På denne dag besøgte jeg:
Wakayama:
-Kimiidera
-Kishu Toshogu-helligdommen
-Wakayama-borgen
Sidste dag i Japan
Dette var min sidste dag i Japan for denne gang, og for at jeg kunne få noget ud af dagen, havde jeg valgt at rejse hjem med et sent fly, så turen tilbage til Danmark derfor kunne foregå om natten. Af den grund valgte jeg også at sove længe og tjekke ud fra mit hotel så sent som muligt, så jeg kunne være frisk og udhvilet til en lang dag, som jeg igen havde tænkt at tilbringe i Wakayama, hvor jeg havde overnattet de sidste to nætter. Jeg havde nemlig intet Rail Pass, og da jeg var ved at løbe tør for penge, måtte jeg spare på udgifterne til transport ved at rejse lokalt. Jeg havde derfor allerede lagt penge til side til togbilletten til Kansai Lufthavn, så jeg havde omkring 2000 yen, som jeg kunne bruge på tog, seværdigheder og småindkøb. Dog blev 400 yen allerede brugt ved ankomsten til Wakayama station, hvor jeg låste den ene af mine tasker inde i et opbevaringsskab, så jeg ikke skulle bære rundt på den hele dagen.
Dagens første stop var templet Kimiidera i det sydlige Wakayama, som kun lå få stop fra Wakayama station, så det derfor var både nemt og billigt at komme dertil. Og eftersom det var tirsdag formiddag, var der ikke mange besøgende til stede, så jeg dermed kunne gå rundt og nyde stedet i ro og fred. Der var blandt andet en tilknyttet helligdom med torii-porte og en gravplads på bjergsiden, hvor templet befinder sig, og derfor skal man også bestige en hel masse trapper for at komme frem til det. Der er derfor en tilhørende kabelvogn, som man kan benytte til at komme frem til templet, men eftersom denne kostede penge, valgte jeg at tage trapperne, for så lang tid tog det heller ikke at bestige dem.
Det værste var sådan set varmen. For også på denne dag var det over 30 grader, hvilket det havde været næsten hver eneste dag under min 15 dage lange ferie, og jeg var derfor godt træt af de høje temperaturer og den høje luftfugtighed, som gjorde, at jeg svedte helt vildt, lige så snart jeg gik udenfor, hvor jeg altid havde mit håndklæde om halsen, ligesom jeg gik rundt med paraply for at beskytte min hud, som var blevet solskoldet for en uge siden og derfor var begyndt at skalle af. En stor del af mit budget var også blevet brugt på drikkevarer, fordi jeg drak flere liter væske om dagen, så både min krop og pengepung var blevet påvirket af varmen. Når jeg kom forbi en salgsautomat, hvor der blev solgt drikkevarer til 100 yen, valgte jeg derfor at slå til, så jeg i det mindste kunne spare lidt penge.
Kimiidera er mest kendt for sin karakteristiske tilbedelseshal med en stor gylden Buddha-statue, men eftersom templet befinder sig på en bjergside, så har man også en flot udsigt fra dette.
Efter at have set det hele begav jeg mig igen ned ad de mange trapper, men jeg skulle dog ikke tilbage til stationen, idet jeg i stedet valgte at fortsætte videre til Kishu Toshogu-helligdommen, der befandt sig to kilometer væk. Det var derfor en længere gåtur i det varme vejr, men jeg skulle jo sådan set også bare slå tiden ihjel, indtil det blev sent nok til, at jeg kunne tage til lufthavnen, så jeg havde intet imod at gå rundt og betragte lokalmiljøet. Jeg kunne blandt andet vandre langs kysten, og jeg slog også et smut forbi en mindre helligdom, før jeg med tiden ankom til Kishu Toshogu-helligdommen, der ligesom andre Toshogu-helligdomme er dedikeret til den første Tokugawa-shogun, Ieyasu.
Også hér var der mange trapper, og da jeg efter at have besteget disse nåede frem til helligdommen, viste det sig, at jeg desværre ikke måtte fotografere denne. Det havde derfor også været svært at bedømme, om det ville være værd at besøge Kishu Toshogu-helligdommen, da jeg søgte efter billeder af denne, men den var faktisk flottere, end jeg havde forestillet mig, så det var virkelig en skam, at jeg ikke måtte tage billeder. Mange Toshogu-helligdomme er nemlig kendte for deres flotte udskæringer og farverige dekorationer, hvilket også var tilfældet med Kishu Toshogu-helligdommen, som man kunne gå rundt om, så det dermed var muligt at betragte alle detaljer.
