
Dato: 20. - 26. marts 2016
Pris for flybillet: 5.078
Flyselskab: Lufthansa
Destination: Haneda lufthavn
Mellemlanding: München, Tyskland
Overnattede i: Tokyo, Sendai, Narita
Besøgte steder: Tokyo, Kyoto, Nara, Kamakura, Shizuoka, Yamadera, Sendai, Matsushima, Ishinomaki, Aizuwakamatsu
Dette var min anden rejse til Japan, og jeg var dermed bedre klædt på i denne omgang. Jeg valgte derfor at sammensætte min ferie selv fra bunden. Da det var første gang, jeg selv skulle stå for alt, begyndte jeg planlægningen meget tidligt, så jeg kunne være sikker på, at alt var på plads. Denne gang lavede jeg en udførlig liste over steder, jeg gerne ville besøge, og tilrettelagde det, så jeg kunne nå så meget som muligt hver dag. Udgangspunktet for denne ferie var de tsunamiramte områder i Tohoku-regionen, så jeg undersøgte seværdigheder i området og udvalgte dem, jeg var interesseret i, men jeg inkluderede dog også smutture til andre steder. Jeg lavede en detaljeret rejseguide med toglinjer og rejsetider, så jeg under min ferie havde overblik over, hvordan jeg skulle komme rundt, og hvor lang tid det ville tage, så jeg på den måde kunne bruge mest muligt tid på at opleve noget. Her på siden kan du klikke dig videre til rejsedagbøger for de enkelte dage, jeg var af sted. Du kan også scrolle over hvert billede med musen for at se, hvor jeg var på den pågældende dag.