Shiritori er et japansk ordspil, hvor folk skiftes til at sige ord, der begynder med endelsen fra det forrige ord, som er blevet sagt, hvilket på dansk ville svare til, at man siger et ord, som begynder med det bogstav, som det forrige ord ender med. Men sådan fungerer det dog ikke på japansk, som derimod er bygget op af morae, hvilket er den kortest udtalelige lyd, hvilket vil sige, at konsonanter kun optræder i forbindelse med vokaler, som derimod kan udtales alene. Dog har man en uregelmæssig lyd i form af et nasalt N, så fordi japanske stavelser ikke kan starte med denne lyd alene, så taber man automatisk også shiritori, hvis man siger et ord, der slutter med N.
De japanske skriftsystemer hiragana og katakana består af tegn, som repræsenterer de japanske udtaler, så når man kender disse, forstår man også reglerne bag shiritori, for selvom at et ord eksempelvis ender på lydene O eller E, så kan det sagtens være, at det i virkeligheden ender på kanaerne SO eller KE, og derfor er det altså disse endelser, man skal gøre brug af i begyndelsen af et nyt ord, mens lyde som SHA i virkeligheden er en sammenføring af SHI og YA, hvilket betyder, at et nyt ord skal begynde med YA, medmindre man laver regler om, at både YA og SHA kan benyttes i sådanne tilfælde. Samtidig har man på japansk en række konsonantlyde, der er versioner af en grundlæggende lyd, hvilket eksempelvis drejer sig om B og P, der har sin oprindelse fra H og G, der har sin oprindelse fra K. Hvis et ord ender med PI eller GA, kan man altså lave en regel om, at det næste ord også må begynde med HI eller KA, så overordnet set skal man have en forståelse for det japanske sprog for at kunne forstå reglerne i shiritori, som dog aftales på forhånd, så man kan gøre spillet let eller svært.
Ifølge en almen gældende regel, benytter man desuden kun navneord og stednavne i shiritori, ligesom man heller ikke må gentage ord, der i forvejen er blevet sagt. Et eksempel på en omgang shiritori med en taber kunne altså lyde: Tenki - Kimono - Noroi - Inochi - Chikara - Ranchi - Chikara. Generelt vil man dog opleve, at det er brugen af ord, som ender med N, der fører til, at spillet stopper.
Shiritori er en god måde for japanske børn at øve deres ordforråd og samtidig styrke deres forståelse for det japanske sprog. Derfor er det da også mest japanske børn, der spiller shiritori - enten med andre børn eller med voksne, men man kan også sagtens spille shiritori med sig selv på skrift, idet det blandt andet er en populær aktivitet i opgavebøger til børn. Spillet kan blandt andet startes ved at tage udgangspunkt i en kana, ligesom man på dansk ville tage udgangspunkt i et bogstav, og herfra begynder kæden af ord så baseret på, hvad der falder folk ind.