegn fra pigen, der gennemlevede ubegribelige rædsler i de 41 dage, hun endte med at blive holdt fanget, idet hun i denne periode blev voldtaget over 400 gange og udsat for både vold og forskellige grader af tortur, der for eksempel indebar, at hun blev hængt op og brugt som boksebold, ligesom hun fik stukket fyrværkeri i mund, ører, vagina og anus, der ligeledes blev benyttet som askebæger til at skodde cigaretter. Hun fik desuden stukket nåle i brysterne og fik sin ene brystvorte flået af med en knibetang, mens hun blev slået og sparket så hårdt og hyppigt, at hun til sidst hverken kunne gå eller holde på vandet, så når hendes blære nu og da svigtede, blev hun tvunget til at slikke sit eget tis op fra gulvet. Junko fik ikke lov at skifte tøj eller gå i bad, så hun lugtede fælt, hvilket også skyldtes, at der gentagende gange blev sat ild til hende, så der overalt på hendes krop var ætsende brandsår, som der endte med at gå betændelse i, fordi hun ikke modtog behandling eller indtog nok nærring, eftersom hun næsten ikke fik noget at spise og drikke. Hun var heller ikke længere til at kende, fordi hendes hår var begyndte at falde af, mens hendes ansigt endte med at blive mørkt og opsvulmet som følge af de indre blødninger, der også påvirkede hendes organer, der ganske langsomt blev sat ud af kraft.
Dette var også sådan, at Junko Furuta omsider fik fred, da hun den 4. januar 1989 blev udsat for et to timer langt overfald, hvor hun blandt andet blev tæsket med håndvægte og fik flasker stukket op i sin vagina og anus, inden hun blev bundet fast til en futon med gaffatape, så hun dermed ikke kunne flygte, da hun herefter blev efterladt på Shinjis værelse, hvor hun senere omkom af sine kvæstelser, imens hun var helt alene og hjælpeløs. Men dette blev dog først opdaget dagen efter, da de fire teenagedrenge endelig vendte tilbage. Og de valgte da straks at skille sig af med liget ved at lægge det i en taske og anbringe denne i en olietønde, som de fyldte op med cement. Denne blev så transporteret til en byggeplads i Koto-distriktet i Tokyo, hvor den blev efterladt, før drengene tog hjem og fortsatte tilværelsen, som om intet var sket.
Eftersom tønden med cement lignede byggeaffald, så var der ingen, der fandt frem til Junkos lig i denne, før den grusomme forbrydelse blev bragt frem i lyset et par måneder senere, efter at Hiroshi og Jo var blevet anholdt i forbindelse med en voldtægt, som de havde begået, imens Junko stadig levede. Politiet mistænkte dem nemlig også for at stå bag drabet på en 36-årig kvinde og hendes 7-årige søn, som begge var blevet kvalt ihjel i deres hjem i Adachi-distriktet den 16. november 1988, så under en afhøring af Hiroshi kom en betjent med et ledende spørgsmål, der fik den 18-årige mand til at krybe til bekendelse og tilstå, at han havde slået nogen ihjel. Men til politiets store overraskelse var der dog tale om et helt andet offer, hvorved man stod med en hidtil uopdaget drabssag på en savnet pige, hvis forsvinding dermed også blev opklaret.
Da politiet blev ledt frem til Junkos lig, var det yderst velbevaret, fordi det var blevet støbt i cement, og man kunne dermed også beskue de uhyrligheder, hun havde været udsat for. Hun havde eksempelvis stadig flasker i sin vagina og anus, og i hendes livmoder fandt man et befrugtet æg, mens der var sædrester fra op til flere individer - heriblandt 18-årige Hiroshi Miyano, 17-årige Jo Ogura, 16-årige Yasushi Watanabe og den nu 16-årige Shinji Minato, der sammen blev sigtet for at have stået bag hendes død. De var dog alle under den japanske myndighedsalder, som på dette tidspunkt var 20 år, hvilket betød, at de var underlagt navneforbud, men på grund af sagens brutalitet valgte flere medier alligevel at offentliggøre deres identiteter, idet de mente, at det var i offentlighedens interesse at vide, at så ondskabsfulde unge mennesker kunne eksistere. Det er også på grund af medierne, at denne sag er endt med at blive en af de mest omtalte drabssager i Japan nogensinde, for da først pressen var blevet bekendt med detaljerne, valgte man at foretage massiv dækning, hvilket vakte et ramaskrig i Japan, da det dermed blev afsløret, hvilke grusomheder Junko Furuta havde gennemlevet, før hun døde.
