Sagen om Sogen Kato

Sagen om Sogen KatoSogen Kato blev født i 1899 og blev anset for at være den ældste mand i Tokyo og en af de ældste levende mænd i Japan, da han i 2010 ville fylde 111 år den 22. juli. Der var således tale om en begivenhed, der havde samfundets interesse, men da myndighederne forsøgte at komme i kontakt med Kato i hans hjem, blev de imidlertid afvist af de familiemedlemmer, som han boede sammen med. Ingen havde dog set eller hørt noget til manden i evigheder, så det blev besluttet at ransage hjemmet, hvilket resulterede i, at politiet brød ind og fandt et mumificeret lig, der var låst inde på et værelse. Det viste sig, at der var tale om Sogen Kato, som lå i sengen iført pyjamas i et totalt forrådnet stadie, der gjorde det umuligt at fastslå, hvornår han var gået bort. Der var dog en del aviser på værelset, og det nyeste eksemplar stammede fra november 1978, hvilket kunne tyde på, at manden døde som 79-årig og dermed havde været død i over 3 årtier. Ifølge familien havde han dengang låst sig selv inde på værelset, og herefter havde man ladet ham være alene uden at foretage sig yderligere de næste mange år, hvor han ikke blot lå død – hans krop var også skeletteret, så det ikke var muligt at fastslå en dødsårsag.

I de mere end 30 år, hvor Sogen Kato var død, fortsatte hans familie med at modtage og hæve hans pension og ældreydelser, fordi de aldrig indberettede hans død. Det menes, at de i denne periode fik tæt på 10 millioner yen, ligesom de desuden også fik et tilsvarende beløb efter Katos kone, da dette blev overført til hans konto efter hendes død i 2004. Det endte med en fængselsstraf til Katos barnebarn, Tokimi, mens sagen satte fokus på Japans forsvundne ældre, idet man fandt ud af, at myndighederne ikke havde kendskab til hvor omkring en kvart million japanere over 100 år befandt sig. Det førte blandt andet til, at Tokyos ældste kvinde, 113-årige Fusa Furuya, fik fjernet sin titel, fordi ingen havde set noget til hende i årevis, selvom hun stadig eksisterede i systemets database. Faktisk var der omkring 77.000 japanere, der stod registreret som værende over 120 år gamle, mens en enkelt havde rundet de 186. Man havde således identificeret en af forklaringerne bag Japans høje gennemsnitslevealder, fordi der ikke var overensstemmelse mellem systemets informationer og de egentlige forhold, og systemets rolle i håndteringen af ældre kom derfor også til debat, fordi tusindvis af mennesker med al tydelighed var døde, uden at nogen havde opdaget det, før en enkelt sag endte med at sætte fokus på et omfattende problem med registreringen af Japans borgere.

Traditionelt set er det familien, der tager sig af de ældre i Japan, men i løbet af 1900-tallet blev det traditionelle familiemønster brudt ned, og flere og flere ældre blev overladt til sig selv. De mistede således kontakten med deres nærmeste og kunne på den måde eksistere og til sidst dø, uden at nogen bemærkede det. Det japanske sundhedsvæsen er derfor begyndt at tage mere ansvar og hjælpe de ældre, som der kun bliver flere og flere af, fordi der i Japan fødes færre børn i forhold til tidligere. Mange af Japans forsvundne ældre døde imidlertid allerede som unge under Anden Verdenskrig, hvilket man dog ikke kunne bekræfte i denne turbulente tid, hvor der forsvandt og døde titusindvis af japanere uden at efterlade sig slægtninge, og de fik af den grund lov til at “leve videre” i systemet.

Sagen om Sogen Kato67total visits,1visits today