I 1995 blev Tokyo udsat for et terrorangreb, da medlemmer fra den nyreligiøse sekt Aum Shinrikyo frigav nervegas af typen sarin i den japanske hovedstads undergrundsbane, hvilket dengang resulterede i 13 menneskers død, mens endnu et offer blev føjet til listen, da vedkommende efter 15 år omkom af sine skader i 2020. Angrebet fandt sted om morgenen den 20. marts, da ti af sektens medlemmer blev sendt ud på den nøje planlagte mission af Aum Shinrikyos leder, Shoko Asahara. Der var tale om fem chauffører samt fem mænd, der hver for sig steg om bord på et tog midt i myldretiden med en paraply og avisindsvøbte pakker bestående af flydende sarin, som både er farve- og duftløs, så man ikke har mulighed for at fornemme den.
De fem mænd udløste gassen ved at lægge pakkerne med sarin fra sig og prikke hul på dem med spidsen af deres paraplyer, lige inden de hver især forlod togene, når disse standsede på forskellige stationer rundt omkring i Tokyo. Angrebet blev udført af Ikuo Hayashi, der steg ombord på Chiyoda-linjen og udløste sarinen ved Shin-Ochanomizu station, Kenichi Hirose, der steg ombord på Marunoichi-linjen og udløste sarinen ved Ochanomizu station, Masato Yokoyama, der også steg ombord på Marunoichi-linjen og udløste sarinen ved Yotsuya station, Toru Toyoda, der steg ombord på Hibiya-linjen og udløste sarinen ved Ebisu station, og Yasuo Hayashi, der også steg ombord på Hibiya-linjen og udløste sarinen ved Akihabara station. De lod pakkerne blive i togene, der kørte videre, så de andre passagerer intetanende indhalerede de giftige dampe, mens disse spredte sig i hele undergrundssystemet. Med tiden begyndte folk at få det dårligt og besvime, og inden længe havde gassen spredt sig så meget, at tusindvis af mennesker oplevede symptomer både i togene, på stationer og endda på gadeplan og på kontorer, fordi sarinen blev båret gennem luften via ventilationssystemerne, ligesom der var sarin på folks tøj og i deres hår.
Kaos brød ud i Japans hovedstad, da al togtrafik blev indstillet, og folk blev evakureret fra de underjordiske stationer, mens man forsøgte at begribe, hvad der foregik, for myndighederne kunne ikke forstå, hvad der var galt med folk, og man troede derfor først, at der måtte være tale om et gasudslip, før man med fundet af sarinposerne indså, at man havde at gøre med et organiseret giftangreb, hvilket man inden længe fik indsigt i. De fem mænd, der havde udført angrebet, tog straks tilbage til Aum Shinrikyos hovedkvarter, umiddelbart efter de havde forladt togene, men Ikuo Hayashi fik hurtigt dårlig samvittighed, så han besluttede sig for at kontakte politiet med informationer om, hvad der var sket, og hvem der stod bag, hvilket blev begyndelsen på en af de største politiaktioner i Japans historie, da en målrettet efterforskning af Aum Shinrikyo blev indledt.
Dette førte til, at sekten blev infiltreret, så man på den måde kom i besiddelse af beviser, der kastede lys over Aum Shinrikyos ulovlige aktiviteter, som indtil da havde stået på i årevis. Derfor var sekten da også allerede i politiets søgelys, og sarinangrebet i Tokyo var tilsyneladende et forsøg på at henlede politiets opmærksomhed, idet Shoko Asahara var klar over, at man agtede at foretage en ransagning af Aum Shinrikyo to dage senere. Selv efter sarinangrebet forsøgte Aum Shinrikyo at vildlede politiet ved at udføre mindre terrorangreb, da man eksempelvis fejlede i at sprede blåsyre på Shinjuku station. Shoko Asahara samt mere end 400 af hans omkring 12.000 følgere blev dog anholdt, og man kunne under efterforskningsarbejdet konkludere, at Aum Shinrikyo stod bag andre hidtil uopklarede forbrydelser, såsom et lignende sarinangreb i Matsumoto året forinden samt mordet på advokaten Tsutsumi Sakamoto og hans familie i 1989.
Aum Shinrikyo var en dommedagssekt, der forberedte sig på verdens undergang, så Shoko Asahara forsøgte også at iværksætte denne ved at målrette et angreb mod uskyldige mennesker, idet han var overbevist om, at dette ville skabe socialt kaos og panik, hvilket han sådan set havde ret i. Ingen andre forbrydelser har nemlig haft lige så store samfundskonsekvenser i Japan som sarinangrebet i Tokyo, da dette førte til et utal af sikkerhedsforanstaltninger såsom øget overvågning og kontrol, ligesom offentlige skraldespande blev afskaffet, fordi man erkendte, at de kunne benyttes i terrorangreb. Der kom også et større fokus på udbredelsen af nyreligiøse sekter og deres aktiviteter, hvilket man indtil da ikke havde tillagt den store opmærksomhed, og derfor var Aum Shinrikyo da også et lille minisamfund, der havde formået at opkøbe enorme ejendomme, hvor de blandt andet byggede baser og laboratorier, som blev benyttet til at producere store mængder sarin, der skulle benyttes som et angreb mod omverdenen, der blev betragtet som en fjende.
Shoko Asahara samt 12 medlemmer, der havde spillet en aktiv rolle i diverse forbrydelser beordret af ham blev alle dømt til døden og henrettet i 2018, mens andre kunne nøjes med fængselsdomme - heriblandt Ikuo Hayashi, som slap med livsvarigt fængsel, selvom han ellers havde taget aktivt del i sarinangrebet i Tokyo, hvor han dog kun prikkede hul på en enkelt pose sarin, mens de andre prikkede hul på to. Aum Shinrikyo blev allerede opløst i 1996, hvor sekten gik konkurs efter at medlemstallet var faldet til omkring 1000, men flere loyale tilhængere fortsatte med at stå sammen og hverve nye medlemmer, og sekten genopstod derfor i 2000 under navnet Aleph - dog ikke længere som en dommedagssekt.
Sarinangrebet var ikke kun det værste terrorangreb i Japans historie, men også det værste angreb i Japan siden anden verdenskrig, og foruden de 14 dødsofre, så blev over 1000 mennesker fysisk og psykisk medtaget, hvoraf flere af disse fik permanente skader såsom blindhed og udslæt, mens andre fik mentale problemer, der siden har haft indvirkning på deres dagligdag. Eftersom angrebet var målrettet den japanske stat, så besluttede man i 2008 at udbetale erstatning til de skadeslidte.