Shorui awaremi no rei

Shorui awaremi no reiShorui awaremi no rei kan oversættes til “erklæringen om at livet skal værdsættes” og var en række lovtiltag, der blev implementeret i det japanske samfund, da shogunen Tokugawa Tsunayoshi besad magten fra 1680 til 1709. Han var nemlig dyreelsker og krævede derfor, at alt liv blev sidestillet, således at man skulle behandle andre væsner med respekt, hvilket indebar, at man ikke skulle mishandle eller dræbe dyr. Tsunayoshi var især glad for hunde, og det er grunden til, at han også er kendt som “hunde-shogunen”, og det var egentlig de ejerløse hunde i Edo (nutidens Tokyo) han agtede at beskytte, da den første lov blev sat i værk. Dette førte dog til, at antallet af hunde i storbyen steg drastisk, mens han var shogun, hvilket skabte problemer med sygdomme og lugt fra deres efterladenskaber. Problemet blev løst med etableringen af kenneler i udkanten af byen, hvor over 50.000 hunde blev passet og plejet, så de havde det bedre end de japanske borgere fra de nederste lag. Nænnede man at dræbe en hund, kunne man risikere selv at miste livet ved at blive henrettet.

Loven blev senere reformeret, så Shorui awaremi no rei med tiden inkluderede alle dyr. Formålet med dette var hovedsagligt at beskytte heste og kvæg, men også vilde dyr skulle behandles med respekt. Det blev strafbart at fælde træer med fuglereder, at anvende dyr til underholdning, at kaste sten efter dyr, og så var insekter tilmed også beskyttet af loven, så man altså ikke måtte klaske myg. Det blev samtidig forbudt at fiske og spise dyr, når man havde et lager af ris, så japanerne blev tvunget til en tilværelse som vegetarer på denne tid af året. Var man nødt til at dræbe et dyr, hvis det for eksempel var aggressivt eller sygt, så skulle det have en begravelse, der var et menneske værdig. Mange borgere var generelt utilfredse med, at shogunatet behandlede dyr med mere respekt, for ironisk nok var mennesker også inkluderet i “værdsættelsen af liv”, og det førte til en del mindre oprør, hvor dyrelig blev placeret til offentlig skue i protest. Når bagmændene bag dette blev opdaget, blev de typisk beordret til at begå seppuku, hvilket desuden var den straf, som ventede, hvis man skød så meget som en fugl med et skydevåben. Grundet udbredelsen af daimyoer i hele Japan var det muligt for shogunatet at implementere og opretholde loven på landsplan, så man måtte tilpasse sig i selv de fjerneste egne, og der blev sågar udlovet dusører til folk, der indberettede dyremishandling. Dette førte dog også til falske anmeldelser.

Tsunayoshi blev efterfulgt af sin nevø, Tokugawa Ienobu, der ikke var lige så glad for dyr, så han sørgede for at ophæve de love, der før da havde holdt dyrene beskyttet fra mennesker. Shorui awaremi no rei er blevet kaldt for et af de værste tiltag under Tokugawa-shogunatets eksistens fra 1603 til 1868, men ikke desto mindre var det en forløber til nutidens fokus på dyrerettigheder og de lovtiltag, der er med til at sikre disse. Shorui awaremi no rei inkluderede jo også mennesker og var derfor med til at udbrede en større respekt over for børn, syge og ældre, så “dyreloven” altså også var forløberen til velfærdssamfundet. Overordnet set stammede konceptet om, at man skal respektere alt levende, dog fra buddhismen, der også var medvirkende til, at det før i tiden ikke var så almindeligt at spise kød i Japan.

Total Page Visits: 291 - Today Page Visits: 1