22. september 2024: Wakayama dag 1

På denne dag besøgte jeg:

 

Wakayama:

-Awashima-helligdommen

-Hachimaki-bjerget

Afsted til Kada havn

Jeg havde valgt at tilbringe de sidste dage af min ferie i Wakayama, fordi jeg først og fremmest gerne ville besøge øen Tomogashima, hvor man kun kan komme til med båd fra Wakayama. Oprindeligt ville jeg egentlig gerne have gjort dette i begyndelsen af min ferie, fordi Kansai Lufthavn jo ligger i nærheden, men bådene sejler ikke om tirsdagen og onsdagen, og jeg var tilfældigvis ankommet til Japan på en tirsdag, mens den næste dag dermed ville være en onsdag. Jeg valgte således at udskyde mit besøg til Tomogashima til denne dag, der var en mandag, og så var det desuden en helligdag, selvom det alligevel ikke var det. Dagen forinden havde nemlig været efterårsjævndøgn, hvilket i Japan er en helligdag, men hvis en sådan falder på en søndag, så bliver mandagen efter i stedet gjort til en helligdag, så japanerne dermed kan få en fridag.

 

22. september 2024: Wakayama dag 1
Tanuki-statuer ved Awashima-helligdommen
22. september 2024: Wakayama dag 1
Dukker ved Awashima-helligdommen

Jeg var derfor allerede forberedt på, at der ville være mange folk ude, da jeg påbegyndte dagen klokken 9 ved at tage et tog til Kada havn, hvor bådene sejler til Tomogashima. Og som ventet var der da også mange børnefamilier med toget, der desuden havde et pirattema, idet toget både udvendigt og indvendigt var udsmykket med diverse sørøverpynt.

Fra endestationen var der en kilometers gang til havnen, hvor jeg udså mig kajen med båden, der inden længe skulle sejle til Tomogashima. Men da jeg nærmede mig denne, var der en mand, der henvendte sig til mig med beskeden om, at al sejlads til Tomogashima var suspenderet på grund af stærk vind. Jeg blev således skuffet over, at jeg var taget den lange vej og fra starten af havde planlagt at besøge Tomogashima under min ferie, hvilket nu ikke ville være muligt, eftersom dagen efter ville være en tirsdag, hvor bådene jo ikke sejlede. Det komiske var dog, at vinden ikke var særlig stærk, idet det virkede som en helt almindelig havbrise.

Selvom jeg var skuffet, så var jeg dog ikke uforberedt, så jeg havde naturligvis planlagt andre aktiviteter i tilfælde af, at jeg netop ikke kunne komme til Tomogashima. I nærheden lå nemlig Awashima-helligdommen, som jeg derfor valgte at besøge, og selvom dette er en forholdsvis lille helligdom, så har den derimod meget at se, idet den er kendt for sine mange dukker og figurer, som folk har doneret til helligdommen, hvor de er blevet sat frem, så alle kan beundre dem.

På billeder kan man ikke helt begribe, hvor mange dukker og figurer, der i virkeligheden er, for de står bogstaveligt talt overalt og findes i alverdens afskygninger. Ikke nok med, at der eksempelvis var tanuki-figurer og maneki-neko-figurer, så der var også figurer af samtlige dyr fra den kinesiske dyrekreds samt frøer, daruma-dukker og sågar masker. Det virkede derfor, som om man befandt sig i baghaven hos en samler, for de fleste dukker og figurer stod jo udendørs, men der var skam også dukker inde i helligdommens bygninger.

De fleste, som befandt sig i området, var da også kommet for at besøge Awashima-helligdommen, men der var skam også andre ting at se, for på Tomogashima ligger eksempelvis ruiner efter et forsvarsanlæg, der blev anlagt i slutningen af 1800-tallet, hvor man opførte det samme på det nærliggende Hachimaki-bjerg. Så eftersom jeg ikke kunne besøge Tomogashima, kunne jeg passende bestige Hachimaki-bjerget i stedet.

22. september 2024: Wakayama dag 1
Masser af figurer ved Awashima-helligdommen
22. september 2024: Wakayama dag 1
Inde i en bunker

Videre til Hachimaki-bjerget

Mens det dagen forinden havde været en våd dag med regn, så var det nu igen solskinsvejr med høje temperaturer til følge. En stor del af tiden måtte jeg derfor gå rundt med min paraply for at skærme mig mod solen, ligesom jeg havde et håndklæde om halsen, så jeg hele tiden kunne gå og tørre sveden bort. Heldigvis er Hachimaki-bjerget dog et lille bjerg, som er dækket af skov, så hér var jeg heldigvis omgivet af træer, der skyggede for solen. Det var således også interessant at finde frem til ruiner i naturlige omgivelser, fordi disse visse steder var blevet opført i bjerget og derfor lå kamufleret. Men stierne førte ikke desto mindre frem til ruinerne, så de var nemme at finde, og nu og da kunne man også nyde udsigten til havet. Der var tilmed en stor legeplads, så man havde tænkt på at gøre stedet attraktivt som en udflugt for børnefamilier, som der derfor var et par stykker af, og lige ved siden af legepladsen stod en stor bunker, der vist nok har fungeret som opholdsrum eller beskyttelsesrum, idet denne var fuld af bænke.

