Tilbage i tokyo

Tilbage i tokyo

Dette var min anden tur til Japan, der ligesom året før fandt sted i påskeferien, mens kirsebærtræerne var begyndt at blomstre. Denne gang havde jeg selv valgt at stå for alt lige fra køb af flybilletter til bestilling af hotel og Rail Pass. Dette gjorde min ferie halv så billig i forhold til første gang, jeg tog til Japan, hvor jeg rejse med Japanspecialisten.

Jeg landede i Haneda lufthavn lidt over klokken 11 og modsat mange andre kunne jeg hurtigt forlade lufthavnen, da jeg denne gang kun havde taget håndbagage med. Det første, jeg gjorde, var at få fat i mit Rail Pass, så jeg derefter kunne tage Tokyo Monorail til byen. Det var en lidt speciel køretur med den togtype, der kun kører på én skinne. Det var nærmest som en langsom rutsjebanetur, fordi man flere gange svajede heftigt til siden og fik følelsen af, at toget var ved at vælte. Turen foregik rundt blandt mange høje bygninger, og ved et skarpt sving var vi ikke en gang en meter fra et hushjørne.
 

Tilbage i tokyo

Tilbage i tokyo

Jeg stod af ved endestationen Hamamatsucho og gik hen til Tokyo Tower og Zojoji, der ligger lige ved siden af hinanden. På vejen var der dog en gammel japansk dame, der af en eller anden grund valgte at spørge mig (eneste ikke-indfødte i området) om vej til en bestemt station. Det kunne være hun spurgte, fordi hun vidste, at jeg som turist havde et kort, så sammen prøvede vi at finde vej til stationen på de kort, jeg havde med mig, men dog uden held. Jeg havde ikke talt japansk i evigheder så jeg fandt dermed ud af, at det endnu er muligt for mig at føre en simpel samtale og tilmed prøve at vise vej. Kvinden (der var omkring 90 og derfor talte meget gammelt japansk) fandt dog frem til stationen, der viste sig at ligge under jorden.
 
Tilbage i tokyo
Tokyo Tower var ved at blive renoveret, så jeg tog ikke op i dets observatorier. Jeg beundrede det i stedet nedefra fra Zojiji-templet, hvor der var en hel del mennesker, eftersom det både var søndag og godt vejr. Efterfølgende gik turen mod vandet, da jeg hjemmefra havde planlagt at krydse Rainbow Bridge, hvis jeg kunne finde ud af hvordan man gjorde. Det lykkedes mig at finde det rette sted og jeg krydsede broen fra sydsiden, da jeg gik over til bydelen Odaiba, hvor der var gang i børnefamilierne ved strandkanten grundet det gode vejr. Jeg var udelukkende taget derhen for at udforske byen og for at se den japanske Frihedsgudinde. Efter at have klaret dette gik jeg tilbage over Rainbow Bridge – denne gang på nordsiden, så jeg havde udsigt til Tokyos skyskrabere. Det var megavarmt, selvom piloten sagde 13 grader, da vi landede, men jeg vil vædde med, at det nærmede sig tyve grader, for selv japanerne (der selvfølgelig går i jakke fordi en sommer for dem er 30 grader) beklagede sig over varmen, og mange lå tilmed og solede sig.
 
Tilbage i tokyo
Klokken var kun lidt over 15, så jeg tænkte, at jeg ville prøve at nå forbi det naturhistoriske museum inden det lukkede klokken 17. Jeg gik tilbage til Hamamatsucho og tog et tog til Ueno, hvor parken, som jeg også besøgte sidste år, huser Tokyos museer. Det lå desuden rimelig tæt på mit hotel, så jeg havde planlagt at gå hen og tjekke ind efter at have været en tur i parken. Selvom kirsebærtræerne endnu ikke var sprunget helt ud, så var der næsten lige så mange mennesker i Ueno Park, som da jeg var der sidste år, så jeg var glad for, at jeg denne gang kun kom for at se på et sted, og selvom jeg nåede det en time før lukketid, var museet stadig proppet med mennesker. Jeg var mest kommet for at se samlingen af dinosaurus-knogler og den udstoppede hund Hachi, men der var mange andre spændende ting – for eksempel en stor samling krystaller, en kæmpeblæksprutte i formalin og en hel væg af planter klemt mellem glas.
 
Tilbage i tokyo
Lidt inden lukketid forlod jeg museet. Det kostede 620 yen at besøge. Det var første gang på dagen jeg havde brugt penge og derefter brugte jeg så 400 yen på lidt guf i en butik, så dagens regning lød på omkring 1000 yen (60 kr.). Selvom jeg havde forberedt mig med bentræning længe inden turen, så måtte mine fødder også i denne omgang bukke under for det pres det er at gå rundt i en storby som Tokyo. Allerede på vej over Rainbow Bridge første gang gav mine tæer sig til at værke, og da jeg gik rundt på museet var det bare ulideligt at have sko på, så da jeg fandt frem til mit hotel, var det første jeg gjorde, da jeg var kommet op på mit værelse, at smide sko og strømper, før jeg tog et dejligt langt karbad.
 
 
Dagens højdepunkt: Gåturen henover Rainbow Bridge er en anderledes oplevelse, der bestemt kan anbefales
 
Dagens gode minde: Den ældre dame, der spurgte mig om vejs og på den måde stimulerede mig til at bruge mit japanske.
 
Dagens forbrug på seværdigheder: 620 yen.
 
Dagens gode råd: Tag gerne Tokyo Monorail fra Haneda Lufthavn til Tokyo bymidte.

137total visits,1visits today