Da jeg i 2023 var i japan, havde jeg valgt at overnatte i byen Fujinomiya, så jeg kunne bruge en dag på at besøge området omkring Fuji-bjerget. Det havde generelt været godt vejr under min ferie, men lige netop i de dage, hvor jeg skulle være omkring Fuji-bjerget, var det selvfølgelig regnvejr, så jeg valgte helt at droppe mine planer, idet jeg alligevel ikke ville få Fuji-bjerget at se i gråvejr. Det var derfor en dårlig ide at planlægge en overnatning i Fujinomiya med håbet om, at det ville være godt vejr, og på selve dagen var der endda også togkaos, så hele morgenen gik med at forlade Fujinomiya, hvor opholdet generelt bare var et dårligt minde.
I 2016 valgte jeg at besøge Matsushima, der er en gruppe kalkøer med grantræer, som blandt andet er kendt for at være et af Japans tre smukkeste landskaber. Dette fik jeg dog ikke indtryk af, for eftersom jeg valgte at besøge stedet tidligt om morgenen, stod solen nemlig så lavt på himlen, at lyset forvrængede både udsyn og farver – alt var simpelthen bare sort. Jeg går derfor ud fra, at man bedst kan nyde synet af Matsushima, når solen står højere på himlen, for det var godt nok et skuffende syn. Om ikke andet var der ikke mange mennesker, netop fordi det var tidligt på dagen, så jeg kunne i ro og fred gå rundt og nyde stedet, hvilket trods alt var en positiv oplevelse, og Matsushima var nu også et stop på vejen til Ishinomaki, hvor jeg skulle se de tsunamiramte området, hvilket gav det stærkeste indtryk på denne dag.
Under min første tur til Japan i 2015 stod jeg med en dag, hvor jeg ikke havde planlagt noget, og jeg valgte derfor at hoppe på et tog til et tilfældigt udvalgt sted – nærmere betegnet Hiroshima, hvor jeg især gerne ville se atombombekuplen, der er mindesmærket for atombomben, der ramte byen i 1945. Men da jeg ankom til Hiroshima fra Osaka, viste det sig dog, at bygningen var ved at blive renoveret, og den var derfor pakket ind i stilladser, hvilket forvrængede indtrykket. Det var stadig en god tur til Hiroshima, men hvis jeg havde vist, at man ikke kunne se byens vartegn, så var jeg slet ikke taget dertil, idet jeg nok var fortsat videre til Miyajima, så jeg lærte altså, at det nok er bedst at undersøge seværdigheder, inden man spontant vælger at bruge en hel dag på at besøge dem.
Da jeg i 2024 var i Japan, havde jeg dedikeret en hel dag på at besøge øen Tomogashima, og jeg havde derfor også undersøgt afgangstider med den ene bådforbindelse, der sejler dertil. Denne sejler dog ikke om tirsdagen og onsdagen, så det var generelt svært at finde en dag, der passede ind i kalenderen. I sidste ende udså jeg dog en mandag, men da jeg så endelig tog til havnen for at sejle til Tomogashima, viste det sig, at al sejlads var aflyst på grund af dårligt vejr, og eftersom den næste dag ville være en tirsdag, hvilket samtidig var min sidste dag i Japan, kunne jeg altså slet ikke komme til Tomogashima under min ferie, selvom jeg ellers havde brugt så lang tid på at planlægge det. Jeg skulle således have tjekket hjemmesiden for at se, om båden overhovedet sejlede, men generelt skulle jeg ikke have brugt så meget energi på at besøge noget, der er så besværligt at komme frem til.
I 2023 fuldførte jeg cykelruten Shimanami Kaido i det japanske indlandshav, hvilket jeg allerede besluttede mig for igen at gøre året efter. I 2023 foregik turen dog i maj, hvor det allerede var forholdsvist varmt, så da jeg i 2024 tog turen i september, var det ulideligt varmt med temperaturer over 30 grader. Vejret havde allerede påvirket mig i løbet af min ferie, og da jeg skulle tilbringe dagen på at cykle 75 kilometer under åben himmel, endte det med, at jeg blev solskoldet på arme, hænder og ben, hvilket kunne mærkes under resten af mit ophold i Japan. Jeg er meget temperaturfølsom, men det kom bag på mig, at det var så varmt i Japan i september, og at solen var så kraftig. Da jeg i 2018 var i Japan under en hedebølge med temperaturer over 40 grader, havde solen nemlig ikke den samme styrke, så jeg lærte på den hårde måde, at september kan betegnes som en sommermåned i Japan.
