Ueno Park

Ueno Park

 

Mit yndlingsdyr er pandaen, og før jeg kom til Japan, havde jeg aldrig set en panda i virkeligheden. Jeg havde derfor planlagt at besøge Tokyos zoo, mens jeg stadig var i byen. Da denne befinder sig i Ueno park, blev jeg nødt til at tage toget dertil – og det var jeg ikke den eneste, der havde besluttet sig for. Jeg var ankommet til Japan, samtidig med at kirsebærtræerne blomstrede. I Japan fejrer man dette ved at tage ud og nyde synet af de lyserøde blomster med familie og venner, og eftersom Ueno park er spækket med kirsebærtræer, var dette sted proppet med flere mennesker end jeg nogensinde havde set – selvom det var hverdag. Der var tusinder og atter tusinder af mennesker i parken, hvor kronbladende fra de udsprungne kirsebærblomster dalede ned som lyserød støvregn. Jeg havde ellers nærstuderet kortet over parken, inden jeg gik ind, men når man blev fanget i vrimlen, mistede man fuldkommen overblikket, for sammenlignet med danske parker, så er Ueno park nærmest en lille landsby i storbyen.

Ueno Park

Det lykkedes mig dog at lokalisere indgangen til zoologisk have, hvor der var lange køer ved hver eneste billetluge. Er man ung skal man desuden ikke forvente at beholde sin plads, for det er ikke ualmindeligt, at ældre mennesker føler sig berettiget til at hoppe foran i køen. Der var desuden en hel del børnefamilier, og jeg bemærkede hurtigt, at man i Japan ikke går så meget op i at benytte barnevogne og klapvogne, da de er besværlige at gå rundt med i så befolkede områder. I stedet bærer mødre deres børn i en slynge, og dem der kan gå bliver opfordret til at gå.

Ueno Park

Betalingen for billetten var selvautomatisk, og det kostede kun 600 yen (ca. 34 kr). Tokyo zoo er ikke en særlig mangfoldig dyrepark, men den er stor, så der er godt plads og langt mellem dyrene. Allerede fra indgangen blev det dog tydeligt, hvor populær pandaen er. Der var simpelthen sat op til kø, så folk i grupper blev dirigeret ind i panda-grotten, der ikke var synlig udefra. Med udsigt til at bruge lang tid på at vente valgte jeg dog at se lidt på de andre dyr imens og så tage forbi pandaerne på turen tilbage. Jeg endte med at bruge en halv time på at vente på at komme til at se pandaerne, og da det endelig blev min tur, så lå de begge bare og sov. Folk stod og ventede på, at de skulle vågne og blive mere aktive, men for at have flow i køen, blev man med tiden bedt om at komme videre.

Ueno Park

Jeg forlod derfor zoo med en lidt skuffet oplevelse og vendte tilbage til parken, hvor der stadig var proppet med mennesker. Jeg ville gerne hen til Japans museer, der også befandt sig i parken, men jeg havde ikke helt overblik over, hvilke typer museer det var. Hjemmefra havde jeg læst lidt om det naturhistoriske museum, men da jeg ikke kunne finde frem til dette, gik jeg ud fra, at det hørte til nationalmuseet, som var temmelig nemt at lokalisere, eftersom det var en gigantisk bygning i udkanten af parken.

Jeg købte en billet til nationalmuseet og bevægede mig indenfor, hvor jeg fik indsigt i Japans historie gennem udstillede kimonoer, samurairustninger, porcelæn og skriftruller. Der var en afdeling, som var lukket, så jeg antog, at det var det naturhistorie museum. Da jeg kom hjem til Danmark, fandt jeg dog ud af, at det naturhistoriske museum er et selvstændigt museum, der ligger lige i nærheden – det er dog ikke lige så synligt som nationalmuseet, som jeg i stedet endte med at besøge.

Eftersom klokken var ved at være mange, og de forskellige steder skulle til at lukke, tog jeg toget tilbage til Shinjuku, hvor jeg gjorde klar til sidste nat i Tokyo, inden turen dagen efter gik til Osaka.

 
Dagens højdepunkt: Nationalmuseet i Tokyo er kæmpestort og fyldt med mange historiske effekter, der fortælle om Japans unikke kultur
 
Dagens gode minde: Jeg fik for første gang i mit liv set en levende panda.
 
Dagens forbrug på seværdigheder: 1220 yen.
 
Dagens gode råd: Der kan være kø i op til en time, hvis man vil se pandaerne i Ueno zoo på en dag, hvor der er mange mennesker.

Ueno Park192total visits,1visits today