Sadamichi Hirasawa

Sadamichi HirasawaDen 26. januar 1948 ankom en mand til en bank i Toshima i Tokyo kort før lukketid under påskud af at være en epidemolog sendt fra det amerikanske militær. Ifølge ham var der nemlig udbrudt dysenteri i området, og han havde derfor fået til opgave at medicinere personalet, før de kunne få lov til at forlade banken. De 16 tilstedeværende blev således alle givet en pille samt en lille mængde væske, som de indtog i troen på, at der var tale om medicin, men i stedet begyndte folk langsomt at døse hen, og da de alle havde mistet bevidstheden, viste det sig, at der i virkeligheden var tale om et bankrøveri, idet den såkaldte epidemolog benyttede sig af muligheden til at stjæle 160.000 yen, hvorefter han flygtede fra stedet. De 16 mennesker var ikke blot blevet bedøvet, men derimod forgiftet med cyanid, og da forbrydelsen blev opdaget var det allerede for sent for 11 af dem (heriblandt et barn til en af de ansatte), som omkom på stedet, mens en tolvte senere døde på hospitalet, hvilket dermed kun efterlod fire overlevende, og der er er således tale om det værste bankrøver i Japans historie baseret på antallet af dødsofre. Af uvisse grunde havde gerningsmanden dog ladet langt flere penge blive tilbage, end han endte med at stjæle.

Jagten på den skyldige gik hurtigt ind, og det skulle vise sig, at der havde været to røveriforsøg med lignende metoder i månederne op til bankrøveriet i Toshima. I de to sager havde gerningsmanden anvendt visitkort med navnene Jiro Yamaguchi, hvilket dog var et pseudonym, og Shigeru Matsui, hvilket derimod var en virkelig person ansat ved Ministeriet for Sundhed og Velfærd. Shigeru Matsui havde dog et alibi, og han kunne fortælle politiet, at den type visitkort, som gerningsmanden havde benyttet sig af, var blevet givet til omkring 92 personer i tiden op til bankrøveriet. Politiet koncentrerede sig derfor om at opstøve disse 92 personer, og med tiden fik man udelukket alle foruden 8, og i blandt disse var maleren Sadamichi Hirasawa, som dog ikke kunne finde visitkortet fra Matsui, hvorved han altså blev hovedmistænkt. Denne mistanke blev yderligere forstærket, da politiet ransagede Hirasawas hjem og fandt et beløb svarende til det, der var blevet stjålet i banken, ligesom to vidner desuden udpegede ham som gerningsmanden. Dette førte til en anholdelse af Hirasawa den 21. august, og efter intense afhøringer blev han til sidst tvunget til at erklære sig skyldig – muligvis gennem tortur – og under hans retssag to år senere, blev han dømt til døden, idet en tilståelse dengang blev ansat for at være det eneste nødvendige bevis i en retssag.

Hirasawa blev dog aldrig henrettet, men endte i stedet med at tilbringe 37 år i fængslet, inden han døde af lungebetændelse den 10. maj 1987 i en alder af 95. Sagen om Sadamichi Hirasawa er en af de mest kontroversielle i Japan, idet der siden begyndelsen har været sået tvivl om hans skyld, hvilket ligeledes menes at være grunden til, at hans dødsdom aldrig blev underskrevet, idet den daværende justitsminister simpelthen nægtede dette. Hirasawa selv holdt fast i sin påstand om, at han var uskyldig, og i løbet af sin tid i fængslet fik han opbakning fra både advokater og fremtrædende personligheder, der kæmpede for hans sag til det sidste. Bestræbelserne på at få Hirasawa frikendt fortsatte efter hans død i håbet om i det mindste at få renset hans navn, men i 2013 erklærede Tokyos højesteret imidlertid sagen for lukket, og Hirasawa er derfor officielt gerningsmanden bag Japans værste bankrøveri.

 

Total Page Visits: 441 - Today Page Visits: 1