16. april 2019: Takaoka, Kanazawa og Shirakawago

Første stop: Takaoka

Jeg var taget til Toyama, fordi jeg havde planlagt at gennemføre den japanske alperute, da denne tilfældigvis åbnede under mit ophold i Japan, og jeg havde derfor allerede købt billet, da jeg landede i Narita Lufthavn. Imens jeg alligevel var i området, så havde jeg dog tænkt mig at bruge denne dag på at få set nogle af de andre seværdigheder omkring Toyama.

Da jeg dagen før tjekkede ind på mit hotel, fik jeg to fribilletter til sporvognen i Toyama, og den ene af disse valgte jeg at bruge til at tage til Toyama station, hvor jeg hoppede på en shinkansen videre til nabobyen Takaoka. Hér besøgte jeg først det store Zuiryuji-tempel, og fordi jeg ankom lige før åbningstiden, så var jeg en ud af kun 5-6 besøgende, så jeg havde rig mulighed for at nyde atmosfæren både i og uden for templet.

Herefter begav jeg mig via den gamle passage til templet (som nu er en gågade med vejbaner på hver side) hen til graven tilhørende Maeda Toshinaga, der i sin tid opførte templet. Denne ligger lige ved siden af en skole, så jeg fik også mulighed for at høre den velkendte japanske skoleklokke med Westminster Chimes-melodien, da der blev ringet ud til frikvarter.

I Takaoka slog jeg også lige et smut forbi byens kendte Buddha-statue ved templet Daibutsuji, hvor der heller ikke var mange mennesker. Solen hang dog endnu lavt og skinnede fra en skyfri himmel med umådelig styrke, så det var svært at se detaljerne, og eftersom jeg ikke er buddhist, så bliver jeg bare ikke særlig betaget af Buddha-statuer - nok mest fordi de ikke er særlig attraktive. Jeg blev derfor ikke særlig længe, men begav mig i stedet tilbage til stationen, fordi jeg skulle videre til Kanazawa, der var sidste stop på shinkansen-linjen. Kanazawa er blandt andet kendt for sine velbevarede samurai-distrikter, men ud over disse har byen mange andre ting at se, og når man forlader stationen, bliver man eksempelvis budt velkommen med den første imponerende seværdighed i skikkelse af en enorm træport, der ofte siges at være den flotteste stationsindgang i Japan. Fra stationen skulle jeg senere på dagen videre med bus til landsbyen Ogimachi - også kendt som Shirakawago, men der var endnu et par timer til, så jeg havde på forhånd planlagt at se nogle af Kanazawas mest berømte attraktioner.

Rundtur i Kanazawa

Første stop på turen var Ozaki-helligdommen, hvor jeg fik mulighed for at se en shinto-præst foretage bøn, hvilket var en ret speciel oplevelse. Derefter gik jeg de få hundrede meter videre til Kanazawa-borgen, og selvom borgen ikke længere eksisterer, så er der tale om et meget velholdt kompleks med enkelte bygninger og mure, der giver et meget godt indtryk af, hvor enorm borgen i sin tid har været. Borggrunden er i dag en park, og hér var der tilmed stadig blomstrende kirsebærtræer, men endnu flere kinesere. Det var dog intet sammenlignet med, hvor mange kinesere der var på næste stop, for ved siden af Kanazawa-borgen ligger Kenrokuen, der er en af Japans tre bedste landskabshaver, og her var virkelig mange mennesker, men som nævnt var der en overvægt af kinesere. Det er tydeligt, at kinesere foretrækker at rejse i grupper, for de stod og gik i kæmpe flokke overalt, hvilket både gjorde det svært at komme rundt samt nyde de enkelte sektioner.

Til gengæld betød det også, at der var mange steder, hvor der stort set var menneskefrit, fordi alle befandt sig de samme steder, så det var trods alt muligt at nyde havens mange indtryk - heldigvis også i fred, for jeg må også pointere, at kinesere er noget højrøstede, hvilket står i fuldkommen kontrast til de mere stille japanere, så hvis man har svært ved at se forskel på japanere og kinesere i Japan, så skal man bare se på, hvem der råber mest.

