

Om stedet
Gassan-bjerget er et af de tre hellige bjerge i Yamagata-præfekturet, der tilsammen er kendt som Dewa-Sanzan. De to andre bjerge er Haguro-bjerget og Yudono-bjerget, der repræsenterer henholdsvis fødsel og genfødsel, hvorimod Gassan-bjerget repræsenterer død. Med sine 1.984 meter er Gassan-bjerget desuden det højeste af de tre bjerge, der egentlig har rødder til shintoismen, men med tiden blev de i stedet et hovedsæde for religionen shugendo, der opstod som en slags fusion mellem shintoismen og buddhismen. Af den grund er det også endt med at blive buddhismens livssyn, bjergene repræsenterer.
Disse har oprindeligt været en del af en pilgrimsrute, hvor det altid har været normalt at besøge de tre bjerge i den rækkefølge, som livet består af ifølge buddhismen - altså fødsel, død, genfødsel, hvilket vil sige, at Gassan er det andet bjerg, som mange tager forbi under en pilgrimsfærd til Dewa-Sanzan, der blandt andet er kendt for at være de ældste tilbedte bjerge i Japan, så i og omkring de tre bjerge er også flere helligdomme og templer - heriblandt nogle af de templer i Japan, hvor man opbevarer de kendte selvmumificerede munke. Haguro-bjerget er dog det eneste af de tre Dewa-Sanzan, der kan bestiges året rundt, for Gassan og Yudono er nemlig en del højere, så de bliver begge dækket af sne om vinteren, hvilket fører til, at de lukkes af for offentligheden. En traditionel pilgrimsfærd til Dewa-Sanzan har derfor altid foregået i sommerhalvåret.
Man kan vælge at bestige Gassan fra foden, hvilket tager mellem 4 til 5 timer, men ellers kører der også busser Haguro-bjerget til Gassan-bjerget, hvor de imidlertid standser 500 meter fra toppen, som man derfor kun kan nå frem til til fods, hvilket tager mellem 2 og 3 timer. Her er der dog ingen træer, så man har en smuk udsigt udover det smukke bjerglandskab, hvilket betyder, at det kan være farligt at opholde sig på bjerget under et uvejr.
Find vej
Der går busser til Haguro-bjerget fra Tsuruoka, og turen tager cirka 40 minutter. Fra juli og september er der enkelte busser, der fortsætter videre til Gassan, hvilket tager yderligere et kvarter.
