I Japan er der siden slutningen på anden verdenskrig opstået et utal af nyreligiøse sekter, der eksisterer som private instanser rundt omkring i landet, hvor folk på en eller anden måde overtales til at tilslutte sig et fællesskab med en bestemt ideologi, der typisk bunder i spirituelle tanker inspireret af enten shintoismen eller buddhismen, selvom mange af disse sekter kalder sig selv for kirker og tager udgangspunkt i kristne værdier, hvilket mange japanere finder tiltalende, fordi disse i bund og grund fokuserer på det positive ved mennesket. I Japan er der religionsfrihed, og som japaner må man derfor bekende sig til en hvilken som helst religion, og selvom mange identificerer sig som ikke-troende, så tror de alligevel på grundværdierne inden for shintoismen og buddhismen, fordi de to religioner har eksisteret side om side i Japan i århundreder, hvorved de har været med til at forme japanernes verdensbillede og virkelighedsopfattelse.
Dette betyder blandt andet, at mange japanere tror på fænomener som genfødsel og erkendelsesteori, hvilket derfor også er nogle af de basale ideologier, som mange moderne religioner tager udgangspunkt i, da de er blevet etableret med det formål at give folk troen på, at de enten kan blive genfødt i et hinsides paradis eller opnå fuld erkendelse ved at tilknytte sig en bestemt trosretning, mens kristent inspirerede sekter derimod kan fungere som en "anden sandhed", man bekender sig til, fordi man overbevises om, at dette er den rette vej for at opnå lykke, erkendelse, eller hvad den enkelte sekt lokker folk med. Og denne overbevisning om, at man kan føle sig speciel ved at opnå noget, som almindelige mennesker ikke kan, er altså forklaringen på, at man vælger at lægge afstand til samfundet ved at tilslutte sig et mindre fællesskab med et fælles mål.
Nyreligiøse sekter er i Japan kendt som shinshukyo eller shinko shukyo, og der er med tiden kommet så mange, at der ikke er officielle tal over, hvor mange nyreligiøse sekter, der findes i Japan, da det er svært definere disse. I teorien er der nemlig blot tale om en forening, men visse sekter bliver imidlertid så store og magtfulde, at de udvikler sig til deciderede minisamfund, hvor bestemte regler og hierarkier eksisterer, og det er særligt disse, der har skabt problemer i Japan i nyere tid, fordi de eksisterer som en isoleret del af det japanske samfund, hvorved de af nogle betragtes som en trussel mod den nationale orden, fordi man altså skaber sine egne regler og levevis og dermed begynder at anse dette for at være "den oplyste vej". Nyreligiøse sekter har således fået en helt særlig magt i samfundet, hvor de har kontrol over deres tilhængere, ligesom de via korruption og bestikkelse kan tilegne sig politisk indflydelse.
I Japan overså man længe problemet med nyreligiøse sekter indtil i 1995, hvor dommedagssekten Aum Shinrikyo stod bag et terrorangreb i Tokyos metro. Siden da har man erkendt, at nyreligiøse sekter kan udvikle sig til at blive fjendtlige organisationer, der kan udgøre en trussel mod det almindelige samfund, fordi man ønsker at løsrive sig fra dette ved at opbygge sit eget som et modstykke. Dermed kan der opstå et had til samfundet og et ønske om at overtage det, fordi man altså mener, at man har opskriften på den korrekte levevis, hvilket som udgangspunkt skyldes, at grundlæggerne af nyreligiøse sekter ofte besidder et magtbegær og en evne til at kontrollere andre. Det er derfor ikke ualmindeligt, at folk bliver manipuleret til at tilslutte sig nyreligiøse sekter i Japan, hvor de er blevet overtalt eller tvunget til at indordne sig efter fællesskabet ved blandt andet at støtte dette økonomisk, så man på den måde bliver bundet fast som et slags medlem. Hvis man ønsker at forlade sekten kan dette nemlig skabe splid eller vrede fra ledelsen eller de andre medlemmer, hvilket man som japaner ikke ønsker, da man generelt stræber efter orden i fællesskabet, hvilket gøres ved, at man indordner sig efter det - en tanke man opdrages til at besidde allerede i skolesystemet.
Det menes, at op mod en femtedel af den japanske befolkning var medlemmer af nyreligiøse sekter ved årtusindeskiftet, og der kan være forskellige årsager til, at japanerne vælger at tilslutte sig nyreligiøse sekter, men en af de hyppigste forklaringer er, at man søger efter en mening i livet. Af den grund er det netop nyreligiøse sekter, der er blevet populære i Japan, fordi de overdrager folk en tro på noget større - en slags spirituel vejledning, der kan give dem håb eller indhold i tilværelsen, hvis denne ellers virker meningsløs. Og fordi den japanske kultur er centreret om spiritualitet, så er japanerne også tilbøjelige til at tro på mere mellem himmel og jord, selvom der ikke er beviser for det. Der er samtidig en høj grad af autoritetstro, så man er villig til at tilslutte sig og sågar underkaste sig ved at indgå i et hierarki med en lederskikkelse.
