3. maj 2025: Hakodate

Første dag på Hokkaido

Jeg var nu nået til Hokkaido, hvor jeg skulle tilbringe de sidste tre dage af min ferie, og denne dag skulle bruges i Hakodate, hvor jeg derfor havde valgt at overnatte på et hotel, som jeg igen skulle tjekke ud fra efter en enkelt overnatning. Da dette var gjort, tog jeg hen til Hakodate station for at lægge min bagage i et opbevaringsskab, så jeg ikke behøvede at slæbe rundt på denne, hvilket jeg havde gjort de seneste to dage, så det var rart at komme af med den ekstra vægt.

Herefter satte jeg så turen mod bydelen Motomachi, der er kendt for sine mange gamle bygninger inspireret af Vestlig arkitektur fra dengang denne blev indført og udbredt i Japan. Men selvom arkitekturen godt nok var interessant, så var det nu engang bygningernes farve, der fik dem til at træde frem, og særligt brugen af mintgrøn gik igen. Den mest populære bygning var dog Hakodates gamle rådhus, hvor der allerede var mange besøgende, selvom dette kun lige var åbnet.

Jeg valgte derfor at udskyde mit besøg ved det gamle rådhus til senere og tog i stedet hen til den svævebane, der leder frem til Hakodate-bjerget, som byen er opkaldt efter. Fra toppen kan man nemlig nyde synet af hele Hakodate, men også hér var der lang kø, for det var trods alt lørdag, så der var fyldt med både japanere og turister - især kinesere var der en hel del af. Svævebanens vogne var heldigvis store nok til, at der kunne være plads til os alle, men man stod dermed også stuvet sammen, så det var svært at nyde turen op langs bjerget og dermed også udsigten på vejen.

Denne kunne imidlertid betragtes fra toppen af bjerget, hvor der befinder sig et observatorium. For selvom der ganske vist var fyldt med mennesker, så var her rigeligt med plads, og trods lidt skyet vejr var der en smuk udsigt ud over Hakodate, der er kendetegnet ved at strække sig fra bugt til bugt på en halvø, hvor tinden udgøres af Hakodate-bjerget.

Der var ikke så mange, som der skulle ned, som der skulle op, så vognen i svævebanen var ikke engang halv fuld, da jeg tog turen ned igen. Gaderne var dog blevet endnu mere travle, nu hvor det var blevet formiddag, så for at få lidt luft fra menneskemængden, tog jeg på en længere gåtur frem til Hakodate Gokoku-helligdommen og herefter Hakodate Hachimangu, hvor der som håbet ikke var særligt mange turister. De fleste befandt sig nemlig i Motomachi, men der var dog også en del i Hakodate Park, da jeg gik igennem denne, fordi at kirsebærtræerne i byen stod i fuld flor, hvilket mange var ude at nyde synet af. Jeg vidste derfor også allerede, at der ville være et hav af mennesker ved min næste destination, for Hakodate er nu engang mest kendt for sin stjerneformede fæstning Goryokaku, hvor der er blevet omdannet til en park med hundredvis af kirsebærtræer, så denne skulle jeg selvfølgelig også besøge.

Jeg tog derfor en af byens sporvogne frem til Goryokaku, og ikke nok med, at denne var fuld af mennesker, så skulle langt de fleste selvfølgelig af ved Goryokaku, hvor der var mildt sagt var pakket med folk, og ligesom mig ville mange gerne betragte Goryokaku oppefra, hvilket kunne gøres fra Goryokaku Tower.

Mens der egentlig ikke var overvældende mange mennesker i Goryokaku, så var der derimod massiv kø inde i tårnet, hvor jeg nok endte med at stå i kø i en halv time, før jeg overhovedet fik mulighed for at købe billet. Og herefter skulle jeg så også stå i kø for at tage elevatoren op i observatoriet, hvor det nærmest ikke var til at bevæge sig rundt, fordi der simpelthen var så mange mennesker. Men jeg forstod det sådan set godt, for der var en flot udsigt med kig direkte ned på Goryokaku, hvis imponerende størrelse og format, man virkelig kunne begribe fra den højde.

Men der var ganske enkelt for mange mennesker til, at jeg kunne holde ud at være i observatoriet, der tydeligvis ikke var designet til at håndtere den mængde mennesker, man havde tilladt adgang, så jeg blev kortere tid i tårnet, end jeg havde brugt på at stå i kø. Jeg begav mig i stedet videre til Goryokakus enorme grund, hvor der var rigeligt med plads og kirsebærtræer nok til alle. Mens kærestepar sejlede rundt i robåde i voldgraven, gik andre rundt og tog billeder af de lyserøde blomster, så der var en helt anden stemning, fordi det jo netop var en stor park, der slet ikke lignede eller føltes som en fæstning, fordi man ikke kunne forholde sig til formen og dens funktion, så det virkede mest som en forstørret udgave af Kastellet.

Det var nu også blevet så sent på dagen, at jeg valgte at vende tilbage to Motomachi, men i stedet for at tage sporvognen fra Goryokaku station, besluttede jeg mig for at gå den korte tur til stationen før, så jeg kunne være sikker på at få en siddeplads. For der var også en hel del mennesker, der skulle med sporvognen væk fra Goryokaku, men de fleste steg dog af ved Hakodate station, så da jeg ankom til Motomachi, var der heldigvis ikke lige så travlt, som der havde været tidligere på dagen. Jeg valgte derfor at få overstået mit besøg ved det gamle rådhus, men herefter var der stadig halvanden time, til jeg skulle med et tog videre fra Hakodate, idet jeg i forvejen havde reserveret plads på en limited express-afgang, hvor dette var påkrævet.

Jeg havde derfor både tid til at købe noget at spise samt slå et smut forbi udstillingsfærgen Mashu Maru på min tur mod Hakodate station, hvor jeg først hentede min bagage, før jeg kunne tage toget, der skulle bringe mig videre til byen Muroran, hvor mit næste hotel befandt sig. Shinkansen gik kun frem til Hakodate, men i fremtiden skulle den fortsætte til Sapporo, og fra toget kunne man blandt andet følge det igangværende anlægsarbejde af den nye linje og dens stationer, hvilket var interessant, selvom man godt nok kørte hurtigt forbi.

Det nåede at blive mørkt, før jeg ankom til Muroran, hvor der var så tomt i gaderne, at jeg faktisk kun så to andre mennesker på min vej til hotellet, hvilket var noget af en kontrast i forhold til Hakodate, hvor jeg var blevet nødt til at opsøge stilheden ved helligdomme. Muroran har heller ikke rigtig nogen seværdigheder, så jeg havde da også kun valgt at overnatte i byen, fordi jeg hér kunne finde det billigste hotel.

Total Page Visits: 85 - Today Page Visits: 1