24. marts 2016: Sendai, Matsushima og Ishinomaki

24. marts 2016: Sendai, Matsushima og Ishinomaki
 
På denne dag besøgte jeg:
 
-Matsushima
 
-Ishinomaki
 
-Rinnoji i Sendai
Matsushima
24. marts 2016: Sendai, Matsushima og Ishinomaki
Matsushima
Jeg havde overnattet på hotel i Sendai og vågnede af mig selv klokken 5, en time før vækkeuret var sat, selvom jeg kun havde fået seks timers søvn. Af en eller anden grund er jeg A-menneske i Japan, selvom jeg ellers har flere dage til at tilpasse mig tidsforskellen. Jeg begyndte dagen med at tage et lokaltog til et af de steder, jeg var taget til Tohoku-regionen for at se: nemlig Matsushima, der er navnet på en by samt øgruppe ikke så langt fra Sendai. Eftersom det var tidligt morgen, var der ikke mange mennesker, da jeg ankom til den forholdvis lille by, men jeg fik også indtryk af, at stedet heller ikke normalt er overrendt af turister, selvom det officielt er et af Japans 3 smukkeste landskaber. De små kalkøer, som udgør Matsushima, ligger spredt i bugten ud for byen og er fyldt med grantræer (matsushima betyder grantræ-ø), og et par stykker ligger så tæt på land, at der er adgang til dem med røde broer.
24. marts 2016: Sendai, Matsushima og Ishinomaki
På broen til Oshima
Jeg gik i land på øen Oshima, som jeg havde helt for mig selv, så jeg kunne udforske den i detaljer. Det var som at befinde sig et sted, hvor ingen havde gået i hundrede år. Naturen gik nærmest i et med de mange statuetter, helligdomme og stentavler, der befandt sig på øen og som heldigvis får lov at stå uberørt, selvom der ellers er fri adgang til øen, fordi japanerne generelt har respekt for ting og hverken stjæler eller ødelægger, så man som besøgende har mulighed for at beundre historien og kulturen på autentisk vis.  Klipperne indeholdt mange steder udgravede huler og graveringer, og ligesom ved mange andre hellige steder var der ofret penge ved de forskellige figurer og bygninger, som bare lå og blev overtaget af omgivelserne. Det var tydeligvis ikke et sted der blev vedligeholdt, hvilket gjorde, at man bare fik følelsen af, at man havde fundet sit eget skjulte sted, hvor ingen før havde været, selvom der ellers er folk, der dagligt kommer forbi.
24. marts 2016: Sendai, Matsushima og Ishinomaki
Udhulede klippevægge
Jeg tog efterfølgende en tur på stranden og samlede muslingeskaller, da de var større og flottere, end dem man ser i Danmark. Selvom Matsushima ikke led stor skade under tsunamien i 2011 grundet værnet af øer, så var man dog i fuld gang med at foretage foranstaltninger. Der var ved at blive gravet små kanaler, ligesom der var ved at blive opsat bølgebrydere ved kysten. I byen er der desuden sat skilte, der viser hvor man skal søge hen, hvis der kommer en tsunami.
Jeg ville egentlig gerne have været på et lille bådcruise for at beundre øerne ude på havet, men solen stod simpelthen så lavt, at den og dens genskær gjorde det nærmest umuligt at beundre øernes former og farver. De fremstod mest af alt bare som sorte plamager, så jeg besluttede mig for at forlade Matsushima for i stedet at drage yderligere østpå til Ishinomaki.
Ishinomaki
24. marts 2016: Sendai, Matsushima og Ishinomaki
Udsigt fra Hiyoriyama Park
Ishinomaki er en havneby og var en af de byer, der blev hårdt medtaget af tsunamien i 2011. Når man ankommer er det dog ikke til at se, at der nogensinde har været en altødelæggende flodbølge, men det skyldes, at stationen ligger langt fra vandet. Da jeg tog hen til Hiyoriyama Park, der ligger på en enorm forhøjning, blev det dog tydeligt, at store dele af byen ud til vandet havde lidt skade, da der ganske enkelt ikke var nogen huse eller også var man i færd med at bygge nogen. I parken var der opsat billeder der viste, hvordan byen havde set ud før tsunamien, og man kunne på den måde med egne øjne se, hvad der siden var sket. Der var ikke længere ruiner eller skrald. Alt var allerede blevet ryddet, så der blot var nøgne arealer. Mangamuseet, der er byens mest ikonisk bygning, havde overlevet som en af de eneste på den over 500 meter lange strækning af ravage.
Jeg gik en lille tur ned til området, der blev lagt øde. Her kunne jeg se hele to gravpladser, hvor mange af gravene så ret nye ud, og eftersom de befandt sig i et område med nybyggerier forstod jeg, at mange af dem tilhørte de mennesker, der omkom i 2011. Det var blandt andet i Ishinomaki at størstedelen af eleverne fra en skole forsvandt, hvilket gik verden rundt da deres tasker efterfølgende blev fundet og lagt til afhentning, men blev stående. På vej tilbage til stationen slog det mig, hvor meget tsunamien egentlig ødelagde og tog med ud i havet, når man tænker på alt det der udgør en japansk by. Det er jo både huse, træer, biler, cykler, automater, butiksvarer, inventar, lyssignaler, elmaster, mennesker, husdyr.... alt...
Sendai
24. marts 2016: Sendai, Matsushima og Ishinomaki
Japanske gravsteder
Jeg tog fra Ishinomaki tilbage mod Sendai. En af de gode ting ved lokaltogene er, at man har udsigt fortil og kan følge kørslen, hvilket jeg gjorde på vejen tilbage og pludselig blev opmærksom på de mange bølgebrydere og kanaler man enten allerede havde lavet eller var i gang med at lave langs togstrækningen. Flere steder var den ene side af togsporene dækket af mure, hvilket blandt andet skyldes, at også tognettet i 2011 blev ramt og både stationer og tog blev smadret.
Da jeg ankom til Sendai, tog jeg først en tur forbi templet Rinnoji. Også her kom jeg forbi en gravplads og så kunne jeg tilmed se Sendai Daikannon i det fjerne - en af verdens højeste statuer på 100 meter. Japanske grave er nærmest som små monumenter i sig selv. I Danmark har vi blot gravsten, men i Japan er stenene blevet formet og bearbejdet noget mere, så de er flottere at se på, og når de står sammen er de virkelig et syn for sig selv.
24. marts 2016: Sendai, Matsushima og Ishinomaki
Zao-bjerget

