Hitachi Seaside Park er en 350 hektar stor park beliggende i Hitachinaka i Ibaraki-præfekturet. Denne er kendt for sine mange sorter af blomster, som springer ud på forskellige tidspunkter om året og dermed forvandler stedet til et stort hav af farver. Det mest populære syn er de mere end 4 millioner blå øjeblomster, der står i flor om foråret, hvor jeg besøgte parken under min tur til Japan i 2019, hvor også tulipanerne og påskeliljerne var sprunget ud, og jeg blev i den grad overrasket over, hvor mange blomster der rent faktisk befandt sig i parken, og hvor stor den i virkeligheden var. Det var således en positiv overraskelse, og selvom jeg ellers ikke er botanisk interesseret, syntes jeg det var virkelig spændende med alle de forskellige blomstersorter og den kreative måde, de var plantet, for farvespillet var dybt betagende og fik mig til at tænkt på, hvorfor man ikke skaber noget ligende i Danmark, da det jo blot kræver en masse blomster.
Ikura-grotten er en kalkstensgrotte beliggende i den lille by Ikura i Okayama-præfekturet. Selvom der er tale om en grotte med en længde på over 1 kilometer, hvoraf cirka 200 meter af disse er åbne for offentligheden, så er der dog også tale om et ukendt sted, som jeg tilfældigvis fandt frem til ved at klikke rundt på Google Maps. Da jeg i 2024 alligevel skulle rejse igennem Ikura, valgte jeg derfor at gøre stop ved grotten, hvilket jeg bestemt ikke fortrød, idet den var langt mere betagende, end jeg havde forestillet mig. Det skyldes først og fremmest, at man har anvendt farverig belysning i grotten, så det var som at træde ind i en anden verden, og fordi den er så ukendt, så kunne jeg også gå rundt helt alene og nyde både stilheden og synet af de flotte klippeformationer. Det var alt i alt en virkelig mindeværdi oplevelse med langt flere indtryk, end jeg havde regnet med.
Toyokawa Inari er en sjælden blanding mellem et tempel og en helligdom. Stedet er mest kendt for sine utallige rævestatuer, og det var da også disse, der satte sit største indtryk hos mig, da jeg besøgte det i 2023. Dette var endda på en regnvejrsdag, hvor de øsede ned, men det spolerede ikke min oplevelse – snarer tværtimod. Der var nemlig ikke mange mennesker til stede, så jeg kunne være helt alene ved rævestatuerne og tilbringe lang tid i blandt dem, og der var da også flere, end jeg havde troet. Toyokawa Inari viste sig desuden at være større, end jeg havde regnet med, så der var generelt utroligt mange områder at udforske, hvilket er noget af det, jeg elsker ved hellige steder i Japan.
Tobu World Square er et udendørs museum i Kinugawa Onsen bestående af udstillinger af over 100 kendte bygningsværker i 1:25 format. Der er tale om realistiske modeller med nøje udførte detaljer, der ligeledes inkluderer 140.000 miniature-mennesker. At se billeder fra stedet kan dog ikke sammenlignes med den oplevelse, det er at se det i virkeligheden, hvilket jeg gjorde i 2018, hvor jeg fik brugt en times tid i parken. Der var simpelthen så meget at se, at jeg blev overvældet af indtryk, og det var så specielt at gå rundt og føle sig som en kæmpe blandt kendte bygningsværker, der var så detaljerede og realistiske. man kan slet ikke begribe, det arbejde der er lagt i modellerne, selvom man befinder sig iblandt dem.
Sasuke Inari-helligdommen ligger i Kamakura, og ligesom med mange andre Inari-helligdomme er den kendt for sine mange torii-porte. Da jeg besøgte helligdommen i 2023 blev jeg dog overrasket over, hvor mange der rent faktisk var, men jeg blev mere overrasket over, at jeg stort set var alene på dette ellers betagende sted. På selve grunden var der nemlig hundredvis af rævestatuer, så selvom det var en ret lille helligdom, så var det en virkelig speciel oplevelse, der gav mig ret mange indtryk, og det blev da også hurtigt mit yndlingssted i Kamakura, hvilket nok mest skyldtes manglen på mennesker i den ellers velbesøgte by.