De andre ruiner var derimod tomme og har nok været anvendt til at opbevare ammunition. Enkelte var spærret af, og det samme var en vakkelvorn træbro, som jeg ellers gerne ville have passeret, men jeg kunne skam godt se, at den var ved at falde fra hinanden. På turen op ad bjerget var desuden flere skilte, der advarede om vildsvin, og da jeg nåede frem til toppen, stod der da også en vildsvinefælde.

Jeg fik dog ingen vildsvin at se, men jeg fik derimod øje på et stort spindelvæv med en såkaldt joro-edderkop (Trichonephila clavata), hvilket jeg havde set et par gange under min ferie. Det var dog et syn, jeg aldrig rigtig fik vænnet mig til, for joro-edderkopper er virkelig store set med danske øjne, og de ustråler nærmest fare med deres stærke farver, så de i det mindste også er nemme at spotte. Men når jeg nu og da gik ind i et spindelvæv, blev jeg alligevel mere nervøs end normalt.

For der var ikke rigtig andre end mig, der gik rundt for at udforske ruinerne, som ligger spredt rundt på hele Hachimaki-bjerget, hvor man tilmed finder den originale kaserne, hvor soldaterne i sin tid boede, mens de passede fæstningsanlægget. Denne fungerer nu som et lille og gratis museum med udstillinger, og ved siden af ligger endda det originale toilet, som man dog ikke har adgang til. Alt i alt var det altså interessant at få indsigt i en del af Japans historie, som ikke alle er bekendt med, fordi det aldrig rigtig blev relevant at beskytte den japanske kyst, og derfor blev de fleste af landets forsvarsanlæg heller aldrig taget i brug, så de nu blot er ruiner. Mange var ikke desto mindre aktive helt frem til slutningen på Anden Verdenskrig, og der findes endda også menneskeskabte øer med forsvarsanlæg i Tokyo Bugt, hvor de altså blev opført for at beskytte hovedstaden mod angreb til søs.

22. september 2024: Wakayama dag 1
En joro-edderkop

 

22. september 2024: Wakayama dag 1
Et forladt våbendepot

Tilbage til Wakayama

Efter at have besteget Hachimaki-bjerget tog jeg igen en tur forbi Awashima-helligdommen på min vej tilbage til stationen, så jeg kunne være sikker på, at jeg havde fået set alle dukker og figurer, og denne gang var der heldigvis færre besøgende til stede, så jeg dermed også kunne tage nye billeder. Generelt var der dog ikke lige så mange folk ude, som jeg havde frygtet, selvom det ellers var helligdag, men jeg befandt mig også i et lidt afsides område med få seværdigheder.

Toget på vej tilbage til Wakayama var denne gang malet som en larve med et farverigt indre, hvilket de ombordværende børn især syntes var sjovt, for det lignede da også noget fra en vuggestue. Selvom dagen ellers ikke var gået som planlagt, så var jeg glad for, at jeg trods alt havde fået noget ud af den, og eftersom jeg ikke havde brugt de 2000 yen, som det ville have kostet at sejle til og fra Tomogashima, havde jeg pludselig flere penge tilbage, end jeg havde regnet med.

Jeg kunne derfor bruge disse på at købe en masse "souvenirs" i form af kopnudler og japansk karry, som jeg ville bringe med tilbage til Danmark, hvor den slags er alt for dyrt. Men i en 100-yen-butik kunne jeg altså få det for sølle 100 yen, hvilket svarede til 5 kroner.

Desværre havde jeg også befundet mig udendørs i flere timer, så jeg var helt svedig og godt træt af den fordømte sol, så da jeg vendte tilbage til mit hotel klokken 14, valgte jeg at blive der og dermed slutte dagen tidligt. Næste dag skulle jeg nemlig forlade Japan med et sent fly, så jeg ville gerne sove længe, hvilket jeg kunne være sikker på, hvis jeg også gik tidligt i seng. Først skulle jeg dog lige pakke mine tasker, så jeg kunne være forberedt på at tjekke ud fra mit hotel, og eftersom dette var trestjernet, så var det trods alt ikke så slemt at opholde sig på det, idet der både var seng, sofa og karbad.

Og det var særligt i karbadet, jeg fik tilbragt meget af min aften, for hér kunne jeg ikke blot blive nedkølet, men også få renset min hud, som var begyndt at skalle af, efter at jeg ugen forinden var blevet solskoldet, hvilket jeg altså stadig var påvirket af, idet jeg hele tiden var nødt til at holde min hud beskyttet, når jeg ud, hvor jeg derfor gik med kasket, armbeskyttere, håndklæde om halsen og paraply. Men nu var det heldigvis snart slut, for jeg skulle inden længe tilbage til Danmark med normale efterårstemperaturer, man rent faktisk kan trække vejret i.

22. september 2024: Wakayama dag 1
Ombord på larvetoget

Dagens højdepunkt: Awashima-helligdommen

 

Dagens gode minde: Turen i pirattoget og larvetoget for en sjov oplevelse, fordi det nærmest lignede forlystelser i et tivoli

 

Dagens forbrug på seværdigheder: 0 yen

 

Dagens gode råd: Hvis man skal sejle med båd i Japan, skal man være opmærksom på, at disse kan blive aflyst på grund af dårligt vejr

Total Page Visits: 24 - Today Page Visits: 1