I 1923 fungerede den 22-årige Kronprins Hirohito som Japans regent, efter at hans far, Kejser Showa, var blevet hæmmet af sine mentale problemer. Dette indebar, at Hirohito udførte de kejserlige pligter, der blandt andet inkluderede deltagelse i den årlige åbning af det japanske parlament. Dette foregik den 27. december, hvor Hirohito skulle eskorteres i bil fra kejserpaladset i Tokyo til parlamentsbygningen, men på vejen dertil blev vognen dog angrebet af en ung mand, der brød igennem politiets afspærring, før han valgte at skyde mod bilen med en pistol, der var udformet som en stok, hvilket smadrede en siderude og sårede en kammerherre, der opholdt sig på passagersædet sammen med kronprinsen, der slap uskadt fra attentatforsøget. Han kunne derfor også fortsætte videre til parlamentsbygningen som planlagt og brugte resten af dagen på at udføre sine royale pligter, som om intet var sket.
Eftersom politiet allerede var til stede, kunne man meget hurtigt anholde den unge mand, som viste sig at være den 24-årige Daisuke Namba, der var søn af et parlamentsmedlem, som stod bag skyderiet. Han var en venstreorienteret radikalist, der i løbet af få år havde udviklet et had mod den japanske overmagt, og efter at have bevidnet, hvordan myndighederne torturerede og myrdede anarkister i kølvandet på Kanto-jordskælvet i 1923, af frygt for at de ville benytte sig af situationen til at overtage den politiske magt, fik den unge mand nok og valgte på egen hånd at tage affære og udvise sin utilfredshed mod styret ved at forsøge at tage livet af den øverste magt.
Daisuke Namba påstod, at han var ved sine fulde fem, hvilket den japanske domstol var enig i, men over for offentligheden blev han dog erklæret for sindssyg - muligvis for at forhindre at nogen ville betragte ham som en helt og gentage hans forbrydelse. Han blev året efter dømt til døden og henrettet allerede to dage efter, mens den pistol, der var forklædt som en stok, blev bevaret, så den i dag findes udstillet på Det nationale museum for moderne kunst i Tokyo. Dette var desuden ikke det eneste attentatforsøg mod Hirohito, idet han som kejser ville blive udsat for endnu et i 1932.
Attentatforsøget i 1923 havde vidtstrakte konsekvenser, der berørte langt flere end gerningsmanden. Den japanske premierminister Yamamoto Gonnohyoe påtog sig eksempelvis ansvaret for den manglende sikkerhed og valgte som konsekvens at træde af, ligesom mange andre ministre og højt profilerede parlamentsmedlemmer valgte at gøre - heriblandt Nambas far, der efterfølgende isolerede sig i sit hjem, hvor han døde af underernæring et halvt år senere. De sikkerhedsansvarlige personer blev afskediget, og guvernøren i Yamaguchi-præfekturet, hvor Namba stammede fra, måtte gå 20 % ned i løn i to måneder, mens hele hans hjemby indgik i en kollektiv form for skam ved blandt andet at aflyse den lokale nytårsfest.