Kyoto fungerede som Japans hovedstad i mere end 1000 år fra 794 til 1868 – foruden en kort periode på 6 måneder i 1180, hvor hovedstaden kortvarigt lå nær Kobe. Det der historisk set har kendetegnet den japanske hovedstad er, at det er her kejserfamilien bor, og derfor blev Tokyo gjort til Japans hovedstad, da kejseren valgte at flytte dertil i 1868. I Kyoto ligger dog endnu det gamle kejserpalads, men størstedelen af grunden er i dag en offentlig park kendt som Kyoto Gyoen på japansk, mens selve paladset befinder sig cirka i centrum af denne.
Det gamle kejserpalads er ligesom paladsparken omkranset af en mur, hvilket før i tiden var den måde, man holdt uvedkommende ude, men selvom paladset er spærret af, så er det stadig muligt for besøgende at komme helt tæt på bygningerne, som man dog ikke må gå ind i. I paladsparken lå desuden Sento-kejserpaladset, hvilket blev brugt som residens for aftrådte kejsere.
Dengang Kyoto blev gjort til Japans hovedstad, blev byen udformet med udgangspunkt i den daværende kinesiske hovedstad Chang'an, hvilket betød, at paladsparken blev gjort til byens hjerte, og udviklingen af denne altså foregik med afsæt i paladsparken, der siden er blevet bevaret. Der er tale om en rektangulær park, der måler 1300 x 700 meter, hvilket altså selv den dag i dag får stedet til at træde ud på satellitbilleder af Kyoto, hvor parken optræder som et enormt grønt areal omkranset af veje og moderne bygninger.
Det er ikke tilladt at køre i bil inde i parken - foruden ærindekørsel, så de fleste lægger turen forbi på gåben eller cykel. Der er anlagt et stisystem, der gør det muligt for besøgende at komme rundt i alle afkroge af parken, hvor man foruden de to paladser finder flere andre strukturer inklusive helligdomme, ligesom her også er en række mindre haver.
Undergrundsstationerne Marutamachi og Imadegawa befinder sig i hver sin ende af paladsparken, men Imadegawa station er den der er tættest på indgangen.