Manjiro Nakagawa arbejdede som sømand, og når hans båd lagde til kaj i Osaka, besøgte han som regel byens fornøjelsesdistrikt, hvor han blev en fast kunde i geisha-huset Yamabairo. Hér etablerede han et forhold til kvinden Yae, der var datter af bestyrerinden. Da hun døde i 1887, valgte Manjiro derfor at gifte sig med Yae og overtage etablissementet sammen med hende, men da han mistænkte hende for at have en affære med en kunde, valgte han at smide hende ud, hvorefter han drev Yamabairo videre på egen hånd.
Yamabairo forelskede sig herefter i en geisha ved navn Sue, som han gjorde til sin samlever, mens han adopterede hendes niece, Ai, der blev ansat som geisha i Yamabairo. Manjiro forelskede sig dog i den 25 år yngre Ai, som afslog ham, men dette fik i stedet Manjiro til at voldtage hende, hvorpå hun fødte en datter, hvilket naturligvis skabte knas i forholdet mellem Manjiro og Sue, der beskyldte sin niece for at have forført Manjiro. I 1904 valgte Sue så at forlade Manjiro og flytte fra Yamabairo, hvor Ai i stedet flyttede ind, da Manjiro besluttede sig for at gifte sig med hende, selvom hun ikke elskede ham.
Manjiro blev derfor voldelig over for Ai, ligesom han blev sygeligt jaloux, hvis han havde mistanke om, at hun havde noget kørende med andre mænd. Og det havde hun faktisk, for Ai indledte nemlig et hemmeligt forhold til Manjiros nevø, Meijiro, som hun i maj 1905 valgte at stikke af sammen med, og da de begge forsvandt på samme tid, kunne Manjiro godt regne ud, at Ai var ham utro. Han lod derfor Ais familie flytte ind i Yamabairo, så hun ikke havde nogen steder at tage hen, men imens han ventede og håbede på, at hun skulle vende hjem, voksede hans vrede, hvilket han til sidst lod gå ud over Ais familie, da han natten til den 21. juni gik amok med et samuraisværd i Yamabairo, hvor han først dræbte Ais 53-årige mor Koma og hendes 14-årige søster Sumi, der sov på samme værelse, før han begav sig videre til det næste, hvor han dræbte Ais 19-årige bror Yasujiro, som han tilmed halshuggede.
Manjiro udså sig herefter sine egne ansatte, da han efterfølgende dræbte den 20-årige geisha Umeyoshi, inden han gik til angreb på en anden geisha ved navn Tsumakichi, som fik sin venstre arm skåret af, mens den højre arm næsten også blev hugget over. Til sidst fandt Manjiro så frem til den 15-årige barnepige Kinu, som ligeledes blev dræbt, før han havde i sinde at begå selvmord. Han kunne dog ikke få sig selv til det, så han valgte i stedet at gå til politiet for at melde sig selv efter at have taget livet af seks mennesker, men antallet af ofre skulle dog vise sig at være fem, idet geishaen Tsumakichi utroligt nok havde overlevet, selvom hendes ene arm var blevet hugget af. Hendes liv blev reddet via en omfattende operation, hvor man dog også måtte amputere hendes højre arm, så hun måtte leve resten af sit liv uden arme. Hun fortsatte ikke desto mindre med at arbejde som geisha, indtil hun med tiden valgte at blive nonne ved Kongobuji-templet på Koya-bjerget. Hér gik hun under navnet Junkyo Oishi, og hun lærte eksempelvis både at skrive og male med brug af sin mund, så hun blev en anerkendt kunstner, før hun døde som 81-årig i 1968.
Den 51-årige Manjiro Nakagawa blev i første omgang idømt livsvarigt fængsel, men dommen blev senere ændret til en dødsdom, og han blev i 1907 henrettet i en alder af 52 år. Da massakren blev betegnet som et æresdrab baseret på jalousi, blev sagen meget hurtigt populær som teaterstykke, mens andre værker har valgt at fokusere på geishaen Tsumakichi.