På denne dag besøgte jeg:
Kyoto:
-Fushimi Inari Taisha
-Kiyomizudera
-Yasaka-pagoden
-Higashi Honganji
Nara:
-Nara Park
-Kofukuji
Fushimi Inari Taisha
Mens jeg endnu befandt mig i Tokyo, havde jeg hjemmefra planlagt, at jeg kunne nå et smut til Kyoto og Nara i syd. Jeg stod derfor op lidt over klokken 6, så jeg kunne tage shinkansen dertil, hvilket tog omkring 2,5 time, så jeg var i Kyoto lidt i klokken 10. Herfra tog jeg dog først et lokaltog vider til et af mine yndlingssteder i Japan, Fushimi Inari Taisha, hvor jeg også var sidste år. Denne gang var vejret dog bedre, og der var langt flere mennesker end forrige gang, fordi det også var senere på dagen. Eftersom Fushimi Inari Taisha består af endeløse trapper i et tunnelsystem af torii-porte, var det derfor besværligt at komme frem, når der hele tiden kom folk gående ned, og dem foran havde svært ved at klare tempoet.
Der var mange gamle mennesker, der ligesom mig ville op at beundre udsigten fra bjerget, som helligdommen er opført på, og andre stoppede hele tiden op for at tage billeder (mest af sig selv...), så omkring halvvejs var der allerede gået en time. Det var en helt anden oplevelse i forhold til mit forrige besøg. Den spirituelle stemning var blevet erstattet af stress og jag, så selvom jeg ikke nåede frem til toppen, besluttede jeg mig for, at det var blevet tid til at vende tilbage mod stationen, hvor jeg fortsatte sydpå mod den gamle hovedstad Nara, hvor jeg mest af alt gerne ville opleve byens tamme hjorte, velvidende at disse med garanti ville være lige så populære som Fushimi Inari Taisha.
Nara
I Nara var der endnu flere mennesker, så det tog en del tid at komme frem til den gamle bydel med seværdigheder. Jeg nåede således først frem til parken med hjorte, da klokken blev 14. Selvom det var mandag, så var der mange steder proppet med mennesker - særligt de smalle fortov ved vejene var en lang kø, hvor man blev sat fast, fordi folk ventede på at passere lyskryds. Jeg vidste derfor godt, at jeg ville få svært ved at se de ting i Kyoto, som jeg gerne ville nå, mens jeg befandt mig sydpå, hvis jeg skulle blive for længe i Nara, så jeg vendte med tiden om med visheden om, at Kyoto ville være langt mere proppet.
Oprindeligt ville jeg gerne have besøgt Todaiji-templet, der er det største tempel i Nara, og derfor var det også dette jeg havde i sigte under min tur gennem Nara Park. Men det viste sig, at det var ved at blive renoveret, så jeg droppede den lange gåtur dertil, og det eneste tempel, jeg dermed nåede at besøge var Kofukuji-templet, der da også var en oplevelse i sig selv.
Det var dog de tamme hjorte, der var højdepunktet under min tur til Nara, men selvom de godt nok befandt sig overalt i den enorme park, så var der også så mange mennesker, at der stod folk omkring de fleste hjorte, så jeg ikke kunne få nogle gode billeder af dem eller i det hele taget interagere med dem, fordi der nærmest var kamp om deres opmærksomhed.
Kyoto
Tilbage i Kyoto var det som ventet endnu værre. Hér satte jeg nemlig kursen mod Gion-distriktet i øst, hvor de spinkle gader i den gamle bydel var spækket med mennesker, hvilket gjorde det stort set umuligt at bevæge sig fremad. Så da klokken slog 17, var jeg kun nået frem til Kiyomizudera, hvor den berømte hovedbynging desværre var under renovering, så jeg fik kun set nogle af de andre bygninger og områdets helligdomme, inden solen begyndte at gå ned. På vej gennem de gamle bygader købte jeg nogle souvenirs til mine forældre og fik desuden lige øje på Yasaka-pagoden, som jeg nåede at tage et smut forbi, inden jeg tog turen tilbage mod stationen. På vejen passerede jeg forbi templet Higashi Honganji, som var ved at blive renoveret, sidste gang jeg var i Kyoto, så dette fik jeg også lige at se i udækket tilstand. Jeg havde planlagt at se en hel del flere templer, men antallet af mennesker kom bag på mig, så jeg kunne ikke holde tempoet og det blev derfor en lang dag med meget få oplevelser.
Også denne gang fik jeg gået en hel del, og mine fødder gjorde pænt ondt på vej mod Kyoto Station, så jeg glædede mig til at komme ned at sidde i toget. Det skulle dog vise sig at have lange udsigter, for da jeg stod på shinkansen, var hvert et sæde proppet, så jeg måtte lige som mange andre stå op, indtil halvdelen af turen var gået, og folk begyndte at stige af. Og dette blev således en dag, der var kendetegnet af mennesker frem for oplevelser. Jeg ankom sent på aftenen til Tokyo og tog hurtigt videre til Ueno, hvor jeg gik direkte tilbage til mit hotel, mens klokken nærmede sig 22. Og sådan sluttede min hidtil længste dag i Japan, hvor jeg ironisk nok ikke fik set så meget.
Dagens højdepunkt: Turen gennem Kyotos ældgamle gader er både fascinerende og på samme tid bekendt, da det vækker minder til de danske storbygader, der ligeledes er smalle og kompakte.
Dagens gode minde: Gensynet med Fushimi Inari Taisha.
Dagens forbrug på seværdigheder: 0 yen.
Dagens gode råd: Man kan sagtens tage på en endagstur til Kyoto-området fra Tokyo.