Nishi Honganji

Nishi HonganjiNishi Honganji er er den vestlige del af to buddhistiske tempelkomplekser i det centrale Kyoto – den anden er den østlige del kaldet Higashi Honganji. Oprindeligt var der kun et tempel, som hed Honganji. Dette blev grundlagt i 1591 af Toyotomi Hideyoshi, men i 1602 valgte Ieyasu Tokugawa at opdele dette i to ved at bygge Higashi Honganji nogle hundrede meter mod øst, hvilket førte til, at man med tiden begyndte at kalde det originale Honganji-tempel for Nishi Honganji. Dette er i dag hovedsæde for shin-buddhismen og blev i 1994 optaget på UNESCOs liste over verdensarv sammen med 16 andre steder i Kyoto og omegn – dog var Higashi Honganji ikke et af dem. Mange af de originale bygninger blev ødelagt af en brand i 1617, og man benyttede rester af den nyligt nedrevne Fushimi-borg til genopbygningen. Blandt andet templets karamon-port, der kan dateres tilbage til før templets grundlæggelse, hvilket gør den mere end 400 år gammel. Det siges at tempeltræet, der står på grunden er lige så gammelt. De resterende bygninger blev opført fra 1620 til 1760. Nogle sektioner af templet er lukket af for offentligheden, der kun får adgang til disse i bestemte perioder. Det drejer sig for eksempel om Japans ældste Noh-scene og pavillonen Hiunkaku, der er en af Kyotos tre bedste pavilloner sammen med Kinkakuji og Ginkakuji. Og når man endelig får adgang til disse er det ikke tilladt at fotografere dem.

Nishi Honganji ligger kun et kvarter fra Kyoto station til fods.

Total Page Visits: 238 - Today Page Visits: 1