Okunoshima er en lille ubeboet ø i det japanske indlandshav, der er kendt for sine vilde kaniner, som man i sin tid slap fri på øen i forsøget på at omdanne den til en stor park. Øen har nemlig en dyster historie, idet den under Anden Verdenskrig blev benyttet til at fremstille giftgas, og den dag i dag er der derfor flere ruiner på Okunoshima, som jeg endelig fik besøgt i 2023. Og besøget overgik faktisk mine forventinger, for jeg havde egentlig ikke regnet med, at det ville vrimle med kaniner på øen, men de var bogstavelig talt overalt – også på toppen af bjerget på øen, som jeg valgte at bestige for at nyde udsigten. Det meste af tiden var jeg fuldkommen alene og kunne derfor nyde de små stunder med kaninerne, jeg mødte på min vej, men jeg kunne også udforske de mange ruiner og føle mig som en urban explorer, så det generelt var en unik og uforglemmelig oplevelse.
Zuiryuji er et tempel beliggende i Takaoka. Der er tale om et forholdsvis ukendt tempel blandt turister, hvilket jeg da også fik at mærke, da jeg besøgte templet i 2019, hvor der nemlig ikke var ret mange mennesker til stede. Den manglende popularitet kom sådan set bag på mig, men kun fordi at jeg selv blev overrasket over, hvor stort templet i virkeligheden er, og hvor meget man derfor har mulighed for at udforske. Og netop fordi at jeg nærmest havde hele stedet for mig selv, var det en unik oplevelse at vandre rundt på tempelgrunden og inde i templets bygninger. Takaoka er heller ikke ligefrem en populær turistattraktion, og byen er mest kendt for sin Buddha-statue, men for mig var Zuiryuji helt klart mere imponerende.
Nabana no Sato er en 230.000 kvadratmeter stor blomsterhave beliggende i byen Kuwana i Mie-præfekturet. Stedet er dog mest populært i vinterhalvåret, idet hele haven er lyst op af tusindvis af ledlys, af hvilken grund den i denne periode holder åbent til langt ud på aftenen. Da jeg var i Japan i november 2023, valgte jeg derfor at tage et smut forbi Nabana no Sato, og jeg blev meget hurtigt overvældet over, hvor stor parken var, og hvor mange lys der rent faktisk var blevet sat op. Som dansker kan man slet ikke begribe formatet, før man befinder sig på stedet i virkeligheden, men sammen med belysningen var der velkomponeret musik, der generelt gjorde besøget til en eventyragtig oplevelse. Der var noget at se overalt, og der var så mange ting, der gjorde indtryk, at mit besøg i Nabana no Sato blev uforglemmeligt, hvilket jeg ikke havde regnet med på forhånd.
teamLab er en kunstergruppe, der skaber digital og interaktiv kunst, og mit første møde med teamLab fandt sted i Osaka i 2023, hvor jeg besøgte teamLab Botanical Garden i Nagai Park, hvor forskellige installationer var blevet opført i parken, hvor man kunne gå rundt efter mørkets frembrud. Jeg er ellers ikke meget for moderne kunst, men dette projekt tiltalte mig virkelig – for det første fordi at det var nogle flotte og interessante udstillinger, men også fordi at de var interaktive, så jeg som besøgende kunne tage del i kunsten, så denne på en måde blev en slags forlystelse. Jeg blev totalt bidt af teamLab i det øjeblik og valgte senere på året at besøge mange andre af deres udstillinger, men det første møde var nu en gang uforglemmeligt.
I Utsunomiya ligger en bambusfarm kaldet Four Seasons Bamboo Forest Wakayama Farm, hvor der dyrkes forskellige sorter af bambus. Farmen er dog åben for besøgende, som kan komme og gå rundt i blandt bambusrørene, og på billeder kan man slet ikke begribe, hvor mange der rent faktisk er. Jeg blev i hvert fald overrasket over, hvorfor dette sted er forholdsvis ukendt, da jeg besøgte det som en lidt spontan tur i 2023. Jeg havde allerede læst om stedet hjemmefra og markeret det på mit kort, så jeg kunne besøge det, hvis jeg fik tid, og gudskelov valgte jeg at gå de 5 kilometer for at komme frem til farmen, hvor der var så meget bambus, at jeg blev helt overvældet. Bedst af alt var der så få mennesker, at jeg mange steder kunne gå rundt alene og nyde et naturligt miljø, der med danske briller er så fremmed og specielt.