Attentatforsøget mod Kronprins Hirohito

Attentatforsøget mod Kronprins HirohitoI 1923 fungerede den 22-årige Kronprins Hirohito som Japans regent, efter hans far, Kejser Showa, var blevet hæmmet af sine mentale problemer. Dette indebar, at Hirohito udførte de kejserlige pligter, der blandt andet inkluderede deltagelse i den årlige åbning af det japanske parlament. Dette foregik den 27. december, hvor Hirohito skulle eskorteres i bil fra kejserpaladset i Tokyo til parlamentsbygningen, men på vejen dertil blev vognen uden videre beskudt af en ung mand med en pistol, som han havde forklædt som en stok, hvilket smadrede en rude i bilen og sårede en kammerherre, der opholdt sig i den sammen med kronprinsen, der slap uskadt fra attentatforsøget. Det viste sig at være Daisuke Namba, der var søn af et parlamentsmedlem, som stod bag skyderiet. Han var en venstreorienteret radikalist, der i løbet af få år havde udviklet et had mod den japanske overmagt, og efter at have bevidnet, hvordan myndighederne torturerede og myrdede anarkister i kølvandet på Kanto-jordskælvet i 1923, af frygt for at de ville benytte sig af situationen til at overtage den politiske magt, fik den unge mand nok og valgte på egen hånd at tage affære og udvise sin utilfredshed mod styret ved at tage livet af den øverste magt.

Daisuke Namba påstod, at han var ved sine fulde fem, hvilket den japanske domstol var enig i, men over for offentligheden blev han dog erklæret for sindssyg – muligvis for at forhindre at nogen ville betragte ham som en helt og gentage hans forbrydelse. Han blev efterfølgende dømt til døden og henrettet året efter. Den japanske premierminister Yamamoto Gonnohyoe påtog sig ansvaret for den manglende sikkerhed og valgte som konsekvens at træde af, ligesom mange andre højt profilerede parlamentsmedlemmer valgte at gøre – heriblandt Nambas far, der flyttede til Java for at frelse slægtens ry. Dette var desuden ikke det eneste attentatforsøg mod Hirohito, idet han som kejser ville blive udsat for endnu et i 1932.

Total Page Visits: 249 - Today Page Visits: 1