Bubble er en moderne genfortælling af Den Lille Havfrue, og selvom historien er lidt svag, så skyldes det nok, at man mest har valgt at fokusere på det visuelle. For der er tydeligvis blevet lagt et stort arbejde i animationen og effekter, så man via disse bliver trukket med ind i et overdådigt univers præget af kaotisk skønhed. Brugen af lys og farver er betagende, og selvom det til sider kan blive en anelse for meget og computerspilsagtigt, så er de smukke baggrunde med til at holde seeren i anime-universet.
Vampire Hunter D: Bloodlust er godt nok den samme gamle fortælling om den unge kvinde, der forelsker sig i en vampyr. Udover det romantiske aspekt er filmen dog pakket med kreativitet og action, men det helt store plus er den fremragende animation og det enorme arbejde, der er blevet lagt i detaljer og farver. Yoshiaki Kawajiris genkendelige karakterdesign kræver netop fokus på detaljer, og selvom der er tale om en ofte overset anime-film, så er det alligevel en af de flotteste af slagsen.
Ghost in the Shell er ikke blot en episk klassiker på grund af den banebrydende historie, men også fordi at denne går hånd i hånd med den helt igennem imponerende animation, hvis detaljerigdom befinder sig i absolut topklasse inden for anime-genren. Baggrundene placerer på realistisk vis seeren i et autentisk univers, og der er tydeligvis blevet tænkt og fokuseret på selv den mindste ting for at få hele filmen til at gå op i en højere enhed. Ghost in the Shell er en moden film, der skildrer menneskekroppen på overdådig vis ved tilmed at vise, at nøgenhed er æstetisk og ikke blot seksuelt.
Children Who Chase Lost Voices er lavet af Makoto Shinkai, før han blev verdenskendt med udgivelsen af Your Name. Det er dog ikke, fordi at denne film visuelt befinder sig på et dårligere niveau, for det er virkelig en smuk og eventyrlig fortælling, der på overbevisende vis trækker seeren med ind i et overdådigt fantasy-univers. De overnaturlige væsner har interessante designs, og alt fra jord til himmel er kendetegnet ved at have udsøgte detaljer i den ene farverige sekvens efter den anden.
Tokyo Godfathers er en af Satoshi Kons film, og selvom han ikke ligefrem var kendt for sine visuelle virkemidler, så viser Tokyo Godfathers dog, at dette i sandhed var noget, som han også lagde vægt på i sine værker. Der er ikke mange anime-film, der farvemæssigt kan skabe en så behagelig stemning som denne film, der tilmed foregår om vinteren, så der også er nogle virkelig flotte sne-scener. Brugen af “lyseffekter” er gennemtænkt, og filmen virker generelt helstøbt, selvom den er så rig på detaljer – især når det kommer til baggrunde, hvor alle folk optræder som levende mennesker.
Psychic School Wars er en forholdsvis ukendt film af gode grunde, for handlingsmæssigt er den lidt tør, hvilket er en fuldkommen kontrast til de visuelle virkemidler, der er blevet gjort brug af. Man har tydeligvis fokuseret på at skabe en flot film frem for en god film, og selvom effekterne er betagende, så leger man også med grænsen for, hvor meget stimulans, det menneskelige øje kan håndtere, for nogle gange bliver man simpelthen overfodret med indtryk. Psychic School Wars har ganske enkelt så mange elementer, at det kan være svært at holde og bevare fokus på den skønhed, der kendetegner hele filmen.
Your Name var Makoto Shinkais internationale gennembrud, selvom det langt fra var hans første film. Filmen anses om ikke andet for at være hans mesterværk, hvilket ikke blot skyldes den medrivende historie, men også den betagende animation og de visuelle effekter, der i visse tilfælde er utroligt realistiske. Der er virkelig kælet for detaljerne, men uden at man er gået for vidt, sådan at man ikke bliver forstyrret af alt for mange elementer. Både storbyen og landet er gengivet som betagende steder og gør måske virkeligheden smukkere, end den rent faktisk er.
The Garden of Words er endnu en Makoto Shinkai-film, hvor der er blevet lagt så meget arbejde i detaljer, at hele filmen er som et levende landskabsmaleri. Handlingen udspiller sig sågar under den japanske regntid, så det regner igennem hele filmen, men dette har tydeligvis ikke afskrækket animatorerne fra at kreere et visuelt bevægende mesterværk. Der er dog tale om en film på tre kvarter, så med halvt så meget tid til rådighed har man også haft mulighed for at fokusere på alle detaljer. Særligt brugen er lys er karakterisk, og som altid præsenterer Makoto Shinkai seerne for det ene realistiske bybillede efter det andet.
Prinsesse Mononoke er en klassisk Studio Ghibli-film, der er kendetegnet ved sin detaljerigdom og flydende animation. Selvom Prinsesse Mononoke godt nok ikke anses for at være Hayao Miyazakis mesterværk, så er det ikke desto mindre en utrolig flot film med betagende baggrunde, der på overvisende vis skildrer naturens skønhed. Filmen indeholder ikke lige så mange visuelt forstyrrende elementer som mange andre Studio Ghibli-film – den gør i stedet brug af meget simple virkemidler til at skabe en spirituel stemning, der passer perfekt til filmens tematik.
5 centimeters per second er en af Makoto Shinkas tidlige film, og når det kommer til anime, er den i en liga for sig selv. Selvom der er tale om en forholdvis simpel og tilnærmelsesvis indholdsløs historie, så er det visuelt set et mesterværk, der præsenterer seeren for det ene overdådige billede efter det andet, så man i sandhed kan værdsætte det enorme arbejde, der bliver lagt i produktionen af anime. Baggrundene er absurd gode, og effekterne er gennembearbejdet til perfektion. Sjældent er virkeligheden blevet eventyrliggjort på så betagende vis, så en film bliver medrivende udelukkende grundet de visuelle virkemidler, der har været med til at gøre Makoto Shinkai til en af de største instruktører af anime.