I år skulle der dog være valg i Japan, så i gaderne kunne man faktisk også opleve biler med højtalere køre rundt og prædike de forskellige kandidaters mærkesager, hvilket er den måde japanske politikere fører kampagner. Her er også plakater, men i modsætning til i Danmark hænger de ikke i et uoverskueligt virvar overalt, men derimod samlet, så folk kan få et overblik over hvem og hvor mange, der stiller op. Jeg kan ikke fordrage brugen af valgplakater i Danmark, så at se hvordan man på ordentlig vis satte disse op i Japan, fik mig allerede til at frygte det næste danske valg.

Efter besøget i Kenrokuen tog jeg forbi kunstmuseet 21st Century Museum of Contemporary Art. Moderne kunst siger mig ikke så meget, men da det er et verdenskendt museum, ville jeg alligevel gerne se, hvad det havde at byde på. Man måtte dog ikke tage billeder af udstillingerne med de bizarre kunstværker - muligvis fordi man dermed afslører museets underlige samling, men man måtte dog gerne tage billeder i og uden for det såkaldte centerpiece, der er en falsk svømmepøl, og denne var ret så underholdende at befinde sig i. Uden for museet står desuden et værk af Olafur Eliasson, der minder om taget på Aros.

Igen var her masser af kinesere, men intet kunne forberede mig på, hvor mange jeg skulle se resten af dagen, for tiden var kommet, hvor jeg skulle tilbage til Kanazawa station og videre med bus til Shirakawago, der er kendt for sine mange traditionelle bondehuse med stråtag, som er designet til at modstå de store mængder sne om vinteren.

Shirakawago

For at komme til Shirakawago skal man reservere plads på bussen, hvilket jeg på forhånd havde gjort hjemme i Danmark, af hvilken grund jeg også var blevet bundet til en bestemt afgang, som jeg måtte sørge for at nå. Det er dog en tur på over en time, så det var en ret dyr fornøjelse, men man kan ikke komme til Shirakawago på andre måder, og jeg ville gerne nå at se stedet, nu hvor jeg alligevel befandt mig i regionen. Busturen viste sig imidlertid at være alle pengene værd, for der var en virkelig smuk udsigt til de japanske alper på hele turen, og før jeg vidste af det, var vi ankommet til Shirakawago, der faktisk er en almindelig landsby, hvor folk bor i normale huse, men side om side med disse er bare traditionelle bondehuse, som man ikke finder i lige så stort omfang andre steder i Japan, og i nogle af disse bor tilmed stadig mennesker.

Fordi husene er designet for at kunne modstå sne, så er Shirakawago mest populær om vinteren, men selvom det var april, så var her dog hundreder og atter hundreder af mennesker... Kinesere vel at mærke, for jeg hørte ikke mange andre sprog i de næsten tre timer timer, jeg endte med at opholde mig i byen. Som europæer synes jeg ikke, at det er husene i Shirakawago, der er så spændende, da de på mange måder ligner traditionelle danske huse, men sammen med det omkringliggende bjerglandskab, markerne og de små stisystemer, så var byen præget af en helt særlig stemning, som man ikke kan opleve mange andre steder i Japan, så jeg forstår sådan set godt, at Shirakawago også er populær blandt japanere. Der er tilmed tale om et temmeligt stort område, som man kan bruge lang tid på at udforske, og efter at have passeret en enorm gangbro, der strøkker sig over en flod, kan man også besøge et frilandsmuseum med ubeboede bygninger, og her var der underligt nok under 10 mennesker til stede, så det var et dejligt lille åndehul at opholde sig i.

Jeg var ankommet til Shirakawago sent, så folk blev transporteret væk i busser, mens jeg opholdt mig i byen, og på den måde fik jeg også mulighed for at se, hvordan stedet fuldkommen ændrede karakter, når de mange hundrede mennesker forsvandt fra gaderne, der gradvist blev helt stille og tomme. Med tiden skulle jeg dog også videre, for jeg havde reserveret plads på den sidste bus tilbage til Kanazawa, hvor jeg dermed ankom, efter mørket var faldet på, og så var det ellers videre til Toyama efter en lang dag på farten.

Desværre nåede jeg ikke sporvognen tilbage til hotellet, og i stedet for at vente et kvarter på den næste tog jeg turen til fods, selvom mine fødder ellers gjorde ondt og var fyldt med vabler. På hotellet kunne jeg nemlig afslutte dagen med et dejligt langt karbad, hvorefter jeg gik tidligt i seng, så jeg næste morgen kunne være udhvilet og klar til at udføre den vildeste oplevelse på denne rejse, når alperuten skulle tilbagelægges fra klokken 7.

Total Page Visits: 641 - Today Page Visits: 1