Fukoku kyohei kan oversættes til "berig landet - styrk hæren", og var et begreb, der opstod i Japan i slutningen af 1800-tallet, hvor man forsøgte at positionere sig globalt ved at konkurrere med Vestens dominans. Dette ønskede man at gøre økonomisk og militært, så man gik derfor efter at modernisere samfundet, så man kunne leve op til den Vestlige standard, som primært var et resultat af kolonitiden, hvor Vesten havde konsolideret sin magt ved at erobre andre nationer. Dette blev man derfor også inspireret af i Japan, hvor man med inspiration fra Tyskland og Frankrig valgte at etablere et japansk militær, ligesom der blev indført værnepligt, så man inden længe fik en hær, der var klar på at gå i krig med andre lande.
Dette førte til den første kinesisk-japanske krig i 1894 og den russisk-japanske krig i 1904, hvilket resulterede i en japansk sejr i begge, så Japan dermed fik befæstet sin status som krigsnation. Men dette styrkede imidlertid også nationalismen og hovmodet, idet man gik videre til at invadere sine nabolande i forsøget på at overtage disse og underlægge dem japansk styre. I Japan var man nemlig af den overbevisning, at den japanske kejser nedstammede fra guderne, og at det var japanernes opgave at samle andre folkefærd under et japansk styre, hvilket derfor var det, man kæmpede for, da Anden Verdenskrig begyndte, hvor Fukoku kyohei var blevet erstattet af et nyt slogan kendt som Hakko ichiu, der kan oversættes til "otte verdenshjørner under ét tag" - en metafor for, at det var Japans pligt at forene de asiatiske nationer under den japanske kejser.
Fukoku kyohei havde erstattet et andet begreb kendt som Sonno joi, med hvilket man agtede at styrke japanernes nationalfølelse og samtidig drive udlændinge væk fra landet, da Japans grænser blev åbnet efter mere end 200 års isolation fra omverdenen, hvorefter fremmedhad og nationalisme altså eksisterede i samfundet og tilmed blev indoktrineret i befolkningen via slogans, der havde til formål at styrke japanernes loyalitet over for Kejseren og dermed nationen, som man måtte kæmpe for at bevare ved at overvinde og erobre andre lande. Af den grund blev den japanske kejser også nødt til at frasige sig sin guddommelige status, da Japan endte med at tabe Anden Verdenskrig, idet Japans krigsførelse var et resultat af de nationalistiske værdier, som bundede i troen på, at Japan var gudernes land. Japans militær blev samtidig afskaffet og erstattet med et forsvar, mens det blev forbudt for nationen at indgå i krig.