Dette udnytter visse folk altså ved at oprette sekter, for selvom mange af disse godt nok er blevet oprettet ud fra gode intentioner, så er det et velkendt faktum, at mange også er blevet grundlagt med det formål at udnytte andres naivitet, så de altså ender med at blive svindlet. Grundet religionsfriheden i Japan er det kort sagt nemt at oprette et "svindelfirma" ved at kalde det for en religiøs forening eller instans, selvom der ikke er tale om andet end en forretning, der har til formål at tjene penge på medlemskontingenter og donationer. Således ender mange japanere i personlige kriser ved blandt andet at blive udsat for økonomisk svindel, fordi de føler sig forpligtiget til at bidrage til sekten, da man jo betragter denne som et fællesskab, man gerne vil være en del af. Men faktisk er det også personlige kriser, der kan stimulere folk til selv at opsøge en nyreligiøs sekt og tilslutte sig denne.
Det japanske velfærdssamfund har nemlig ikke altid ydet borgerne støtte eller vejledning, når de har haft brug for det. I krisetider har mange japanere derfor følt, at de har været alene med deres problemer, så i ren og skær desperation har folk taget kontakt til sekter som en slags rådgivning, og ved at tilslutte sig disse har folk fået den tryghed og hjælp, som de har følt, at de har haft brug for. Det er derfor ikke for ingenting, at nyreligiøse sekter havde deres storhedstid i 1990'erne, hvor Japan befandt sig i en økonomisk krise med sociale problemer til følge. I Japan er det desuden negativt at opfatte sig selv som et individ, så majoriteten vil gerne føle sig som en del af et fællesskab, ligesom man vil føle sig værdsat af dette, og det betyder også, at man i nyreligiøse sekter er loyale over for ledelsen. Mange medlemmer giver derfor alle deres penge til sekterne, som derfor er kendte for at besidde en abnorm rigdom, mens nogen sågar afkaster deres moral og udfører forbrydelser, hvilket eksempelvis var tilfældet med Aum Shinrikyo, der stod bag en hel del af slagsen. At være medlem af en sekt har jo den negative effekt, at man begynder at betragte sin ideologi som værende universel, fordi man kun er sammen med folk, der deler ens overbevisning. Så hvis man eksempelvis er medlem af en dommedagssekt, kan man begynde at stræbe efter dommedag ved selv at iværksætte verdens undergang.
Folk har ofte svært ved at forstå, at de bliver udnyttet, fordi nyreligiøse sekter netop er et fællesskab, der minder om det almindelige samfund, hvor man også skal bidrage, før man kan modtage, og for medlemmer af sekterne handler det først og fremmest om at føle sig accepteret, hvilket er grunden til, at man er villig til at indordne sig og følge alle regler og befalinger. En af de mest udbredte ideologier hos nyreligiøse sekter i Japan er social harmoni, hvilket for mange japanere virker tiltalende, da det giver dem orden i tilværelsen - en orden de selv kan være med til at skabe. Så mens det er en fælles ideologi, der udgør grundlaget for en sekt, så er det altså behovet for anerkendelse, der er en af de primære forklaringer på, at sekter er blevet så udbredt i Japan, fordi man aktivt stræber efter at være en del af et fællesskab, koste hvad det vil. Det er heller ikke ualmindeligt, at hele familier tilslutter sig nyreligiøse sekter, for familiemedlemmer vil gerne støtte hinanden, og det kan man vise ved at følge sine slægtninges overbevisning. Nogle børn fødes og opvokser således i nyreligiøse sekter, hvilket er med til at forme deres verdensbillede og virkelighedsopfattelse ud fra de ideologier, de opdrages med i sekten.
I Japan har nyreligiøse sekter som regel et navn, et logo og en ideologi, så det er muligt at adskille dem fra hinanden. Det er dog ikke altid til at sige, hvad der foregår hos sekterne, da der er tale om private instanser, og selvom det er velkendt, at mange sekter svindler deres medlemmer for penge, så kan man altså intet gøre ved dette, eftersom folk af egen fri vilje overdrager penge som et slags kontingent eller støtte, som de føler sig forpligtet til at give, fordi de gerne vil bidrage til fællesskabet og sikre dets bevarelse. Desværre betyder det også, at mange sekter sådan set ikke er ægte, da de udelukkende er etableret med det formål at franarre folk deres penge ved at overtale dem med ideologier, som ledelsen ikke selv tror på - men fordi andre gør det, er det altså en nem måde at foretage økonomisk svindel. Og da denne sker via manipulation af folks frie vilje er der i teorien ikke tale om et ulovligt foretagende - snarere et eksempel på kollektiv hjernevask. Dette er da også grunden til, at japanerne er blevet mindre godtroende, ligesom man er begyndt at advare folk om at tilslutte sig nyreligiøse sekter, idet det langt fra er dem alle, der har de gode intentioner, som de bilder folk ind. Drabet på Shinzo Abe i 2022 satte eksempelvis fokus på, hvordan Moon-bevægelsens udbredelse i Japan kunne opfattes som negativ grundet sektens politiske forbindelser, ligesom denne havde ført drabsmanden Tetsuya Yamagamis mor ud i personlig konkurs.