Jul

JulI Japan er julen ikke en national helligdag, som man kender det i Vesten. Derfor fejrer japanerne heller ikke jul på samme måde, og mange af dem holder slet ikke jul. Det er kun inden for de seneste årtier, at juletraditionen har spredt sig i Japan, hvor den ikke bliver betragtet som en religiøs højtid, men snarere en romantisk. Traditioner med juletræer, lys og musik er nemlig nogle af de aspekter, som japanerne har taget til sig, hvilket de opfatter som romantiske elementer, der giver en stemning, som man på dansk vil sammenligne med hygge. Eftersom japanerne primært har ladet sig inspirere af den amerikanske jul, så bliver der ikke sparet på belysningen i gaderne, mens dekorationerne har tendens til at være store og vilde. Ligesom i Europa er det dog juleaftensdag, der bliver fejret som julens højdepunkt. Hér mødes man imidlertid ikke med hele familien og nyder et storslået måltid – i stedet spiser man i Japan noget så simpelt som kyllingevinger og lår i intime rammer eller sågar på restaurant, hvilket efter sigende skyldes en julekampagne fra Kentucky Fried Chicken tilbage i 1970’erne, hvor julen endnu var ved at blive etableret i Japan. Siden da er grillet kylling blevet en essentiel del af den japanske jul. Til dessert er der såmænd kage. Eftersom julen betragtes som en romantisk højtid, så er det primært par, der udveksler gaver med hinanden, men børn får typisk også af deres forældre.

Selvom julen ikke officielt er en helligdagsperiode, så holder de fleste skoler dog lukket juledag. Sådan forholder det sig ikke for det arbejdende folk. Dog er Kejserens fødselsdag den 23. december samt de første dage af nytåret nationale helligdage. Nytåret i Japan minder desuden mere om den jul, man fejrer i Japan, idet man hér mødes med familie, spiser masser af god mad og tilmed sender kort. På Japan ønsker man god jul med en japanisering af begrebet “Merry Christmas”, som er blevet til “Meri Kurisumasu”.

Jul146total visits,1visits today