Kejserriget Japan var betegnelsen for Japan i perioden fra 1868 til 1945, hvor den japanske kejser besad den politiske magt, til trods for at denne i høj grad blev varetaget af politikere og sågar militæret. Denne periode er nemlig kendetegnet ved, at Japan deltog i hele tre krige, hvor man enten invaderede eller erobrerede store territorier, fordi nationalismen spredte sig i Japan, hvor man var af den opfattelse, at Japan var skabt af guderne, og at Kejseren sågar nedstammede fra disse. Japan anså det derfor som en pligt at "frelse" Asien ved at forene kontinentet og dermed også dets folk under et japansk styre. Den japanske ekspansion nåede sit højdepunkt i 1942, hvor det japanske imperium havde en størrelse på 7.400.000 km2, hvilket gør dette til et af de største i verdenshistorien.
Kejserriget Japan tog sin begyndelse, da den politiske magt blev overdraget til Kejser Meiji i 1868, hvor Tokugawa-shogunatet blev væltet efter mere end 250 års styre. I denne tid var Japan nemlig lukket af for omverdenen, der dog tvang Japan til at åbne sine grænser, så de kunne blive en del af verdenshandlen, og da dette skete, opstod der enorme ændringer i det japanske samfund, hvor man i løbet af få år bevægede sig bort fra den feudale tidsalder ved at tilslutte sig industrialiseringen og dermed udvikle samfundet med udgangspunkt i Vesten og dens værdier. Dette førte i første omgang til intern uro og dermed borgerkrige, men efter der var kommet orden på folket, begyndte man i Japan at fokusere på sine grænser.
Med oprettelsen af et nationalt militær, blev det nemlig både muligt at beskytte og udvide disse, så Japan begyndte ikke blot at markere sit territorium - man gjorde også krav på landområder, så eksempelvis Hokkaido og Ryukyu-øerne blev en del af Japan. Med sejre i den kinesisk-japanske krig i 1895 og den russisk-japanske krig i 1905 gjorde Japan ydermere krav på udenlandske territorier, der blev omdannet til kolonier, hvilket eksempelvis inkluderede Korea-halvøen og Taiwan, inden man gav sig til at invadere det asiatiske kontinent via oprettelsen af lydstater. Dette førte til den anden kinesisk-japanske krig, der ville udvikle sig til Stillehavskrigen, hvilket ville blive en del af Anden Verdenskrig, da Japan gjorde sig selv til modstander og dermed de allierede styrker. Kampen mod disse var også medvirkende til, at Japan i 1942 begyndte at tabe terræn, da man på dette tidspunkt havde overtaget store dele af Asien, hvilket ikke kun inkluderede store dele af Kina, men også lande som Burma, Filippinerne og Vestlige territorier som Fransk Indokina og Nederlandsk Ostindien.
Japan kæmpede dog imod, mens flere og flere territorier blev befriet, så Anden Verdenskrig varede frem til 1945, hvor den blev afsluttet, da Japan i august blev ramt af to atombomber, hvilket omsider fik nationen til at kapitulere. Overgivelsen fandt officielt sted den 2. september, hvor Kejserriget Japan derfor ophørte med at eksistere, idet man ikke blot måtte opgive alle besatte landområder - Japan blev ligeledes okkuperet af de allierede styrker, der ydermere sørgede for, at den daværende japanske kejser, Kejser Showa, både blev frataget den politiske magt, samtidig med at han måtte frasige sig sin guddommelige status for på den måde at forhindre nationalistiske forestillinger blandt det japanske folk. Kejseren fik nemlig lov til at sidde på tronen, idet man erkendte, at han ikke havde haft nogen politisk indflydelse, men derimod var blevet kontrolleret af både politikere og militæret. Sidstnævnte blev derfor afskaffet, mens man indførte et demokrati i Japan, der siden har fungeret som et konstitutionelt monarki. Disse forandringer trådte først i kraft med indførelsen af den japanske grundlov i 1947, og man kan derfor også sige, at det først var hér, Kejserriget Japan ophørte med at eksistere, selvom landet i denne tid var underlagt en anden nations kontrol.
Tre kejsere nåede at regere over Kejserriget Japan, hvilket drejede sig om Kejser Meiji, Kejser Taisho og Kejser Showa. I Asien betragter mange dem derfor som diktatorer og krigsforbrydere, fordi de officielt var de politiske ledere, der stod for den japanske ekspansion og krigsførelse, som kostede millioner af menneskeliv. Dette er også årsagen til, at der fortsat er dimplomatiske spændinger mellem Japan og nabolandende, hvor mange har et negativt syn på Japan, japanerne og den japanske kejser.