Vayron Jonathan Nakada Ludeña voksede op i fattigdom i Peru, hvor han havde en traumatisk barndom, idet han og hans søskende blev udsat for vold i hjemmet af deres far, mens han bevidnede, hvordan hans skizofrene storebror Pedro Pablo Nakada Ludeña dræbte og parterede hunde. Som voksen overværede Vayron Jonathan så sin bror begå et drab, hvilket blot var et ud af mange, idet Pedro Pablo Nakada Ludeña blev en af Perus mest berygtede seriemordere, da han i perioden fra 2005 til 2006 myrdede mindst 17 personer, hvilket primært drejede sig om homoseksuelle og hjemløse, som han skilte sig af med, fordi han ønskede at rydde op i samfundet.
Både Vayron Jonathan og Pedro Pablo havde det japanske efternavn Nakada, men de stammede dog ikke fra Japan. I stedet havde de betalt en japansk mand for at adoptere dem, så de på den måde kunne udgive sig for at være efterkommere af japanske indvandrere, da de påtog sig mandens efternavn ved at skille sig af med deres fars efternavn Mesías. Dette er en meget udbredt metode blandt sydamerikanere, som ønsker at rejse til Japan for at arbejde, da japanske efterkommere har mulighed for at få et visum og arbejdstilladelse, så de kan slå sig ned i landet, hvilket de to brødres søster allerede havde gjort. Pablo havde faktisk til hensigt at flygte til Japan for at undgå at blive anholdt, da hans forbrydelser blev opdaget, men han blev dog fanget, før det var muligt.
Vayron Jonathan rejste til Japan i 2005, hvor han fik overbevist de japanske myndigheder om, at han var efterkommer af en japaner, så han derfor også fik et visum og en arbejdstilladelse, selvom han hverken kunne tale eller forstå japansk. Han lærte dog gradvist sproget i de kommende ti år, hvor han opholdt sig i landet, men i denne tid blev han også psykisk mærket af de traumer, han bragte med sig fra Peru, idet han eksempelvis begyndte at hallucinere, da han troede, at han så engle, og at katte talte til ham. Han troede ligeledes, at han blev forfulgt, og at folk omkring ham ville dræbe ham, så dette fik den nu 30-årige Vayron Jonathan til at opsige sin stilling på den fabrik, hvor han arbejdede i byen Isesaki i Gunma-præfekturet, hvorefter han i et paranoidt stadie forsøgte at opsøge sin søster.
Så langt nåede han dog aldrig, for da Vayron Jonathan ankom til byen Kumagaya i Saitama-præfekturet den 13. september 2015, bankede på ved et privat hjem, hvor han på japansk bad om at få fat i politiet. Men da politiet ankom og bragte ham med på stationen, viste det sig dog, at han kun talte spansk og desuden lod til at være mentalt forstyrret, idet han blev ved med at sige, at han ville tilbage til Peru. Og da det under en rygepause lykkedes for manden at stikke af, kunne man ikke længere finde frem til ham, selvom man ellers gennemsøgte området, og det forblev således uklart, hvorfor han ønskede at komme i kontakt med politiet. Men det var muligvis for at forhindre den tragedie, han i de kommende døgn ville komme til at stå bag.
Vayron Jonathan Nakada Ludeña blev nemlig i Kumagaya, hvor han de næste dage invaderede en række private hjem for at stjæle penge og i den forbindelse endte med at dræbe hele seks personer, der tilfældigvis var til stede, da han invaderede deres hjem. De første drab blev begået om aftenen den 14. september, da den 55-årige Minoru Tasaki og hans kone Minue blev fundet døde i deres hjem, og to dage senere fandt man det næste offer i skikkelse af den 84-årige Kazuyo Shiraishi, som boede alene en kilometer derfra. På dette tidspunkt gik politiet i højeste alarmberedskab, og man var talstærkt til stede i Kumagaya, hvor betjente gik fra dør til dør for at spørge, om folk havde hørt eller set noget mistænkeligt. Men i et af husene, som kun lå 80 meter fra Kazuyos hjem, blev der dog ikke svaret, selvom lyset ellers var tændt, så politiet valgte at gå rundt om huset og spejde efter bevægelse i hjemmet, hvor de i et vindue på førstesalen fik øje på en mand med en blodig kniv i hånden.
Fundet af det tredje drabsoffer havde allerede fået medierne til at valfarte til Kumagaya, så hændelsen blev tilfældigvis fanget af et tilstedeværende TV-hold, da politiet bad manden i vinduet om at lægge kniven og overgive sig. I stedet forsøgte han at begå selvmord ved først at skære sig selv i håndleddene, før han foretog et hovedspring fra fra vinduet, hvorved han pådrog sig et kraniebrud og mistede bevidstheden. Det var derfor nemt at foretage en anholdelse af manden, som viste sig at være Vayron Jonathan Nakada Ludeña, der altså havde stået bag de tre drab i Kumagaya. Men desværre havde man kun fundet frem til halvdelen af ofrene, for det hus, han var sprunget ud fra, tilhørte nemlig en familie på fire, og da man fik adgang til dette, fandt man den 41-årige Miwako Kato og hendes to døtre - Misaki på 10 og Haruka på 7, døde, idet de alle var blevet stukket ihjel af peruvianeren, der i løbet af to dage nåede at tage livet af seks mennesker.
Vayron Jonathan Nakada Ludeña blev efterfølgende lagt i koma, men han overlevede dog, og da han vågnede op, blev han samtidig sigtet for de seks drab, hvilket i første omgang kostede ham en dødsdom, inden dommen blev omstødt og ændret til livsvarigt fængsel, idet man valgte at tage højde for mandens mentale problemer, der ifølge hans søster kun var blevet forværret under hans ophold i Japan, fordi at han ikke havde modtaget nogen form for behandling, ligesom han følte sig fremmed i en kultur, han ikke følte sig hjemme i. Man går derfor ud fra, at Vayron Jonathan endte ud i en psykose, hvor han mentalt ønskede at vende tilbage til Peru, mens han fysisk befandt sig i Japan, hvor han derfor også endte med at miste besindelsen.
Dette var blot endnu et eksempel på en såkaldt efterkommer af japanske indvandrere, som havde udnyttet den japanske immigrationspolitik, som derfor kom til debat. Men da det kom frem, at Vayron Jonathan faktisk havde befundet sig i politiets varetægt, inden han begik sine forbrydelser, mødte politiet dog også kritik - særligt fordi at man undlod at udsende en efterlysning af manden, efter at de to første drab blev begået dagen efter, hvor man faktisk allerede mistænkte Vayron Jonathan. I kølvandet på denne sag valgte man derfor at implementere nye procedurer og reglementer hos politiet i Saitama-præfekturet.