Oven i det satte man også fokus på, at så mange individer havde haft kendskab til pigens tilfangetagelse og hendes grufulde lidelser uden at gribe ind eller blot anmelde det. Men faktisk blev sagen anmeldt, for en af de drenge, der havde forgrebet sig på Junko, valgte nemlig at fortælle om dette til sin bror, som sagde det videre til deres forældre, der besluttede sig for at anmelde hændelsen til politiet. I december mødte politiet derfor op ved huset i Adachi for at undersøge sagen nærmere, men da de blev taget imod af Shinji og hans venner, som gav dem tilladelse til at gennemsøge hjemmet, undlod man at gøre dette, fordi man antog, at det var et bevis for, at de ikke havde noget at skjule. Politiet mødte derfor også kritik får deres måde at håndtere ungdommen, for ikke nok med, at de ikke gad at søge efter en pige i et privat hjem, så undlod man helt at indlede en efterforskning af Junkos forsvinding, fordi man var af den opfattelse, at hun var løbet hjemmefra. Dette var nemlig så udbredt på dette tidspunkt, hvor unge mennesker droppede ud fra skolen og forlod deres familier for at indgå i bander, så en savnet teenagepige var derfor ikke noget, der fik tillagt opmærksomhed.
At det var teenagedrenge, der stod bag en så brutal forbrydelse var ikke desto mindre noget, som vakte forargelse, og denne blev således anvendt som et skrækeksempel på problemet med ungdomskriminalitet, hvorved sagen blev et symbol på et samfund i krise og moralsk forfald. Dog har sagen også ført til et utal af fejlinformationer på internettet, hvor det af en eller anden grund er en populær myte, at Junko Furuta blev holdt fanget i 44 dage, selvom man med simpel matematik kan regne sig frem til, at dette ikke passer. Der er ligeledes blevet lavet flere film om mordet på Junko Furuta, hvilket har resulteret i, at makabre scener fra disse bliver delt med påstanden om, at det er billeder af Junko Furuta, selvom der blot er tale om skuespillerinder. Til trods for at Junko godt nok blev fotograferet af de fire drenge, så er disse billeder aldrig blevet offentliggjort. Tidligt under hendes tilfangetagelse blev der nemlig taget nøgenbilleder af hende for at forhindre hende i at flygte med påstanden om, at billederne ville blive udgivet, hvis hun stak af.
Eftersom de fire gerningsmænd var umyndige, så blev de underlagt juridiske rettigheder, der resulterede i forholdsvis milde domme. Hiroshi Miyano var den ældste og blev anset for at være gruppens leder, og han modtog derfor også den strengeste straf på 20 års fængsel, mens hans yngre venner slap noget billigere. Yasushi Watanabe blev nemlig idømt 5 til 7 års fængsel, mens Jo Oguras dom lød på mellem 5 og 10 års fængsel. Da Junko blev kidnappet, var Shinji Minato 15 år og dermed under den kriminelle lavalder, som på dette tidspunkt var 16 år, men han nåede dog at fylde 16, før hun døde, og han kunne derfor også blive dømt for forbrydelsen, som trods alt havde fundet sted på hans værelse, så hans dom lød derfor på 5 til 9 års fængsel. Alle fire er siden blevet løsladt, men de har alle, foruden Yasushi, været i klammeri med loven på ny, hvilket har ført til nye fængselsdomme.