Under min tur til Japan i 2023, havde jeg planlagt at rejse med tog fra Nagoya til Kanazawa, hvilket kun skulle have taget et par timer. Jeg havde dog ikke set, at der var tale om et såkaldt limited express-tog, hvilket kræver pladsreservation, så da jeg ankom til Nagoya, blev jeg nødt til at stille mig i kø blot for at få at vide, at der var udsolgt. Limited express-tog er som navnet antyder begrænsede, så der var flere timer til næste afgang, hvilket betød, at størstedelen af min dag uanset hvad ville gå med at rejse til Kanazawa. Jeg tog derfor den hurtigst mulige vej, hvilket var med shinkansen via Tokyo – en lang og indviklet omvej, der førte til, at jeg først var i Kanazawa sent på eftermiddagen og dermed næsten ikke kunne nå at se noget. Det hele bundede dog i, at jeg havde glemt at tjekke togtyper, så det var i bund og grund en dårlig beslutning at planlægge en rejse fra Nagoya til Kanazawa uden på forhånd at have styr på dette.
Da jeg for første gang var i Japan i 2015, var jeg stadig ved at finde mig til rette i landet, da jeg begik den fejl at tilbringe min tredje dag i Tokyo, hvor jeg udså mig Ueno Park, fordi jeg gerne ville se pandaerne i Ueno Zoo. Dette viste sig nemlig at være en skuffelse, men ikke nok med det, så var der fyldt med mennesker i Ueno Park, så det nærmest ikke var til at komme frem. Det var nemlig i samme periode, hvor kirsebærtræerne blomstrede, så mange var taget til parken for at beundre disse, men det skabte derfor også menneskelige trafikpropper, så jeg havde svært ved at komme rundt, ligesom jeg tilmed for vild, så jeg ikke fik set de steder, som jeg ellers havde lyst til. I sidste ende spildte jeg meget tid i selve parken og fik ikke set så meget, før dagen nærmede sig sin afslutning, så jeg lærte også, at man bør starte dagen tidligt, hvis man skal nå at opleve noget i det folkerige Japan.
Da jeg i 2017 var i Japan, valgte jeg at bruge min sidste dag på at tage en tur til Matsumoto for at besøge byens berømte borg. Jeg havde nemlig overnattet på hotel i Nagoya, så på kortet var det en kort tur til Matsumoto, der dog viste sig at være noget længere i virkeligheden. Dette var desuden en lørdag, så da jeg ankom til Matsumoto-borgen, var der så mange mennesker ved denne, at der var kø hele vejen igennem borgen og ud på gårdspladsen, og da det tilmed begyndte at regne, valgte jeg helt at droppe mit besøg, hvorved turen til Matsumoto sådan set var spildt. Jeg lærte derfor, at jeg skal undgå at besøge kendte seværdigheder i weekenden – især hvis det kræver lang rejsetid, fordi der altså er en risiko for, at man bliver skuffet, hvis der er propfyldt med besøgende ved det eneste sted, man har planlagt at se.
I 2018 var jeg i Japan under en national hedebølge med temperaturer over 40 grader. Jeg svedte helt ustyrligt hver dag, så sidst på min ferie, var jeg blevet så medtaget af varmen, at min krop snart ikke kunne mere. Dette fik jeg i den grad at mærke, da jeg tog den dumme beslutning at bestige Binshi-bjerget under mit besøg i byen Owase. Jeg nåede nemlig kun halvvejs op ad bjerget, før jeg måtte opgive, for jeg kunne simpelthen ikke holde ud at gå rundt i den tunge varme. Folk blev da også rådet til at holde sig indendøre, hvilket jeg nok skulle have gjort, for det var sikkert et hedeslag, der var ved at ramme mig, hvis jeg ikke havde valgt at vende om og opgive tanken om at bestige Binshi-bjerget.
I 2016 var jeg på min anden tur til Japan, og der var derfor stadig mange steder, som jeg ikke havde fået oplevet – dette inkluderede også flere seværdigheder i Kyoto, hvor jeg derfor valgte at tage til to gange på denne ferie. Det var dog ikke to sammenhængende dage, og så boede jeg endda slet ikke på hotel i nærheden af Kyoto. Den første tur foregik nemlig fra Tokyo, mens den anden tur foregik hele vejen fra Sendai på min sidste dag i Japan, hvor jeg endda vendte tilbage til Tokyo om aftenen. Jeg spildte kort sagt virkelig lang tid på at rejse frem og tilbage fra Kyoto, fordi jeg ikke havde tilrettelagt min ferie ordentligt, og fordi Japan endnu var så uudforsket, at der var så mange ting, jeg gerne ville nå at se, når jeg endelig var der. Jeg var desuden blevet så vant til at rejse med shinkansen, at jeg gladeligt tog på lange ture med den, men jeg har siden lært at planlægge mine rejser bedre og besøge steder inden for rimelig afstand, så jeg kan få mest muligt ud af min ferie i stedet for at tilbringe den på farten.