Eftersom helligdommen lå ret afsides fra offentlig transport, var der kun ganske få mennesker til stede, men i og med at jeg havde bevæget mig så langt væk fra stationen, var det derfor også en længere gåtur tilbage til denne. Jeg valgte derfor at købe en is på vejen, som jeg spiste på stationen, imens jeg ventede på toget, der skulle bringe mig tilbage til Wakayama, hvor jeg som det sidste havde planlagt et besøg ved Wakayama-borgen. Jeg nåede derfor at besøge en del borge under denne ferie, hvoraf nogle af dem endda var originale, og min rejse startede endda også med at besøge en borg, da jeg efter min ankomst til Japan lagde turen forbi Kishiwada-borgen, der desværre var lukket, så jeg kun kunne betragte den udvendigt.
Selvom det ellers var blevet eftermiddag, så var der heller ikke mange besøgende ved Wakayama-borgen, til trods for at det ellers er byens vartegn. Der var kun et par tyskere og nogle japanere, så det var rart at kunne gå rundt og nyde de indendørs udstillinger og udsigten ud over byen fra øverste etage.
Men efter at have set Wakayama-borgen, havde jeg heller ikke råd til mere, idet jeg kun havde et par hundrede yen tilbage, og det var desuden blevet så sent på dagen, at mange seværdigheder var begyndt at lukke. Jeg valgte derfor at begive mig tilbage til stationen for at hente min taske, og selvom mit fly først ville lette klokken 22.30, besluttede jeg mig alligevel for at tage toget til Kansai Lufthavn, hvor jeg ankom klokken 17. Jeg havde således god tid, men det viste sig, at jeg desværre først kunne tjekke min bagage ind klokken 19.30, selvom jeg ellers var tjekket ind online, så jeg brugte ventetiden på at bruge mine sidste penge på at købe noget at drikke og spise.
Farvel Japan
Jeg nåede naturligvis mit fly, eftersom jeg var ankommet til lufthavnen i god tid. Og selvom jeg ikke havde fået en vinduesplads, så viste det sig, at rækken ved siden af mig var tom, og jeg valgte derfor at sætte mig ved et vindue, hvor jeg altså havde alle sæderne for mig selv, så jeg dermed også havde plads nok til at slappe af på den lange hjemtur, der foregik over Nordpolen. Under landingen sagde de i højtalerne, at det havde været muligt at se nordlys på turen, men jeg var dog så træt, at jeg hvilede mig det meste af tiden og end ikke valgte at spise noget, da der blev serveret mad.
Jeg ville bare gerne hjem, for selvom det havde været en god ferie med mange oplevelser, så var det dog den afskyelige varme, jeg husker mest, fordi den hver dag gjorde mig fysisk utilpas, så jeg næppe vil besøge Japan i september igen, selvom antallet af turister ellers var begrænset. Jeg svedte nemlig så meget, at jeg hele tiden måtte drikke for at holde mig hydreret og gå med paraply for at undgå solstik. Jeg endte dog alligevel med at blive solskoldet - for første gang i mit liv på mine hænder, hvilket var ekstremt smertefuldt, så alt i alt gav vejret mig nogle ubehagelige minder, der dog ikke overgik de gode.
Min største oplevelse på denne ferie var at bestige Ishizuchi-bjerget, hvilket var en uforglemmelig bedrift ligesom det at bestige Daisen-bjerget. Jeg var også glad for, at jeg fik et gensyn med nogle af mine yndlingssteder, og at jeg fik tilbragt min fødselsdag i Japan.
Dagens højdepunkt: Kishi Toshogu-helligdommen var virkelig flot, så jeg ærgrer mig over, at jeg ikke kunne forevige mindet om den med et billede
Dagens gode minde: På vej mod Kimiidera gik jeg forbi en udtørret flod, hvor der befandt sig en krabbekoloni
Dagens forbrug på seværdigheder: 900 yen
Dagens gode råd: Hvis man ikke vil betale for mobildata i Japan, kan man købe et e-simkort med data. Disse kan eksempelvis købes i automater i lufthavne