På min tur i Sendai og efter at have været i Ishinomaki og Matsushima blev jeg for alvor bevidst om forskellen på nord og syd. Her er der langt flere bjerge, og i byerne er der derfor mange gader der er ekstremt stejle, ligesom man ikke kan komme uden om trapper. Nogle steder må biler kæmpe med vinkler på over 50 grader, så det var ikke så underligt, at jeg ikke så lige så mange cyklister, for det kan da få en hver til at gå i stedet. Da det endnu var lyst, tog jeg fra Sendai en tur til Fukushima, bare så jeg kan sige, at jeg også har været der. Der er ikke ligefrem noget specielt at se i den by i forhold til mange andre, og området med det ødelagte atomkraftværk ligger flere kilometer borte ude ved kysten, så det var sikkert nok at opholde sig i byen. På vejen fik jeg også mulighed for at se Zao-bjerget, og da jeg senere vendte tilbage til Sendai, tog jeg turen gennem byens overdækkede shoppinggade, der minder om Strøget på syre. Der var larm fra alverdens ting: Spillehaller, sælgere og karaokebarer.

Forrige dag - Næste dag

Dagens højdepunkt: At opleve tsunamiens ødelæggelser i Ishinomaki og se hvor meget man allerede havde fået genopbygget

 

Dagens gode minde: At gå rundt helt alene på Oshima i Matsushima.

 

Dagens forbrug på seværdigheder: 0 yen.

 

Dagens gode råd: Lad være med at tage til Matsushima tidligt om morgenen. Solen står meget lavt og det blændende lys gør det svært at betragte øernes skønhed.

Total Page Visits: 462 - Today Page Visits: 1