Den 14. april 1999 vendte Hiroshi Motomura hjem fra arbejde og fandt sin 23-årige kone, Yayoi, og deres kun 11 måneder gamle datter, Yuka, døde i familiens hus i byen Hikari i Yamaguchi-præfekturet. Begge var blevet kvalt ihjel, hvorefter Yayois lig var blevet udsat for et seksuelt overgreb, og det tydede umiddelbart på, at der kunne være tale om et hjemmerøveri, eftersom Yayois pung var forsvundet fra hjemmet. Dette gjorde det derfor muligt for politiet at opspore gerningsmanden, der viste sig at være den kun 18 år gamle Takayuki Fukuda, der umiddelbart efter drabene havde brugt Yayois penge i en spillehal.
Den unge mand tilstod ganske vist drabene, men han kunne dog afsløre, at der ikke var tale om et rovmord, idet pengene blot var udbyttet i en i forvejen planlagt sexforbrydelse. Takayuki var nemlig brudt ind i hjemmet i Hikari med det formål at voldtage Yayoi, hvad end hun var død eller levende, så da hun naturligvis strittede imod, valgte han at slå hende ihjel, så han kunne forgribe sig på hendes lig. Da hendes lille datter begyndte at græde, valgte Takayuki ligeledes at kvæle hende, og hans handlinger blev derfor anset for at være bevidste. Han var dog lige fyldt 18 måneden forinden, og eftersom han var under 20, så var han på dette tidspunkt umyndig, hvilket blev taget i betragtning under den efterfølgende retssag, hvor Takayuki slap for dødsstraf, idet han i stedet blev idømt livsvarigt fængsel.
Enkemanden Hiroshi Motomura nægtede imidlertid at acceptere dommen. Han stod i stedet offentligt frem som en fortaler for dødsstraf og fortalte, at hvis Takayuki nogensinde blev løsladt, så ville han slå ham ihjel, så retfærdighed kunne ske fyldest. I årevis kæmpede Motomura derfor for at få omstødt dommen, der i første omgang blev opretholdt, før sagen blev taget op igen i 2006, hvor Takayuki Fukuda i mellemtiden havde skiftet navn til Takayuki Otsuki. Og da der faldt dom i den tredje og sidste retssag, blev dette en historisk en af slagsen, for på trods af hans unge alder på gerningstidspunktet, så blev Takayukis livstidsdom ophævet og erstattet af en dødsdom, hvilket sjældent sker i Japan - og særligt ikke, når man har med umyndige personer at gøre.
Det blev derfor debatteret, hvorvidt kvælning kunne karakteriseres som værende bestialsk, men fordi et spædbarn var et af ofrene for et tilmed overlagt drab, så blev forbrydelsen anset for at være ekstra brutal, samtidig med at der jo var tale om en sex- og berigelsesforbrydelse. Takayukis forsvar lød blandt andet på, at han havde haft en hård opvækst med en voldelig far og en mor, der havde begået selvmord, men i sidste ende var det hans forbrydelser, man vægtede højest. Så efter flere års krav om dødsstraf havde Hiroshi Motomura endelig fået sin vilje, og hans kamp blev efterfølgende til en bog, der senere blev lavet til en TV-serie.
Den japanske myndighedsalder er siden blevet nedsat til 18 år, så umyndige ikke længere kan dømmes til døden, og dermed forsvandt problematikken også fra det japanske retssystem. Det var nemlig særligt denne sag, der var medvirkende til, at man for det første så behovet for at foretage en juridisk ændring, men man erkendte samtidig, at unge mennesker skal stå til ansvar for deres handlinger, og derfor blev de netop tillagt større ansvar, samtidig med at de fik fjernet deres særlige privilegier i retssystemet, da myndighedsalderen blev sat ned.